Command Palette

Search for a command to run...

Afvisning af genoptagelse af ejerskifteforsikringssag grundet forældelse

Dato

1. november 2023

Principiel sag

Nej

Forsikringstype

Ejerskifteforsikring

Afgørelse

Selskab medhold

Firma navn

Qudos Insurance (u. konkurs) v/Sedgwick f/Garantifonden

Dokument

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Qudos Insurance A/S (under konkurs, repræsenteret af Garantifonden for skadesforsikringsselskaber) vedrørende dækning af en sætningsskade under en ejerskifteforsikring og spørgsmålet om forældelse af kravet.

Sagens baggrund

Forsikringstageren overtog ejendommen den 1. maj 2015. En tilstandsrapport fra den 14. oktober 2014 nævnte ikke specifikt sætningsrevnen eller dens tidligere reparation. Ejerskifteforsikringen blev tegnet den 30. april 2015 som en 10-årig aftale.

Skadeanmeldelse og afvisning

Den 12. oktober 2018 anmeldte forsikringstageren en revne i ydermuren mod vest. Efter en besigtigelse den 26. oktober 2018 vurderede en taksator, at revnen sandsynligvis var opstået pludseligt som følge af en tør sommer, men bemærkede også, at brede mørtelfuger indikerede tidligere reparationer samme sted. Qudos Insurance A/S afviste dækning den 1. november 2018 med den begrundelse, at skaden ikke var til stede ved overtagelsen af ejendommen i april 2015. Selskabet gjorde ikke forsikringstageren opmærksom på, at sagen kunne forældes. Qudos Insurance A/S blev erklæret konkurs i december 2018.

Anmodning om genoptagelse og nye oplysninger

Den 22. december 2022 anmodede forsikringstagerens advokat om genoptagelse af sagen. Begrundelsen var, at der var fremkommet nye oplysninger, og at selskabets oprindelige afvisning var mangelfuld. De nye oplysninger inkluderede en afvisning fra husforsikringsselskabet, der angav, at murværket var blevet fuget om og revnet igen, og at revnen i den indvendige væg tidligere var repareret. Desuden blev et billede fra salgsopstillingen fremlagt som bevis for, at skaden var til stede ved overtagelsen. Forsikringstageren anførte, at selskabet ikke havde vurderet skaden på et korrekt grundlag, og at forældelsesfristen derfor ikke skulle løbe fra den 1. november 2018.

Selskabets modargument

Frida Forsikring (repræsenterende Garantifonden) afviste at genoptage sagen med henvisning til, at kravet var forældet. De fastholdt, at den anmeldte skade var den samme som den, der blev afvist i 2018, og henviste til de relevante forældelsesregler.

Nævnet har behandlet sagen, hvor klageren anmodede om genoptagelse af en tidligere afvist skadesag vedrørende sætningsskade på ejendommen. Selskabet afviste genoptagelse med henvisning til, at kravet var forældet.

Nævnet finder ikke grundlag for at kritisere selskabets afvisning af dækning med henvisning til forældelse. Dette skyldes, at klagerens eventuelle krav mod selskabet var forældet forud for klagerens henvendelse til selskabet den 22. december 2022.

Nævnet lægger til grund, at den 3-årige almindelige forældelsesfrist for forsikringsdækning, jf. Forældelsesloven § 2, stk. 1 og Forældelsesloven § 3, skal regnes fra det tidligste tidspunkt, hvor klageren kunne kræve fordringen opfyldt. Dette tidspunkt var den 12. oktober 2018, da skaden blev anmeldt. Den 3-årige frist udløb således senest den 12. oktober 2021.

Derudover gælder en 1-årig tillægsfrist, jf. Forsikringsaftaleloven § 29, stk. 5. Denne frist regnes fra selskabets meddelelse om afslag på dækning, som skete den 1. november 2018. Den 1-årige tillægsfrist udløb derfor senest den 1. november 2019.

Nævnet bemærker, at det forhold, at forsikringstageren ikke havde foretaget vedligeholdelse/reparation af det tidligere anmeldte forhold, ikke indebar, at en eventuel forværring var ejerskifteforsikringen vedkommende. De nye oplysninger, som klageren har fremlagt, ændrer ikke på, at det anmeldte forhold i det væsentlige er det samme som det, der blev anmeldt den 12. oktober 2018.

I en tidligere sag, som nævnes i dokumentet (AK88.789), blev det bemærket, at et krav kan være forældet efter den 3-årige forældelsesfrist i Forsikringsaftaleloven § 29, stk. 1, jf. Forældelsesloven § 21, stk. 3 og Forældelsesloven § 21, stk. 2. Dette understøtter den generelle anvendelse af forældelsesreglerne i forsikringssager.

På baggrund af ovenstående finder nævnet, at klagerens krav er forældet.

Klageren får ikke medhold.

Lignende afgørelser