Afvisning af dækning for stjålet Rolex-ur: Tvist om tyveriets karakter og urets materiale

Denne sag omhandler en klage over Topdanmark Forsikring A/S' afvisning af dækning for et stjålet Rolex-ur under en familie/indboforsikring.

Sagens faktiske omstændigheder

Klager anmeldte den 22. maj 2023, at hans Rolex-ur var blevet stjålet samme dag under et besøg på et toilet på en rasteplads. Ifølge klager stødte han sammen med en ukendt mand, der væltede ham omkuld og hjalp ham op, hvorefter uret forsvandt. Klager opdagede først, at uret var væk, da han sad i sin bil efter toiletbesøget. Politiet journaliserede hændelsen som "Tyveri, tricktyveri på gadeplan". Uret blev oprindeligt oplyst som stål, men senere bekræftet som et guld/stål-ur.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Klagerens påstand: Klager gjorde gældende, at der var tale om et tricktyveri, og at forsikringen derfor skulle dække tabet af uret. Klager henviste til politiets klassifikation af hændelsen.

Selskabets afvisning: Topdanmark Forsikring afviste dækning med henvisning til forsikringsbetingelserne og klagers manglende bevisbyrde for en dækningsberettigende begivenhed. Selskabet argumenterede, at:

• Tricktyveri: Ifølge vilkårenes punkt 17.3.2 defineres tricktyveri som en hændelse, hvor ukendte personer får adgang til helårsboligen under falsk dække. Da tyveriet skete uden for klagers helårsbolig, var det ikke et tricktyveri i forsikringsvilkårenes forstand.
• Ran: Ifølge vilkårenes punkt 17.6.3 kræver ran, at tyveriet sker åbenlyst og bemærkes af den sikrede eller en anden i gerningsøjeblikket. Da klager først opdagede, at uret var væk, efter toiletbesøget og tilbage i bilen, var der ikke tale om et ran.
• Simpelt tyveri: Selvom forsikringen dækker simpelt tyveri (vilkårenes punkt 17.A.4.1), er ure, hvor guld indgår som bestanddel, undtaget fra dækning ved simpelt tyveri (vilkårenes punkt 17.4.F). Da uret var et guld/stål-ur, ville det ikke være dækket under denne kategori.
• Mistede/forlagte ting: Selskabet anførte desuden, at der var usikkerhed om, hvorvidt uret var stjålet eller blot tabt/glemt, hvilket er undtaget fra dækning ifølge vilkårenes punkt 17.4.B.1.
• Bevisbyrde: Selskabet fastholdt, at klager ikke havde løftet bevisbyrden for, at uret var stjålet ved en dækningsberettigende begivenhed.

Klageren får ikke medhold.

Ankenævnet bemærker indledningsvis, at det efter almindelige forsikringsretlige principper er klageren, der skal bevise rigtigheden og størrelsen af sit krav.

Nævnet har gennemgået sagen og finder ikke grundlag for at kritisere selskabets afvisning af dækning. Begrundelsen herfor er som følger:

• Simpelt tyveri: Det fremgår af forsikringsbetingelsernes punkt 17.A.4.F, at forsikringen ikke dækker ure, hvor guld indgår som en bestanddel, ved simpelt tyveri. Da det omhandlede ur er et guld/stål-ur, er det ikke dækket under simpelt tyveri.
• Ran: Ifølge forsikringsbetingelsernes punkt 17.A.6.3 defineres ran som tyveri af ting, der bæres på kroppen eller er i umiddelbar nærhed, hvor tyveriet skal ske åbenlyst og bemærkes af den sikrede eller en anden i gerningsøjeblikket. Klageren bemærkede ifølge sin forklaring til politiet ikke, at uret blev stjålet, og opdagede først tabet efter toiletbesøget og tilbage i bilen. Derfor foreligger der ikke et ran i forsikringsbetingelsernes forstand.
• Tricktyveri: Forsikringsbetingelsernes punkt 17.A.3.1 definerer tricktyveri som en situation, hvor en eller flere ukendte personer får adgang til den sikredes helårsbolig under falsk dække og stjæler eller narrer ting fra den sikrede. Da hændelsen fandt sted uden for klagers helårsbolig, er der ikke tale om et tricktyveri i forsikringsbetingelsernes forstand.

Nævnet finder, at klagerens henvisning til politirapportens klassifikation af hændelsen som "tricktyveri på gadeplan" ikke kan føre til et andet resultat, da forsikringsbetingelsernes specifikke definitioner er afgørende for dækningsomfanget.