Regulering af personlige tillæg i henhold til KTO-forliget

Sagen omhandlede en faglig voldgift mellem HK/Privat (klager) og 3F Guldborgsund (indklagede) vedrørende regulering af personlige tillæg i forbindelse med overenskomstfornyelse. Voldgiftsretten var nedsat i medfør af overenskomsten fra 2007 mellem Fagligt Fælles Forbund Guldborgsund og HK Storstrøm Privat.

Baggrund og Hovedspørgsmål

Tvisten opstod under forhandlinger om fornyelse af overenskomsten for perioden 1. april 2008 til 31. marts 2011. Parterne havde taget udgangspunkt i KTO-forliget (Overenskomstresultat på det kommunale område 2008-2011), som fastsatte en samlet ramme på 12,80 % i lønstigninger, herunder generelle lønstigninger på 7,53 %. Uenigheden centrerede sig om, hvorvidt personlige tillæg skulle reguleres procentvis på samme måde som grundlønnen og øvrige løndele i henhold til KTO-forliget.

Parternes Argumenter

• HK/Privat (Klageren) anførte, at overenskomstens bestemmelse om interessetvister indebærer fredspligt, hvilket forudsætter, at løn- og arbejdsvilkår udvikles i takt med tilsvarende områder på arbejdsmarkedet. De henviste til overenskomstens § 2, litra a og d, som ifølge dem betød, at også personlige løntillæg skulle reguleres i overensstemmelse med KTO-forliget. HK/Privat fremhævede, at KTO-forliget havde været grundlag siden 2005, og at manglende regulering af tillæg ville udhule lønnen og være i strid med KTO-forliget.
• 3F Guldborgsund (Indklagede) påstod frifindelse og argumenterede for, at selvom KTO-rammen havde været et dominerende forhandlingsgrundlag, var den ikke blevet lagt 100 % til grund. De nævnte, at sagen omfattede overgangstillæg til ansatte, der var højere lønnet før fusionen til 3F Guldborgsund, og at disse tillæg derfor ikke skulle reguleres. 3F Guldborgsund fastholdt, at det aldrig havde været deres opfattelse, at personlige tillæg skulle reguleres.

Vidneudsagn

• Torben Burholt (faglig konsulent HK Sjælland) forklarede, at KTO-forliget altid havde været udgangspunktet for forhandlingerne, og at uenigheden om regulering af personlige tillæg var et nyt spørgsmål.
• Annegrethe Magnussen (tillidsrepræsentant i 3F Guldborgsund) bekræftede, at KTO-forliget var grundlaget for forhandlingerne, og at personlige tillæg blev givet, fordi medarbejderne var på sluttrin, og lønrammen ikke kunne udvides.

Opmandens Begrundelse og Resultat

Voldgiftsretten fastslog, at overenskomstens bestemmelse om interessetvister indebærer fredspligt. Dette forudsætter, at lønmodtagerne ved overenskomstfornyelse sikres samme procentvise resultat, som er opnået på det forhandlingsområde, overenskomsten henviser til.

• Af aftalen mellem parterne af 21. august 2008 fremgik det, at der var opnået enighed om at udmønte KTO-forligets generelle lønstigninger på 7,53 %.
• Overenskomstens § 2, litra a, angiver, at aflønning sker inden for nærmere angivne skalatrin plus personlige tillæg.
• Overenskomstens § 2, litra d, fastslår, at stigninger i løn og pension automatisk følger de gældende reguleringer i overenskomsten mellem 3F og KL, hvilket også understøttes af indklagedes løn- og personalepolitik.
• På baggrund af disse omstændigheder måtte de personlige tillæg betragtes som omfattet af overenskomstens lønbegreb.
• Der var ikke grundlag for at anse de personlige tillæg for ikke omfattet af lønbegrebet efter en særlig aftale eller forudsætning herom.

Afgørelse

Indklagede, 3F Guldborgsund, blev tilpligtet at anerkende, at personlige tillæg skal reguleres procentvis på samme måde som grundlønnen og øvrige løndele med de procentmæssige lønstigninger, der følger af det kommunale lønsystem (KTO-forliget) på HK-området.