Østre Landsret stadfæster byrettens kendelse om midlertidig flytning af barns bopæl - kæreadgang uden procesbevillingstilladelse

Denne sag omhandler en kæresag ved Østre Landsret vedrørende en byretskendelse om midlertidig flytning af et barns bopæl. Sagen rejste et centralt spørgsmål om adgangen til at kære byretsafgørelser uden Procesbevillingsnævnets tilladelse, især i sager om forældremyndighed og bopæl.

Sagens Baggrund

Kærende (mor) havde kæret Helsingør Rets kendelse af 3. februar 2015, som midlertidigt flyttede barnets bopæl fra hende til indkærede (far). Kæreskriftet blev fremlagt den 17. februar 2015. Indkærede anmodede den 25. februar 2015 om, at byrettens afgørelse blev stadfæstet.

Procesbevillingsnævnets Rolle

Sagen berørte fortolkningen af Retsplejeloven § 389 a, stk. 1, som trådte i kraft den 1. juli 2014. Denne bestemmelse begrænser adgangen til at kære byretskendelser og andre beslutninger afsagt under hovedforhandlingen eller dens forberedelse, idet det kræver Procesbevillingsnævnets tilladelse.

Landsretten gennemgik de almindelige bemærkninger til lovforslaget samt et delnotat fra Udvalget om bedre og mere effektiv behandling af civile sager ved domstolene. Det fremgik, at lovændringen primært sigtede mod at begrænse kæremål vedrørende "retsplejemæssige spørgsmål", såsom afgørelser om fremlæggelse af dokumenter, syn og skøn, vidner og habilitet.

Landsrettens Fortolkning af Lovgivningen

Landsretten bemærkede, at ingen af de hovedemner, der var omfattet af begrænsningerne i kæreadgangen, angik afgørelser om midlertidig forældremyndighed og bopæl. På denne baggrund konkluderede landsretten, at afgørelser om midlertidig forældremyndighed og bopæl ikke falder ind under spærrereglen i Retsplejeloven § 389 a, stk. 1. Dette betød, at byrettens afgørelse i denne sag kunne kæres uden Procesbevillingsnævnets tilladelse.

Landsrettens Afgørelse

Østre Landsret fandt, at afgørelser om midlertidig forældremyndighed og bopæl ikke er omfattet af den såkaldte "spærreregel" i Retsplejeloven § 389 a, stk. 1. Dette betyder, at sådanne afgørelser kan kæres til landsretten uden forudgående tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.

Landsretten var enig i byrettens afgørelse og begrundelse for at flytte barnets bopæl midlertidigt. På denne baggrund blev det bestemt:

• Byrettens kendelse af 3. februar 2015 stadfæstes.
• Ingen af parterne skal betale kæremålsomkostninger til den anden part.