Manglende overholdelse af forpligtelse til individuelle lønforhandlinger

Denne sag omhandler en tvist mellem Blik- og Rørarbejderforbundet og Tekniq på vegne af Glenco A/S vedrørende virksomhedens overholdelse af overenskomstmæssige forpligtelser til individuelle årlige lønforhandlinger med funktionærlignende ansatte. Sagen blev behandlet mundtligt den 3. november 2010 med højesteretsdommer Thomas Rørdam som opmand.

Sagens baggrund og påstande

Blik- og Rørarbejderforbundet nedlagde påstand om, at Glenco A/S skulle anerkende, at løn for funktionærlignende ansatte skal vurderes årligt og afspejle den enkeltes kvalifikationer, indsats og dygtighed. Desuden krævede forbundet, at Glenco A/S skulle tilbagekalde indholdet af udsendte breve fra 2009 og 2010. Tekniq for Glenco A/S tog bekræftende til genmæle over for den første påstand, men påstod frifindelse for kravet om tilbagekaldelse af brevene.

Tvisten centrerede sig om fortolkningen af punkt 25, stk. 3, i VVS Overenskomsterne 2010-2012, som fastslår, at lønnen skal afspejle den enkeltes kvalifikationer, indsats og dygtighed, og at lønnen skal tages op til vurdering og eventuel regulering en gang om året.

Glenco A/S havde i 2009 og 2010 udsendt breve til de funktionærlignende ansatte, hvori det blev meddelt, at der grundet den økonomiske situation ikke ville ske en generel lønsumsstigning, men at medarbejderne var velkomne til at anmode om en uddybende samtale med deres servicechef. Forbundet argumenterede for, at disse breve ikke opfyldte kravet om individuelle lønforhandlinger.

Arbejdsrettens afgørelse

Opmanden fandt, at det ikke var i strid med overenskomstens punkt 25, stk. 3, at en virksomhed forud for de årlige individuelle lønforhandlinger beslutter, at der som følge af virksomhedens økonomiske forhold og markedssituationen ikke kan blive tale om lønsumsstigning, og at lønforhandlingerne derfor må ske med dette som udgangspunkt, således at der gennemføres en omkostningsneutral løsning.

• Påstand 1: Glenco A/S anerkendte allerede, at løn for funktionærlignende ansatte skal vurderes årligt og afspejle den enkeltes kvalifikationer, indsats og dygtighed.
• Påstand 2 (tilbagekaldelse af breve): Opmanden fandt ikke grundlag for at tage klagers påstand 2 til følge. Virksomhedens generelle udmelding om en omkostningsneutral løsning var ikke i sig selv overenskomststridig.
• Virksomhedens initiativpligt: Opmanden bemærkede dog, at brevene af 6. april 2009 og 4. juni 2010 ikke var tilstrækkelige til at opfylde virksomhedens forpligtelser efter overenskomsten. Virksomheden har pligt til at tage initiativ til lønforhandling med hver enkelt ansat, hvilket ikke var sket. Brevene angav blot, at de ansatte var berettiget til en samtale, men ikke, at hver enkelt havde ret til en individuel lønforhandling inden for rammerne af den generelle udmelding om en omkostningsneutral løsning.

Afgørelsen blev taget til efterretning, og kendelse blev frafaldet.