Modregning i personlige tillæg ved overenskomstmæssig lønstigning

Sagen omhandlede en faglig voldgift mellem Fødevareforbundet NNF (klager) og Arbejdsgiverforeningen Konditorer, Bagere og Chokolademagere for Høyers Bageri (indklagede). Tvisten drejede sig om, hvorvidt indklagede var berettiget til at modregne i personlige tillæg i forbindelse med en overenskomstbestemt lønstigning, der trådte i kraft den 1. marts 2009.

Baggrund og Parter

Fødevareforbundet NNF anlagde sagen mod Arbejdsgiverforeningen Konditorer, Bagere og Chokolademagere på vegne af Høyers Bageri. Voldgiftsretten bestod af Lone Krydsfeldt og Birger Pedersen (udpeget af klager), Marianne Stagetorn Kolos og Henrik Jellev Madsen (udpeget af indklagede) samt vicepræsident Mette Christensen som opmand. For klager mødte konsulent Kim Brandt Jensen med forbundssekretær Flemming Mogensen, og for indklagede mødte advokat Søren Ole Nielsen med direktør Poul Gunner Sørensen og direktør Søren Høyer.

Centrale Spørgsmål og Argumenter

Det centrale juridiske spørgsmål var, om en arbejdsgiver under en minimallønsoverenskomst, der ikke indeholder en specifik modregningsbestemmelse for den aktuelle overenskomstperiode, kan modregne en overenskomstbestemt lønstigning i medarbejdernes personlige tillæg. Klager gjorde gældende, at der ikke kunne ske modregning i den overenskomstbestemte lønstigning, da 2009-overenskomsten ikke indeholdt en modregningsbestemmelse, i modsætning til 2007-overenskomsten, som havde en specifik klausul herom. Indklagede argumenterede sandsynligvis ud fra det generelle princip om modregning i minimallønsoverenskomster, hvor personlige tillæg kan modregnes, så længe den samlede løn overstiger overenskomstens mindstesats. Der blev afgivet forklaringer af Flemming Mogensen, Poul Gunner Sørensen, Søren Høyer og Michael Nielsen.

Afgørelse og Begrundelse

Opmanden fandt, at klagers påstand om, at der ikke kan finde modregning sted i den overenskomstbestemte lønstigning, som udløstes 1. marts 2009, skulle tages til følge.

Begrundelsen for afgørelsen var som følger:

• Udgangspunktet for aftalte stigninger i timelønnen under en minimallønsoverenskomst er, at der kan ske modregning i det personlige tillæg, så længe den personlige løn overstiger den overenskomstmæssigt aftalte sats.
• Parterne var enige om, at den indgåede overenskomst er en minimallønsoverenskomst.
• Overenskomsten indeholder imidlertid ingen løfteparagraf, hvorfor de ansatte ikke har krav på lønforhandling i overenskomstperioden.
• I 2007-overenskomsten var der indføjet en specifik bestemmelse om, at der over for faglærte kun kunne ske modregning i den personlige løn i det omfang, det personlige tillæg oversteg halvdelen af den aftalte lønstigning. Denne bestemmelse var begrundet i indførelsen af en ny kategori af medarbejdere med kortere uddannelse og en forholdsvis stor lønstigning til de faglærte.
• I modsætning hertil indeholder 2009-overenskomsten ingen bestemmelse om modregning.

På baggrund af fraværet af en modregningsbestemmelse i den gældende overenskomst blev klagers påstand om, at modregning ikke kunne finde sted, anerkendt.