Ejerskifteforsikring: Uenighed om dækning og erstatningsomfang for adskillige bygningsmangler

Sagen omhandler en klage over Domus Forsikring A/S's afgørelser vedrørende en ejerskifteforsikring med udvidet dækning, tegnet i medfør af Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom. Klageren overtog ejendommen, opført i 1968, den 1. oktober 2022.

Klagerens påstande og centrale argumenter

Klageren har anmeldt en række skader og forhold, som forsikringen ifølge klageren burde dække. Disse inkluderer:

• Aftræk ikke tilkoblet flere steder (skadesnummer 4, 5, 6): Klageren mente, at dette var en mangel i tilstandsrapporten og burde dækkes.
• Granitklinker i tilbygning med revner (skadesnummer 3): 13 fliser var flækket.
• Undertag slutter under alu-profil i tagrende (skadesnummer 2): Klageren påpegede forkert ombuk og pose-dannelse i undertaget, der angiveligt skyldtes smuldrende puds fra rygningen.
• Rygning (skadesnummer 1): Løst puds på undertaget fra rygningen, der havde revet hul i undertaget.
• Utæt tagrende og råd på stern (skadesnummer 17/9): Klageren hævdede, at tagrenderne var nedbrudte og utætte, hvilket havde forårsaget råd i spær og træværk.
• Manglende brønde for regnvandsledninger: Klageren mente, at det var ulovligt, at der ikke var etableret brønde for enden af to regnvandsledninger, og at dette burde dækkes af forsikringen.

Klageren udtrykte desuden utilfredshed med selskabets sagsbehandling, herunder lang svartid og manglende konkret respons på fremsendt dokumentation. Klageren anførte, at den maksimale selvrisiko på 20.000 kr. allerede var opbrugt på el-skader, og at yderligere selvrisiko derfor ikke burde fratrækkes.

Selskabets (Domus Forsikring A/S) påstande og centrale argumenter

Domus Forsikring A/S har redegjort for sagsforløbet og deres afgørelser:

• Anerkendte dækning: Selskabet anerkendte dækning for aftræksproblemerne (skadesnummer 4, 5, 6) som én samlet skade under basisforsikringens VVS-dækning. De anerkendte også dækning for de revnede granitklinker (skadesnummer 3) og en tætning af samlingen på tagrenden samt partiel udbedring af rådskadet sternbræt (skadesnummer 17/9).
• Afviste dækning: Selskabet afviste dækning for undertagsproblemet (skadesnummer 2) og rygningen (skadesnummer 1) med henvisning til, at der ikke var konstateret skader eller nærliggende risiko for skade i forsikringens forstand, jf. vilkårenes pkt. 4.1 og 2. De afviste også dækning for de manglende brønde, da brønde er eksplicit undtaget fra både basis- (pkt. 3) og udvidet dækning (pkt. 21.4).
• Selvrisiko: Selskabet fastholdt en selvrisiko på 5.000 kr. pr. skade, men bekræftede, at hvis den maksimale selvrisiko på 20.000 kr. var opbrugt, ville yderligere selvrisiko ikke blive fratrukket.
• Bevisbyrde: Selskabet henviste til Forsikringsaftaleloven § 39 og almindelige forsikringsretlige principper om, at klageren har bevisbyrden for, at der foreligger en dækningsberettiget skade. Selskabet mente ikke, at klageren havde løftet bevisbyrden for en større erstatning end den allerede meddelte dækning.

Selskabet henviste desuden til Bygningsreglementet BR-S 98 og DS 432, Norm for afløbsinstallationer i forbindelse med diskussionen om lovlighed af installationer, men fastholdt, at de anmeldte forhold ikke udgjorde ulovlige bygningsindretninger dækket af den udvidede dækning.

Nævnet bemærker indledningsvist, at det efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler klageren at bevise, at der foreligger forhold, som udgør en dækningsberettigende skade. Det er derfor klageren, der skal bevise, at der var forhold på overtagelsestidspunktet, der udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand.

Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at der består en sådan usikkerhed om bedømmelsen af oplysningerne i sagen, at sagen ikke skønnes egnet til afgørelse i nævnet på skriftligt grundlag. Stillingtagen til tvisten må som følge heraf i givet fald ske ved domstolene, hvor der er mulighed for parts- og vidneforklaringer og syn og skøn. Det følger herefter af Ankenævnets vedtægter § 4, stk. 3, nr. 3, at nævnet må afvise at afgøre sagen.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at sagen er vanskeligt tilgængelig, vedrører mange byggetekniske forhold og at sagens bilagsmateriale og parternes korrespondance er særdeles omfattende.

Som følge heraf bestemmes: Nævnet kan ikke afgøre sagen. Klagegebyret tilbagebetales.