Sag om erstatning for skade på gasbetonelementer og krav om yderligere genhusning efter ejerskifteforsikring

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Dansk Boligforsikring A/S (DBF) vedrørende en udvidet ejerskifteforsikring. Tvisten drejer sig primært om erstatningens størrelse for udbedring af skader på husets gasbetondæk, dækning af genhusningsudgifter ud over den maksimale periode, forrentning af erstatningsbeløb samt dækning af udgifter til juridisk bistand.

Sagens faktiske omstændigheder

Ejendommen, opført i 1961 med et fladt tag på armerede gasbetonelementer, fik i 1996 ændret tagkonstruktionen til et højere, gitterspærbaseret tag. Forsikringstageren overtog ejendommen i 2020 og konstaterede beskadigede gasbetonelementer med rusten armering i loftskonstruktionen. DBF afviste oprindeligt dækning, men Ankenævnet for Forsikring pålagde i en tidligere kendelse (96363 af 25/8 2021) selskabet at bekoste en sagkyndig erklæring vedrørende konstruktionen.

En rapport fra Teknologisk Institut (9/12 2021) foreslog at nedtage betondækket og erstatte det med en lettere træ-/bjælkekonstruktion. DBF opgjorde erstatningen til 235.093,75 kr. inkl. moms baseret på denne anbefaling. Forsikringstageren ønskede dog et nyt betondæk og igangsatte en isoleret bevisoptagelse. Skønsmanden vurderede den 5/7 2022 udbedringsudgiften for et nyt betondæk til 1.593.750 kr. inkl. moms, hvilket inkluderede fjernelse og genopbygning af den eksisterende tagkonstruktion. En supplerende skønserklæring (11/12 2022) opgjorde udgiften til udskiftning med en let trækonstruktion til 1.218.750 kr. inkl. moms. DBF udbetalte sidstnævnte beløb i januar 2023. Forsikringstageren valgte at nedrive huset og bygge nyt, med indflytning den 1/2 2023.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Forsikringstagerens påstande:

• Krav på den resterende erstatning op til skønsmandens vurdering af 1.593.750 kr. for et nyt betondæk, fratrukket udgifter til nye lofter.
• Krav på dækning af genhusningsudgifter ud over de 12 måneder, der er dækket af forsikringsbetingelserne, med henvisning til DBF's langvarige og kritisable sagsbehandling.
• Krav på forrentning af både den udbetalte og den resterende erstatning for genhusning og udbedring i henhold til Forsikringsaftaleloven § 24.
• Krav på dækning af udgifter til juridisk bistand (8.500 kr.) i forbindelse med sagens forløb.
• Argumenterer for, at erstatningen skal fastsættes ud fra en udbedring med samme byggemåde og materialer som det oprindelige betondæk, da en trækonstruktion ikke er tilsvarende i styrke, holdbarhed eller udnyttelsesmuligheder. Henviser til rettens udtalelse i forbindelse med omkostningsafgørelsen ved den isolerede bevisoptagelse, som støtter, at der ikke kan sættes lighedstegn mellem de to konstruktionstyper.
• Mener, at DBF ikke bør kunne gøre afskrivning gældende på bygningsdele, der ikke er skadede, men som skal udskiftes i forbindelse med udbedringen af betondækket.

Dansk Boligforsikring A/S's påstande:

• Har anerkendt og udbetalt 12 måneders genhusning samt accepteret at betale renter heraf og udgiften til forsikringstagerens repræsentant (8.500 kr.).
• Afviser kravet om erstatning til et nyt betondæk. Argumenterer for, at betondækket efter den nye tagkonstruktion kun fungerer som etageadskillelse, og at en trækonstruktion er fuldt tilstrækkelig og byggeteknisk forsvarlig. Henviser til skønsmandens udtalelser om, at der ikke er væsentlig forskel på styrke, holdbarhed eller levetid mellem en beton- og en trækonstruktion til dette formål.
• Fastholder, at ejerskifteforsikringen ikke dækker eventuelle ønskede bygningsændringer, såsom udnyttelse af loftsrummet til beboelse.
• Fastholder, at erstatningen er opgjort i overensstemmelse med forsikringsbetingelserne og skønsmandens anslåede priser for en håndværksmæssig forsvarlig reparationsløsning.
• Mener, at tiden det har taget at afklare sagen, er DBF's risiko, ikke klagerens, og har derfor anerkendt yderligere genhusning ud over de 12 måneder.
• Bemærker, at rettens omkostningsafgørelse i forbindelse med den isolerede bevisoptagelse, jf. Retsplejeloven § 343, stk. 1, ikke er en materiel retsafgørelse, men en afgørelse om sagsomkostninger.
• Har afvist forsikringstagerens tilbud om forlig, da sagen er principiel for selskabet.

Relevante forhold og dokumentation

Sagen bygger på en tidligere kendelse fra Ankenævnet, rapporter fra Teknologisk Institut, flere skønserklæringer fra en udmeldt skønsmand samt en omkostningsafgørelse fra retten, jf. Retsplejeloven § 343, stk. 3. Forsikringsbetingelsernes punkt 5.2 om erstatningsberegning, der fastsætter erstatning til det beløb, det koster at reparere, genoprette eller genopføre det beskadigede ved brug af samme byggemåde og på samme sted, er centralt for tvisten. Derudover er Renteloven § 3, stk. 2 og Renteloven § 8a relevante for spørgsmålet om forrentning af erstatningsbeløb.

Ankenævnet for Forsikring afgør, at forsikringstageren ikke får medhold i sit krav om erstatning til et nyt betondæk. Nævnet finder, at forsikringstageren under de givne omstændigheder må tåle udbedringsmetoder, der medfører en vis ændring af den oprindelige konstruktion. En lettere trækonstruktion vurderes at opfylde samme funktion som en stabiliserende etageadskillelse, og den giver fortsat mulighed for inspektion af taget indefra samt lettere opbevaring i loftsrummet. Denne ændring overstiger ikke, hvad klageren må tåle, og selskabets udbetaling af 1.218.750 kr. for udbedring af betondækket med en let trækonstruktion nedhængt fra gitterspærene er i overensstemmelse med skønsmandens opgørelse.

Nævnet lægger vægt på Teknologisk Instituts anbefaling om at erstatte betondækket med en lettere trækonstruktion med de fornødne stabilitetsanordninger. Skønsmanden har desuden udtalt, at der ikke er væsentlig forskel på holdbarheden af beton- og trædækskonstruktioner, hvis de er korrekt udført. Ejerskifteforsikringen dækker ikke forsikringstagerens eventuelle påtænkte bygningsændringer, såsom udnyttelse af overetagen til beboelse eller loftsrum, der kræver en højere bæreevne end den oprindelige konstruktion.

Ankenævnet bemærker, at rettens omkostningsafgørelse ved den isolerede bevisoptagelse ikke kan sidestilles med en dom, der tager stilling til sagens materielle spørgsmål. Selskabet har imødekommet klagerens kritik af sagsbehandlingen og på erstatningsretligt grundlag erstattet klagerens genhusningsudgifter ud over forsikringsdækningens maksimum på 12 måneder. Klagegebyret tilbagebetales, da selskabet delvist har imødekommet klagerens krav under sagens behandling for nævnet.