Manglende lokalaftale om forskudt arbejdstid: Fortolkning af overenskomstbestemmelser om betaling

Denne sag vedrører en tvist mellem 3F Transportgruppen og DI/ATL på vegne af Gartnerhallen Aabenraa A/S om fortolkningen af overenskomstbestemmelser vedrørende forskudt arbejdstid og overarbejde. Kernespørgsmålet var, om manglen på en lokalaftale for placering af forskudt arbejdstid medfører, at samtlige timer skal afregnes som overarbejde, eller om kun de timer, der falder uden for den normale ramme for forskudt arbejdstid, skal afregnes som overarbejde.

Sagens Baggrund og Parter

Sagen omhandler en medarbejder, Mark Bonde, hvis arbejdstid af virksomheden blev fastlagt fra kl. 23.00 til kl. 06.34 søndag til torsdag. Denne arbejdstidsplacering krævede ifølge Lager- og Terminalarbejdeoverenskomstens § 3, stk. 3, en lokalaftale, som imidlertid ikke var indgået. 3F Transportgruppen repræsenterede medarbejderen og andre potentielt berørte medarbejdere, mens DI/ATL repræsenterede Gartnerhallen Aabenraa A/S.

Centrale Juridiske Spørgsmål og Argumenter

Tvisten centrerede sig om fortolkningen af Transport- og Logistikoverenskomstens § 10 (overarbejde) og Lager- og Terminalarbejdeoverenskomstens § 3 (forskudt arbejdstid).

• Klagerens påstand: 3F Transportgruppen gjorde gældende, at hvis forskudt arbejdstid placeres uden for den almindelige ramme (mandag kl. 05.00 til lørdag kl. 05.00) og uden en påkrævet lokalaftale (for placering fra søndag kl. 22.00 til fredag kl. 22.00), så er forskudttidssatserne i § 3, stk. 3, i sin helhed uanvendelige. Konsekvensen skulle derfor være, at alt arbejde i det pågældende tidsrum skulle afregnes efter de højere overarbejdssatser i Transport- og Logistikoverenskomstens § 10. Klager argumenterede for, at § 3, stk. 3, ikke kun er en betalingsregel, men også en beskyttelsesregel for medarbejderne.
• Indklagedes påstand: DI/ATL påstod frifindelse og argumenterede for, at Lager- og Terminalarbejdeoverenskomstens § 3, stk. 3, primært er en betalingsregel. Virkningen af den manglende lokalaftale skulle ifølge indklagede kun være, at den del af arbejdet, der faldt uden for den normale forskudttidsramme (dvs. søndag kl. 23.00 til mandag kl. 05.00), skulle afregnes som overarbejde. Den resterende del af arbejdstiden, som kunne have været placeret inden for den normale forskudttidsramme, skulle fortsat afregnes efter forskudttidssatserne.

Bevisførelse

Under sagens mundtlige behandling blev der afgivet forklaringer af Christian Krogh og André Rouvillain. Der blev ikke opnået enighed blandt sidedommerne, hvorfor sagen blev optaget til opmandens kendelse.

Arbejdsrettens Afgørelse

Arbejdsretten, ved opmanden, fandt, at der ikke var grundlag for at fortolke overenskomstbestemmelserne så vidtgående, at forskudttidssatserne i Lager- og Terminalarbejdeoverenskomstens § 3, stk. 3, i sin helhed skulle blive uanvendelige i et tilfælde som det foreliggende.

• Rettens begrundelse:
  • Det var ubestridt, at Mark Bondes arbejdstid krævede en lokalaftale, som ikke var indgået.
  • Opmanden anerkendte, at § 3, stk. 3, har til formål at beskytte medarbejderne mod, at forskudt arbejdstid lægges uden for de fastsatte rammer.
  • Selvom en medarbejder ikke kan pålægges at arbejde forskudt uden en lokalaftale, og medarbejderen ikke modsætter sig dette, har medarbejderen krav på aflønning baseret på en fortolkning af overenskomsten.
  • Opmanden fandt, at en fortolkning, der medfører, at alle forskudttidssatser bliver uanvendelige – selv for den del af arbejdet, der kunne have været placeret inden for den normale forskudttidsramme (mandag kl. 05.00 til lørdag kl. 05.00) uden en lokalaftale – ville kræve særlige holdepunkter.
  • Sådanne holdepunkter blev ikke fundet hverken i overenskomsterne eller i den øvrige præsentation for voldgiftsretten.
• Afgørelse:
  • DI/ATL for Gartnerhallen Aabenraa A/S blev frifundet.
  • Dette betyder, at kun den del af arbejdet, der faldt uden for den normale forskudttidsramme (søndag kl. 23.00 til mandag kl. 05.00), skulle afregnes efter overarbejdssatserne, mens den resterende del af arbejdstiden skulle afregnes efter forskudttidssatserne.
  • Hver part bar egne omkostninger for voldgiftsretten, og parterne delte opmandens honorar ligeligt.