Command Palette

Search for a command to run...

Forbud mod religiøse symboler på arbejdspladsen: Fortolkning af direktiv 2000/78/EF

Dato

12. oktober 2022

Udsteder

Domstolen

Land

Belgien

Dommer

EU’s institutioner og organer, Polen, Europa-Kommissionen, Belgien, EU-medlemsstater

Dokument

Nøgleord

Forskelsbehandling Religion Tro Ligebehandling Beskæftigelse Erhverv Direktiv 2000/78/EF Neutralitet Religiøse symboler Hovedtørklæde Arbejdsplads Praktikophold Arbejdsregulativ Ideologisk overbevisning Åndelig overbevisning

Sagen omhandler L.F. mod S.C.R.L. og spørgsmålet om forskelsbehandling på grund af religion eller tro i forbindelse med en ansøgning om praktikophold. L.F., en muslimsk kvinde, der bærer islamisk hovedtørklæde, fik afvist sin ansøgning, da hun ikke ville overholde S.C.R.L.'s interne regel om neutralitet, der forbyder ansatte at udtrykke religiøse, ideologiske eller politiske overbevisninger på arbejdspladsen.

Den forelæggende ret, Tribunal du travail francophone de Bruxelles, stillede spørgsmål til EU-Domstolen om fortolkningen af direktiv 2000/78/EF, særligt artikel 1, artikel 2, stk. 2, litra a), og artikel 8, stk. 1.

De centrale spørgsmål var:

  • Om »religion eller tro« skal betragtes som én eller to separate grunde til forskelsbehandling.
  • Om en virksomheds generelle forbud mod religiøse symboler udgør direkte forskelsbehandling.
  • Om nationale regler, der behandler religiøse, ideologiske og politiske overbevisninger som separate grunde, er i overensstemmelse med EU-retten.

S.C.R.L. argumenterede for, at reglen om neutralitet behandler alle ansatte ens og derfor ikke udgør direkte forskelsbehandling. L.F. anførte, at reglen indirekte diskriminerer muslimer, der bærer hovedtørklæde.

Domstolen skulle tage stilling til, om et generelt neutralitetsprincip kan begrunde et forbud mod religiøse symboler, og hvordan medlemsstaterne kan implementere EU-retten på dette område.

Afgørelse

Domstolen fastslår:

  1. Artikel 1 i direktiv 2000/78/EF skal fortolkes således, at begreberne »religion eller tro« udgør én samlet grund til forskelsbehandling, der omfatter både religiøs, ideologisk og åndelig overbevisning.
  2. Artikel 2, stk. 2, litra a), i direktiv 2000/78/EF skal fortolkes således, at en virksomheds interne regel, der forbyder arbejdstagere at udtrykke deres religiøse eller ideologiske overbevisning gennem ord, beklædning eller andre midler, ikke udgør direkte forskelsbehandling »på grund af religion eller tro«, hvis reglen anvendes generelt og uden forskel på alle ansatte, uanset om de ønsker at udøve deres religions- og samvittighedsfrihed ved at bære religiøse symboler eller beklædning.
  3. Artikel 1 i direktiv 2000/78/EF skal fortolkes således, at den er til hinder for nationale bestemmelser, der implementerer direktivet i national ret, hvis de fortolkes således, at religiøse og ideologiske overbevisninger udgør to separate grunde til forskelsbehandling, og dermed betragtes som gunstigere for beskyttelsen af ligebehandlingsprincippet end direktivets bestemmelser i artikel 8, stk. 1.

Domstolen understreger, at selvom en generel neutralitetspolitik i en virksomhed er legitim, skal den være objektivt begrundet i et reelt behov og være nødvendig og passende for at opnå det legitime mål. Nationale retter har en vis skønsmargen ved afvejningen af forskellige interesser, men de må ikke opdele de udtømmende opregnede grunde til forskelsbehandling i direktivet.

Retlige Principper

Domstolen bekræfter følgende principper:

  • Ligebehandling: Direktiv 2000/78/EF har til formål at sikre ligebehandling i beskæftigelse og erhverv uanset religion eller tro.
  • Fortolkning af »religion eller tro«: Dette udtryk dækker både religiøse og ikke-religiøse (ideologiske eller åndelige) overbevisninger.
  • Neutralitetsprincippet: En virksomhed kan have en legitim interesse i at fremstå neutral, men dette skal afvejes mod arbejdstagernes rettigheder.
  • Indirekte diskrimination: En tilsyneladende neutral regel kan udgøre indirekte diskrimination, hvis den stiller personer med en bestemt religion eller tro særligt ufordelagtigt, medmindre reglen er objektivt begrundet i et legitimt formål og er nødvendig for at opnå dette.
  • National skønsmargen: Medlemsstaterne har en vis skønsmargen ved implementeringen af direktivet, men de må ikke underminere direktivets formål eller opdele de beskyttede grunde i undergrupper.
  • Grundlæggende rettigheder: Retten til religionsfrihed er en grundlæggende rettighed, men den kan begrænses, hvis det er nødvendigt for at beskytte andre rettigheder eller legitime interesser.

Lignende afgørelser