Arbejdsretten fastslår: Brugsforeningsbevægelsens Arbejdsgiverorganisation kan kræve skift af sammenligningsgrundlag ved overenskomstfornyelse

Sagen omhandlede spørgsmålet, om Brugsforeningsbevægelsens Arbejdsgiverorganisation (BBA) kunne kræve et skift i sammenligningsområde ved fornyelsen af bager- og slagteroverenskomsterne med Fødevareforbundet NNF (NNF). Dette skulle afgøres ud fra fortolkningen af § 3 i Hovedaftalen mellem Landsorganisationen i Danmark (LO) og BBA.

Baggrund og Parter

BBA, som er arbejdsgiverorganisation for Coop Danmark A/S, Irma A/S og Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger (FDB), var klager i sagen. Indklagede var Landsorganisationen i Danmark (LO) på egne vegne og for Fødevareforbundet NNF. Siden 1993 havde fornyelsen af overenskomster for bagere og slagtere hos BBA-virksomheder taget udgangspunkt i NNF's overenskomster med henholdsvis Danske Slagtermestre (DSM) og Bager- og Konditormestre i Danmark (BKD), altså uden for Dansk Arbejdsgiverforenings (DA) område. I 2009 rejste BBA krav om at skifte sammenligningsområde til Dansk Erhverv Arbejdsgivers tilsvarende overenskomster, som er under DA-området.

Centrale Juridiske Spørgsmål

Det centrale spørgsmål var fortolkningen af § 3, stk. 1, i Hovedaftalen af 10. maj 1990, som fastslår, at BBA ikke skal stilles ugunstigere end gennemsnittet af sammenlignelige virksomheder under "Dansk Arbejdsgiverforening eller anden arbejdsgiverforening, som de respektive overenskomstparter er enige om." Spørgsmålet var, om BBA ensidigt kunne kræve at vende tilbage til et sammenligningsområde under DA, når enigheden om et alternativt sammenligningsområde ophørte.

Parternes Hovedargumenter

BBA's argumenter (Klager):

• Principalt: Hovedaftalens formål er at sikre BBA mod ulige konkurrencevilkår i forhold til DA-organiserede virksomheder. Den ændrede formulering af § 3 i 1990 gav FDB (nu BBA) ret til at kræve udskiftning af sammenligningsgrundlag uden for DA-området, hvis enighed ophørte. "Eller anden arbejdsgiverforening" er en undtagelse, der skal fortolkes indskrænkende. BBA har altid fastholdt denne fortolkning og taget forbehold for at rejse spørgsmålet igen. NNF er ikke direkte part i hovedaftalen, og deres ageren kan ikke binde fortolkningen af denne.
• Subsidiært: BBA's medlemsvirksomheders reelle konkurrenter er andre supermarkeder, ikke selvstændige bager- og slagterforretninger. Produktionsmetoderne har ændret sig mod præfabrikerede produkter, hvilket gør arbejdsopgaverne mere lig dem, der er omfattet af Dansk Erhverv-overenskomsterne. De hidtidige DSM/BKD-overenskomster har udviklet sig i en "egen retning" med bl.a. utakt i løbeperioder og særlige bestemmelser (f.eks. pension under barsel), hvilket strider mod ønsket om centralisering af forhandlinger. De fleste andre supermarkedsansatte bagere og slagtere er omfattet af NNF's overenskomster med Dansk Erhverv.

LO/NNF's argumenter (Indklagede):

• § 3, stk. 1, præfererer ikke en overenskomst med en DA-medlemsorganisation. En objektiv ordlydsfortolkning er ikke passende, da der foreligger omfattende forhandlingsmateriale. Formuleringen "anden arbejdsgiverforening..." blev tilføjet for at sikre det hidtidige sammenligningsgrundlag, og disse er sidestillet med DA-området. FDB fik ikke en vetoret i 1990; NNF ville ikke have accepteret dette. Det var primært fredspligten, der var væsentlig for FDB. § 3, stk. 3, fastslår, at Arbejdsretten afgør rette sammenligningsområde, hvilket taler imod en ensidig skifteret.
• Bestemmelsen skal fortolkes i lyset af langvarig praksis, hvor DSM/BKD-overenskomsterne har været anvendt som sammenligningsgrundlag. FDB har tidligere fremsat og frafaldet krav om skift. Der er ikke opstået nye forhold siden 1995, der kan begrunde et skift. Supermarkedernes bagerier og slagtere er ikke blevet "halvfabrikata-virksomheder"; tværtimod er der en tendens til øget faglighed, og de reelle konkurrenter er fortsat DSM og BKD. Disse overenskomster er de førende brancheoverenskomster og fornyes på baggrund af reelle forhandlinger, i modsætning til Dansk Erhverv-overenskomsterne, der ofte blot følger mæglingsforslag.

