Afgørelse om berettigelsen af en advarsel tildelt en psykolog

Denne faglige voldgiftssag omhandler spørgsmålet om berettigelsen af en advarsel, der blev tildelt A den 23. februar 2009. Sagen blev anlagt af Dansk Psykolog Forening på vegne af A mod Regionernes Lønnings- og Takstnævn for Region Sjælland.

Klager nedlagde påstand om, at advarslen var uberettiget og uden retsvirkning, mens indklagede påstod frifindelse. Tvisten centrerede sig om en episode den 24. oktober 2008, hvor A's adfærd over for en kollega, B (sekretærvikar), blev anset for upassende.

Baggrund for Advarslen

Episoden opstod, da en patient, der mente at have en aftale med A, blev sendt hjem af B, da A ikke var til stede. Det viste sig senere, at patienten havde en aftale med en anden læge. Da A vendte tilbage og blev informeret om situationen, reagerede hun med kraftige skældsord og udtalelser over for B, der kunne opfattes som en beskyldning om, at det var B's skyld, hvis patienten begik selvmord. Det blev også oplyst, at A tidligere, den 3. oktober 2008, var blevet vejledt af ledelsen om at opretholde en ordentlig omgangstone over for kollegaer.

Sagens Behandling og Bevisførelse

Sagen blev behandlet mundtligt den 16. september 2010. Under forhandlingen blev der afgivet forklaringer af A, Kim Rønsholt, B, Susanne Lampe Nielsen, Marianne Saxtorph og Pia Stranges. En central del af bevisførelsen var B's redegørelse af 25. oktober 2008. Det blev også diskuteret, at der var sket procedurefejl i forbindelse med indhentning af vidneudsagn, idet der ikke blev gjort notat om samtaler med vidner, og en mailhenvendelse til vidner var uåbent formuleret. Disse fejl blev dog ikke anset for at være afgørende for advarslens berettigelse i sig selv, da A havde haft mulighed for at kommentere B's redegørelse.

Opmandens Afgørelse og Begrundelse

Opmanden fandt, at der var begået procedurefejl af Pia Stranges ved ikke at notere samtaler med vidner og ved en uåben formulering af en mail. Disse fejl kunne have betydning for bevisvurderingen i voldgiftssagen, men var ikke i sig selv tilstrækkelige til at gøre advarslen uberettiget, da A var blevet gjort bekendt med B's redegørelse og havde haft mulighed for at kommentere den.

Det blev lagt til grund, at A den 3. oktober 2008 var blevet vejledt af ledelsen om at opretholde en ordentlig omgangstone over for kollegaer.

Vedrørende episoden den 24. oktober 2008 lagde opmanden til grund, baseret på B's redegørelse og forklaringer fra B og Susanne Lampe Nielsen, at:

• B, som sekretærvikar, modtog en patient, der mente at have en aftale med A.
• Da A ikke var til stede, blev patienten sendt hjem efter råd fra distriktssygeplejerskerne.
• Det viste sig senere, at patienten havde en aftale med en anden læge.
• Da A vendte tilbage og hørte om episoden, skældte hun B ud i kraftige vendinger og fremsatte udtalelser, der var egnede til at give B opfattelsen af, at det var hendes skyld, hvis patienten begik selvmord.

Opmanden konkluderede, at selvom A med rette var frustreret over den skete fejl i forhold til en sårbar patient, havde hendes optræden over for B klart overskredet grænserne for acceptabel kollegial adfærd. Advarslen blev derfor anset for tildelt med rette.

Indklagedes påstand om frifindelse blev taget til følge.

Opmanden bestemte, at hver part skulle bære sine egne omkostninger for voldgiftsretten og betale halvdelen af opmandens honorar hver.