Mols-Liniens rygeforbud: Saglighed af totalt rygeforbud vurderet i forhold til ledelsesretten

Denne faglige voldgiftssag omhandlede spørgsmålet, hvorvidt Mols-Linien A/S var berettiget til at indføre et totalt rygeforbud for sine ansatte, herunder i overenskomstfastsatte pauser, eller om de ansatte havde ret til at ryge nærmere angivne steder. Sagen blev indbragt af 3F Privat Service, Hotel og Restauration, Metal Søfart, 3F Sømændenes Forbund og 3F Transportgruppen (samlet 3F/MS) mod Bilfærgernes Rederiforening for Mols-Linien A/S.

Baggrund for Sagen

Den 10. august 2007 meddelte Mols-Liniens ledelse, at der pr. 15. august 2007 indførtes et totalt stop for al rygning indendørs i både færger og landterminaler for medarbejdere. Dette skete med henvisning til den nye lov om røgfri miljøer. Forbuddet blev dog udvidet til også at omfatte udendørs rygning for medarbejdere, i modsætning til passagerer, der fortsat måtte ryge udendørs eller i rygekabiner. Eneste undtagelse for medarbejdere var den mønstrede besætning på to kombifærger, som måtte ryge i et særligt rygerum i deres fritid. Indførelsen af forbuddet skete ensidigt uden forudgående drøftelse i rederiets samarbejdsudvalg, hvilket førte til protester fra tillidsrepræsentanterne og efterfølgende forhandlinger, der ikke resulterede i enighed.

Parternes Påstande og Argumenter

3F/MS (Klagerne) påstod:

• Principalt: Mols-Linien skal anerkende, at ansatte i overenskomstfastsatte pauser har ret til at ryge udendørs eller i etablerede rygekabiner på kombifærgerne.
• Subsidiært: Mols-Linien skal anerkende, at ansatte i pauser har ret til at ryge udendørs, i det omfang det ikke er synligt for passagererne, eller i etablerede rygekabiner på kombifærgerne.
• Mere Subsidiært: Specifikke påstande om ret til rygning i rygekabiner for skibsansatte og udendørs for landansatte, hvis ikke synligt for passagerer.

3F/MS argumenterede for, at loven om røgfri miljøer primært beskytter ikke-rygere, og at et totalt forbud for ansatte gik videre end lovens krav og var et vidtgående indgreb i de ansattes private forhold. De fremhævede, at Mols-Linien var det eneste rederi med et sådant totalt forbud, og at indførelsen skete uden saglig udøvelse af ledelsesretten, som burde indebære samarbejde. De afviste rederiets argumenter om image, effektivitet og økonomi som utilstrækkelige til at retfærdiggøre forbuddet på steder, hvor passagerer ikke færdes.

Bilfærgernes Rederiforening (Indklagede) påstod:

• Principalt: Afvisning af sagen, da klagernes påstande var for uklare og ubestemte til at kunne indgå i en kendelse.
• Subsidiært: Frifindelse.

Rederiforeningen argumenterede for, at det totale rygeforbud, selvom det gik ud over lovens krav, faldt inden for ledelsesretten. Begrundelsen var hensynet til rederiets image som en servicevirksomhed med højt service- og sikkerhedsniveau, hensynet til ikke-rygende medarbejdere, ønsket om ensartet behandling af alle medarbejdere, samt effektivitets- og økonomiske hensyn. De fremhævede, at den intensive arbejdsindsats på hurtigfærgerne og den stramme bemanding gjorde det upraktisk for besætningsmedlemmer at forlade deres poster for at ryge. Direktør Preben Wolff forklarede, at en ikke-total ordning ville være administrativt upraktisk og ikke ensartet for alle medarbejdere.

Vidneudsagn

• Gustav Zetnik (tillidsrepræsentant for 3F's skibsassistenter): Mente, at der var steder på færgen, hvor besætningsmedlemmer kunne ryge uset af passagerer. Direktøren havde tilkendegivet, at der ikke ville blive ændret på forbuddet.
• Dorrit Hansen (fællestillidsrepræsentant for catering): Forklarede om lange vagter (15 timer) og manglende adgang til rygekabine for hendes faggruppe.
• Preben Wolff (administrerende direktør for Mols-Linien): Bekræftede, at forbuddet var begrundet i rederiets ønske om at brande sig som en virksomhed med højt service- og sikkerhedsniveau, og at en lempelse ville være administrativt uhensigtsmæssig og ikke ensartet for alle medarbejdere.

Opmandens Begrundelse og Konklusion

Arbejdsretten fandt, at arbejdsgiverens ledelsesret giver adgang til at fastsætte regler for medarbejdernes færden på arbejdspladsen. Denne ret er dog begrænset af kravet om, at reglerne skal være begrundet i driftsmæssige hensyn. Retten anerkender, at arbejdsgiveren har vide rammer for at vurdere, hvornår sådanne hensyn foreligger, selv når reglerne opleves som et indgreb i den personlige sfære, som et rygeforbud.

Selvom loven om røgfri miljøer ikke nødvendigvis krævede et absolut rygeforbud, besluttede Mols-Liniens ledelse at indføre et totalt forbud for medarbejdere både på skibe og i land. Dette blev begrundet med:

• Særlige driftsmæssige forhold og arbejdsforhold på hurtigfærgerne.
• Hensynet til rederiets image over for passagererne og omverdenen.
• Ønsket om at undgå forskelsbehandling af medarbejderne.

Opmanden fandt ikke grundlag for at tilsidesætte rederiets skøn og tog derfor rederiets frifindelsespåstand til følge. Det blev desuden bemærket, at klagernes subsidiære påstande, især kriteriet "ikke er synligt for passagerer", manglede den fornødne bestemthed til at kunne indgå i en administrerbar kendelse.

Afgørelse

• Bilfærgernes Rederiforening for Mols-Linien A/S frifindes.
• Hver part skal bære egne omkostninger og betale halvdelen af opmandens honorar og udgifter.