Afgørelse om usaglig afskedigelse efter 39 års ansættelse - godtgørelseskrav afvist

Sagen omhandlede afskedigelsen af A, en 62-årig medarbejder med 39 års anciennitet hos DELPRO A/S. Dansk Metalarbejderforbund, på vegne af A, nedlagde påstand om, at virksomheden skulle betale en godtgørelse svarende til 52 ugers løn, subsidiært et mindre beløb, for usaglig afskedigelse i henhold til Hovedaftalens § 4, stk. 3. TEKNIQ, på vegne af DELPRO A/S, nedlagde påstand om frifindelse.

Sagens Baggrund

Den 30. oktober 2009 blev A opsagt og fritstillet. Opsigelsen blev begrundet i virksomhedens manglende ordretilgang og deraf følgende dårlige økonomiske situation. A, der oprindeligt var uddannet skotøjsarbejder, blev ansat i 1970 og varetog opgaver inden for vedligeholdelse og sikkerhedseftersyn af værktøj, lagerstyring samt generel assistance.

Som følge af virksomhedens økonomiske situation blev det i 2009 nødvendigt at sammenlægge flere afdelinger og opsige en stor del af medarbejderne. Disse omstruktureringer medførte, at størstedelen af As hidtidige arbejdsopgaver forsvandt. Virksomheden vurderede, at der fremadrettet ikke ville være jobfunktioner, som A kunne bestride svarende til en heltidsstilling, og han blev derfor opsagt. Virksomheden havde tilbudt A at gå på deltid eller arbejde på konsulentbasis, men han ønskede at fortsætte som hidtil indtil sit 40-års jubilæum i august 2010, hvorefter han ville gå på pension.

Hovedspørgsmål og Argumenter

Det centrale juridiske spørgsmål var, hvorvidt afskedigelsen af A, en medarbejder med meget lang anciennitet, var saglig i lyset af virksomhedens økonomiske situation og omstruktureringer, og om den overholdt principperne i Hovedaftalen, herunder den såkaldte 25-års-regel.

• Klagerens argument: Afskedigelsen var usaglig, især i betragtning af As lange ansættelsestid og hans ønske om at fortsætte til jubilæet.
• Indklagedes argument: Afskedigelsen var nødvendig og saglig grundet virksomhedens kritiske økonomiske situation og de omfattende omstruktureringer, der eliminerede As primære arbejdsopgaver. Virksomheden havde forsøgt at finde alternative løsninger (deltid/konsulentbasis), som A afviste.

Sagen blev mundtligt forhandlet den 16. april 2010, og der blev afgivet forklaringer af A selv, tidligere tillidsrepræsentant Anders Andersen, tidligere sikkerhedsrepræsentant Peder Emil Jespersen, arbejdsleder Thomas Hoberg og ressource- og tilbudskoordinator Henrik Vinther Kjeldsen. Da der ikke kunne opnås flertal for en afgørelse blandt de af organisationerne udpegede medlemmer af Afskedigelsesnævnet, blev afgørelsen truffet af nævnets formand som opmand.

Opmandens Afgørelse og Begrundelse

Efter bevisførelsen blev det lagt til grund, at virksomheden på opsigelsestidspunktet befandt sig i en økonomisk kritisk situation, som allerede havde nødvendiggjort adskillige afskedigelser.

Opmanden udtalte følgende:

• A havde på opsigelsestidspunktet 39 års anciennitet og faldt derfor ind under den i Afskedigelsesnævnets praksis opstillede 25-års-regel. Dette betød, at det var virksomheden, der skulle godtgøre, at det var påkrævet at afskedige ham.
• Kerneområdet for As arbejde var forsvundet i takt med indskrænkningerne i medarbejderstaben og de dermed forbundne strukturændringer. Der var derfor ikke længere behov for hans servicefunktion.
• Således som virksomhedens drift nu var blevet struktureret, havde det heller ikke været muligt at omplacere ham.
• Det forhold, at A efter opsigelsen selv havde skaffet sig arbejdsopgaver hos mulige kunder til virksomheden, kunne ikke tillægges betydning for afgørelsen.

Der var herefter ikke grundlag for at fastslå, at afskedigelsen, selv under hensyntagen til As lange anciennitet, var udtryk for vilkårlighed eller var baseret på usaglige hensyn. Påstanden om frifindelse blev derfor taget til følge.