Væsentlige Beviser og Vidneudsagn

• Hans Havsager (tidl. FDB/Coop): FDB ønskede beskyttelse mod ulige konkurrence og opfattede den nye § 3, stk. 1, som en vetoret til at vende tilbage til DA-området, hvis enighed om alternative områder ophørte. Den "anden arbejdsgiverforening"-klausul var betinget af enighed.
• Claus Eefsen (Coop): De nuværende sammenligningsområder har ført til ugunstige overenskomstresultater (f.eks. pension under barsel, funktionsløn) og "skæve" løbeperioder. Mener, at de fleste andre supermarkedsbagere/slagtere er omfattet af Dansk Erhverv-overenskomster.
• Erik Balle (tidl. LO): LO var imødekommende for at undgå FDB's indmeldelse i DA. "Arbejdsgiverforening" blev tilføjet, fordi sammenligning allerede skete uden for DA, og NNF ville ikke acceptere en DA-eksklusiv klausul. Forståede ikke bestemmelsen som en ensidig vetoret for FDB; status quo ved uenighed.
• Ole Wehlast (NNF): NNF ville ikke have accepteret en hovedaftale, hvor sammenligningsgrundlaget var DA-virksomheder. DSM og BKD er FDB's konkurrenter på arbejdskraft. Dansk Erhverv har ikke vedligeholdt deres overenskomster.
• Flemming Mogensen (NNF): Væsentlig forskel mellem minimal- og normallønsområder. Coop er i stigende grad vendt tilbage til håndværksdyder, hvilket gør DSM/BKD til det naturlige sammenligningsgrundlag. Stiller spørgsmålstegn ved de lave tal for ansatte under Dansk Erhverv-overenskomster.

Arbejdsrettens Begrundelse og Resultat

Arbejdsretten lagde afgørende vægt på ordlyden af LO/BBA-hovedaftalens § 3, stk. 1, som fik sin nuværende formulering i 1990. Bestemmelsen fastslår, at BBA i overenskomstforhold ikke skal være stillet "ugunstigere end gennemsnittet af sammenlignelige virksomheder under Dansk Arbejdsgiverforening eller anden arbejdsgiverforening, som de respektive overenskomstparter er enige om."

• Fortolkning af § 3, stk. 1: Efter en naturlig sproglig forståelse skal sammenligning som udgangspunkt ske med virksomheder under Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Kun når overenskomstparterne er enige herom, kan der ske sammenligning med virksomheder uden for DA's område. Denne forståelse stemmer bedst overens med parternes forhandlinger op til vedtagelsen af hovedaftalen i 1990.
• Krav om enighed: Kravet om enighed som betingelse for sammenligning med virksomheder uden for DA's område gælder fortsat, uanset at parterne hidtil – i enighed – har anvendt virksomheder under "anden arbejdsgiverforening" som sammenligningsområde.
• Frafald af ret: Hverken BBA eller dennes medlemsvirksomheder kan ved tilkendegivelser eller adfærd, herunder at man ikke i forbindelse med tidligere overenskomstforhandlinger har insisteret på et skift i sammenligningsgrundlag, anses for at have frafaldet denne ret.

På baggrund heraf fandt Arbejdsretten, at BBA i medfør af hovedaftalens § 3, stk. 1, kan kræve, at der i de enkelte overenskomstforhold anvendes et overenskomstområde under DA som sammenligningsgrundlag.

• Påstand 1: BBA's påstand 1 blev taget til følge, hvilket betyder, at de mellem NNF og henholdsvis Danske Slagtermestre (DSM) samt Bager- og Konditormestre i Danmark (BKD) indgåede overenskomster ikke er rette sammenligningsområde for fornyelse af overenskomsterne for slagtere og bagere.
• Påstand 2: Da LO ikke havde gjort gældende, at NNF's bager- og slagteroverenskomster med Dansk Erhverv Arbejdsgiver ikke var de mest relevante under DA, og intet fremkommet gav grundlag for at antage, at disse overenskomster var uegnede, blev BBA's påstand 2 også taget til følge.

Afgørelse: Landsorganisationen i Danmark på egne vegne og for Fødevareforbundet NNF skal over for Brugsforeningsbevægelsens Arbejdsgiverorganisation anerkende:

• At de mellem Fødevareforbundet NNF og henholdsvis Danske Slagtermestre og Bager- og Konditormestre i Danmark indgåede overenskomster for henholdsvis slagtere og bagere ikke er rette sammenligningsområde for så vidt angår fornyelse af overenskomsterne for henholdsvis slagtere og bagere.
• At rette sammenligningsområde er Dansk Erhverv Arbejdsgivers tilsvarende overenskomster indgået med NNF.

Landsorganisationen i Danmark og Fødevareforbundet NNF skal in solidum betale 2.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten.