Afvisning af forsikringssag vedrørende vandskade: Uenighed om skadesomfang og årsagssammenhæng

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Tryg Forsikring A/S vedrørende dækning af skader efter en vandskade forårsaget af et skjult rør.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren anmeldte den 19. februar 2021 en vandskade, hvor mere end 400 m3 vand var løbet ud i terrændækket over fugtspærren fra et skjult rør. Tryg Forsikring anerkendte, at skaden på røret var dækningsberettiget og har udbetalt i alt 518.167,95 kr. til dækning af rørskaden, opbrydning af gulv i bryggers, køkken og dele af stuen samt retablering. Selskabet har desuden dækket udgifter til en fugtmåling (2.146 kr.) og en rådgiver (14.844 kr.).

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Klageren er utilfreds med erstatningsopgørelsen og kræver yderligere erstatning for en lang række forhold, herunder:

• Opbrydning af terrændæk i entré/gang og gæstetoilet.
• Radonsikring i ny gulvkonstruktion, idet klageren anfører, at udskiftning af gulvene medfører, at reglerne i BR18 skal overholdes, og at selskabet derfor skal dække udgifterne til radonsikring.
• Fugt i væggen ved køkkenhåndvask.
• Skimmelsanering af ejendommen og løsøre, idet klageren kritiserer håndteringen af skimmelsvamp og utilstrækkelig afdækning.
• Udbedring af revner i murværk og skader på udendørs trappetrin samt hoveddør, som klageren mener skyldes erodering af jordlaget grundet vandskaden.
• Dækning af 42 m2 gulvtæppe, hvor klageren mener, at den udbetalte erstatning på 4.900 kr. eksklusiv moms er for lav.
• Udgifter til genhusning og ekstra kørsel, da klageren fraflyttede ejendommen.
• Kritisabel sagsbehandling, advokat- og sagkyndig bistand.

Klageren anfører, at kravene er dokumenteret med fugtmålinger og sagkyndige erklæringer fra egne rådgivere og håndværkere, som konkluderer omfattende opfugtning af hele stueetagen og væggen ved håndvasken. Klageren bestrider desuden uvildigheden og kvaliteten af arbejdet udført af den rådgiver, som Tryg anfører er udpeget i fællesskab.

Tryg Forsikring afviser de fleste af klagerens yderligere krav med følgende argumenter:

• Klageren har ikke dokumenteret, at rørskaden har medført skader på gulvet i entréen og det lille badeværelse i et omfang, der nødvendiggjorde opbrydning. Den i fællesskab udpegede rådgiver understøtter dette.
• Der er ikke dokumenteret årsagssammenhæng mellem rørskaden og opfugtningen af ydermuren ved håndvasken, skimmelsvamp på indbo/i tilbygning, eller revner i murværket og skader på hovedtrappen. Selskabet påpeger, at skimmelsvampen skyldtes manglende afdækning foretaget af klagerens egne håndværkere, og at indboforsikringen var ophørt før konstateringen af skimmelsvamp.
• Radonsikring er ikke omfattet af dækningen, da der ikke er tale om nybyggeri, og klageren selv ønskede gulvvarme, hvilket kan medføre, at arbejdet omfattes af Byggeloven og BR18, men ikke dækkes af forsikringen.
• Genhusning afvises, da der var indgået aftale om, at klageren blev boende, og selskabet opsatte en køkkenvogn. Klagerens fraflytning skyldtes skimmelsvamp (uden årsagssammenhæng med vandskaden) og manglende adgang til førstesalen efter opbrydning af gulv i entréen (ikke forårsaget af den dækningsberettigede rørskade).
• Selskabet afviser dækning af advokat- og sagkyndige rapporter, da de ikke har medvirket til sagens løsning eller fremsættelse af udenretlige krav, og da den i fællesskab udpegede rådgiver efterfølgende har afvist årsagssammenhæng for de påpegede forhold.
• Selskabet mener ikke, at den lange sagsbehandling har medført økonomisk tab for klageren.

Uenighed om sagkyndige vurderinger

Der er en klar uenighed mellem parterne om omfanget af skaderne og årsagssammenhængen, baseret på forskellige sagkyndige rapporter. Klagerens rådgivere konkluderer omfattende skader, mens selskabets fællesudpegede rådgiver har afvist årsagssammenhæng for mange af de fremsatte krav.

Ankenævnet for Forsikring har afvist at afgøre sagen. Klagegebyret tilbagebetales til klageren. Nævnet begrunder afvisningen med, at der består en sådan usikkerhed om bedømmelsen af sagens oplysninger, at den ikke skønnes egnet til afgørelse på skriftligt grundlag. Tvisten må derfor afgøres ved domstolene, hvor der er mulighed for parts- og vidneforklaringer samt eventuelt syn og skøn. Dette følger af Ankenævnets vedtægter § 4, stk. 3, nr. 3. Nævnet har lagt vægt på, at sagen vedrører mange forhold, at sagens bilagsmateriale og parternes korrespondance har været særdeles omfattende, og at der har været uenighed blandt de sagkyndige – rekvireret af henholdsvis klageren og selskabet – om omfanget af følgeskaderne.