Østre Landsret dømmer for socialbedrageri i sag om COVID-19 lønkompensation

Sagen omhandlede tiltale for socialbedrageri i forbindelse med ansøgninger om lønkompensation fra COVID-19-hjælpepakker. Anklagemyndigheden påstod ubetinget fængsel og en betydelig tillægsbøde, mens tiltalte nægtede sig skyldig og påstod frifindelse. Erhvervsstyrelsen fremsatte krav om erstatning.

Anklagepunkter

Tiltalte, som indehaver af virksomheden Virksomhed1, var tiltalt for to forhold af socialbedrageri efter Straffeloven § 289 a, stk. 1, jf. Straffeloven § 81 d, stk. 2, jf. stk. 1, jf. Straffeloven § 88, stk. 1, 2. pkt., under særdeles skærpende omstændigheder:

• Forhold 1: Den 13. april 2020 indsendte tiltalte en ansøgning om lønkompensation på 77.640 kr. for en ansat, Vidne, til Erhvervsstyrelsen. Dette skete på trods af, at der ikke forelå et reelt ansættelsesforhold, hvilket resulterede i udbetaling af beløbet og et tilsvarende formuetab for staten.
• Forhold 2: Den 2. juni 2020 indsendte tiltalte en lignende ansøgning om lønkompensation på 27.660 kr. for Vidne. Denne ansøgning blev dog opdaget af Erhvervsstyrelsen, og beløbet blev ikke udbetalt.

Byrettens Afgørelse

Retten i Hillerød frifandt tiltalte. To af rettens medlemmer fandt det ikke bevist med den fornødne sikkerhed, at tiltalte havde forsæt til uberettiget vinding. De lagde vægt på, at det ikke kunne anses for bevist, at Vidne ikke var ansat og udførte arbejde for Virksomhed1 i den relevante periode. Manglende skatteafregning og tidspunktet for lønudbetalinger blev ikke anset for afgørende.

Ankesagen i Landsretten

Anklagemyndigheden ankede byrettens dom til Østre Landsret med påstand om domfældelse. Under ankesagen blev anklageskriftet berigtiget vedrørende startdatoen for lønkompensationen i forhold 1. Tiltalte fastholdt sin påstand om frifindelse, subsidiært rettens mildeste betingede dom.

Landsretten gennemgik en omfattende bevisførelse, herunder oplysninger om Virksomhed1's aktivitet og økonomi, kontoudtog, lønindberetninger, et fremlagt ansættelsesbevis og udaterede lønsedler. Det blev også oplyst, at tiltalte var sygemeldt fra en anden virksomhed i den omhandlede periode og modtog sygedagpenge. En revisorerklæring, der skulle understøtte lønudbetalinger, blev afvist som utilstrækkelig, da revisoren ikke havde verificeret faktiske overførsler af nettoløn. Det fremgik desuden, at der først sent blev indberettet eIndkomst for Vidne, og at virksomhedens salgsmoms var meget lav eller nul i de relevante perioder. Tiltaltes forklaringer om lønsedler og rådgivning fra Erhvervsstyrelsen blev fundet utroværdige.

Landsrettens Afgørelse

Østre Landsret fandt det bevist, at tiltaltes hustru ikke var ansat i virksomheden Virksomhed1 i den relevante periode fra den 1. december 2019 til den 8. juli 2020, og at hun heller ikke var ansat til en månedsløn på 31.000 kr. Retten lagde vægt på virksomhedens begrænsede aktivitet og økonomi, kontoudtog, manglende lønindberetninger, samt at det fremlagte ansættelsesbevis og de udaterede lønsedler blev anset for utroværdige.

Det blev fastslået, at tiltalte forsætligt havde afgivet urigtige oplysninger i ansøgningerne af 13. april og 2. juni 2020 med forsæt til at opnå uberettiget lønkompensation på henholdsvis 77.640 kr. og 27.660 kr. Tiltalte blev derfor kendt skyldig i socialbedrageri i overensstemmelse med anklageskriftet, som var berigtiget i ankesagen vedrørende startdatoen for lønkompensationen i forhold 1.

Sanktion og Konsekvenser

Landsretten idømte tiltalte en fængselsstraf på 8 måneder, som blev gjort betinget med en prøvetid på 2 år, jf. Straffeloven § 62. Vilkårene for den betingede dom var:

• At tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold.
• At tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen.
• At tiltalte udfører ulønnet samfundstjeneste i 150 timer inden for en længstetid på 1 år, jf. Straffeloven § 63.

Derudover blev tiltalte idømt en tillægsbøde på 400.000 kr. med en forvandlingsstraf på fængsel i 60 dage. Retten konfiskerede et beslaglagt beløb på 14.837,74 kr. hos tiltalte, jf. Straffeloven § 75, stk. 1. Erhvervsstyrelsen blev tilkendt en erstatning på 77.640 kr., som tiltalte skulle betale inden 14 dage. Tiltalte blev også pålagt at betale sagens omkostninger for begge retter.

Ved strafudmålingen blev der taget højde for, at forholdene var begået under den dagældende Straffeloven § 81 d (COVID-19-specifikke bestemmelser), hvilket indebar en fordobling af frihedsstraffen og en firedobling af tillægsbøden i forhold til tilsvarende overtrædelser, der ikke var relateret til COVID-19-epidemien.