Landsrettens dom om udvisning efter vold mod hustru og børn

Sagen omhandler en tiltalt, T, der af Anklagemyndigheden var tiltalt for gentagen vold mod sin hustru, F1, og deres to mindreårige børn, F2 og F3, i perioden fra 2012/2013 til 2019. Volden mod hustruen inkluderede slag med flad hånd i ansigtet, knyttet hånd på overkroppen, brug af kosteskaft og kvælertag. Volden mod børnene omfattede slag med flad og knyttet hånd samt en kløpind, hvor sønnen i et tilfælde blødte fra munden.

Byrettens Behandling

Retten i Næstved fandt tiltalte skyldig i alle forhold, dog med præciseringer om voldens starttidspunkt og omfang. Byretten idømte T 8 måneders ubetinget fængsel, jf. Straffeloven § 244, stk. 1, jf. til dels stk. 2 og Straffeloven § 81, nr. 11. Vedrørende udvisningsspørgsmålet fandt byretten, at udvisning med sikkerhed ville stride mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, henset til tiltaltes familiemæssige forhold og lange ophold i Danmark. Tiltalte blev derfor frifundet for udvisningspåstanden og tildelt en advarsel om udvisning, jf. Udlændingeloven § 26, stk. 2 og Udlændingeloven § 24 b.

Anke til Landsretten

Tiltalte ankede dommen med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse af straffen og stadfæstelse af advarslen om udvisning. Anklagemyndigheden påstod skærpelse af straffen, herunder udvisning af Danmark med indrejseforbud.

Under landsretssagen afgav tiltalte supplerende forklaring, hvor han benægtede vold mod sin datter og forklarede, at hans tidligere politiafhøring var præget af forvirring. Han mente, at hans ekskone og børn var blevet påvirket af andre. Vidnet F1 (ekskonen) fastholdt sin forklaring om volden og beskrev yderligere episoder. En sagsbehandler fra Næstved Kommune, V, bekræftede børnenes forklaringer fra børnesamtaler, men bemærkede en bisidders (X) indflydelse på moderen og børnene.

Personlige Forhold og Tilknytning

Tiltalte, en srilankansk statsborger, indrejste i Danmark i 1986 og fik tidsubegrænset opholdstilladelse i 1993, jf. Udlændingeloven § 27, stk. 1 og 5. Han har tidligere domme for vold fra 1998, 2001 og 2008. Han har ingen familie i Sri Lanka og begrænset kontakt til familie i Danmark. Han har levet af kontanthjælp i de seneste 15 år, har begrænsede danskkundskaber og ingen uddannelse fra Danmark. Hans ekskone og to børn opholder sig i Danmark, men ekskonen har ikke opholdstilladelse, og børnenes opholdstilladelse er betinget af tiltaltes forhold. Tiltalte har ikke set børnene siden foråret 2019.

Landsrettens Afgørelse

Østre Landsret stadfæstede byrettens dom vedrørende skyldspørgsmålet, men ændrede afgørelsen om udvisning. Landsretten fandt tiltalte skyldig i vold mod sin hustru og sine to mindreårige børn, som beskrevet i anklageskriftet, dog med en præcisering af et slag mod sønnen, der forårsagede blødning fra mund- og næseregionen.

Straffen på 8 måneders ubetinget fængsel blev anset for passende, henset til forholdenes karakter, omfang og tidsmæssige udstrækning samt børnenes alder.

Udvisningsspørgsmålet

Landsretten vurderede, at betingelserne for udvisning efter Udlændingeloven § 22, nr. 6 var opfyldt. Hovedspørgsmålet var, om udvisning med sikkerhed ville stride mod Danmarks internationale forpligtelser, specifikt artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Landsretten foretog en proportionalitetsvurdering baseret på kriterier fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis (bl.a. Maslov mod Østrig), og lagde vægt på følgende:

• Tiltaltes tilknytning: Trods 33 års ophold i Danmark blev tiltalte anset for at være uintegreret med begrænsede danskkundskaber, ingen uddannelse i Danmark, 15 års kontanthjælp og begrænset kontakt til dansk familie. Han havde bevaret en betydelig tilknytning til Sri Lanka og dets kultur.
• Kriminalitetens grovhed: Tiltalte var tidligere straffet flere gange for personfarlig kriminalitet, herunder grov vold. Den aktuelle vold mod hustru og mindreårige børn strakte sig over en lang periode og blev anset for alvorlig.
• Børnenes forhold: Børnene er ikke danske statsborgere, og deres opholdstilladelse er betinget af tiltaltes forhold. Tiltalte har ikke set børnene siden foråret 2019, og det blev vurderet, at han ikke forventes at spille en central rolle i deres liv fremover.

Landsretten fandt, at de samfundsmæssige hensyn til forebyggelse af uro og forbrydelse var så tungtvejende, at de oversteg hensynet til tiltaltes privat- og familieliv. Udvisning med indrejseforbud i 6 år blev derfor ikke anset for at være et uproportionalt indgreb i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Dommens Konsekvenser

• Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at tiltalte udvises af Danmark med indrejseforbud i 6 år, jf. Udlændingeloven § 32, stk. 4, nr. 4.
• Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.