Afgørelse om forældelse af krav vedrørende kælderskade under ejerskifteforsikring

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Danske Forsikring vedrørende forældelse af et krav under en ejerskifteforsikring. Klageren anmeldte oprindeligt skader på kælderydervæggene i november 2012.

Efter flere besigtigelser afviste selskabet dækning, senest ved brev af 18. juli 2013, med henvisning til, at forholdene ikke var dækningsberettigede. Klageren modtog klagevejledning til Ankenævnet for Forsikring i forbindelse med afslagene.

I oktober 2016 anmodede klageren om genoptagelse af sagen baseret på et nyt notat fra sin byggetekniske rådgiver. Selskabet fastholdt sit afslag med henvisning til, at kravet var forældet i henhold til den almindelige 3-årige forældelsesfrist. Selskabet tilbød dog en kulancemæssig dækning på 27.500 kr. til afstivning af kælderydervæggen, hvilket klageren afviste.

Klageren gjorde gældende, at sagens fulde omfang ikke var ham bekendt før umiddelbart inden henvendelsen i oktober 2016. Han anførte, at selskabet ikke tidligere havde anerkendt ydervæggens fejlkonstruktion eller risikoen herved, og at en efterfølgende observation af begyndende revnedannelse i trapperummet havde direkte sammenhæng med skaden. Klageren mente derfor, at sagen var undtaget forældelse i henhold til undtagelsesbestemmelserne i forældelsesloven.

Selskabet fastholdt, at kravet var forældet, da klageren allerede i februar 2013 var gjort opmærksom på de væsentlige forhold, herunder at kældervæggene var opbygget af gasbetonblokke, at der var revnedannelser, og at den øverste del af væggen var trykket ind på grund af jordtryk. Selskabet fremhævede, at klageren i 2013 var repræsenteret af både advokat og to ingeniører, og derfor havde haft rig mulighed for at vurdere både byggetekniske og juridiske aspekter af forholdet.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i sin klage.

Ankenævnet finder, at klagesagen vedrører det samme forhold ved kælderen, som klageren oprindeligt anmeldte i 2012. Nævnet vurderer, at klageren senest ved modtagelsen af notatet af 14. februar 2013 fra sin byggetekniske rådgiver havde kendskab til de væsentlige, faktuelle omstændigheder, der ligger til grund for hans krav om forsikringsdækning.

• Nævnet har lagt vægt på, at de genanmeldte forhold – herunder anvendelse af gasbetonblokke til kælderydervægge mod jord, en for lille feltstørrelse, revnedannelser og udbuling af kældervæggen – alle er nævnt i notatet fra 14. februar 2013.
• Det forhold, at revnerne måtte have udviklet sig siden 2013, kan ikke føre til et andet resultat.
• Begyndelsestidspunktet for forældelsesfristen vedrørende klagerens krav om udbedring af kældervæggene kan derfor ikke regnes fra et senere tidspunkt end hans modtagelse af notatet af 14. februar 2013.

Det følger af forældelseslovens § 3, stk. 1, jf. forsikringsaftalelovens § 29, stk. 1, at forældelsesfristen er 3 år. Det følger af forældelseslovens § 3, stk. 2, at var fordringshaveren ubekendt med fordringen, regnes forældelsesfristen først fra den dag, da forsikringshaveren fik eller burde have fået kendskab hertil. Af forsikringsaftalelovens § 29, stk. 5, fremgår, at krav, der er anmeldt inden udløbet af forældelsesfristen, tidligst forældes 1 år efter, at det meddeles, at selskabet helt eller delvist har afvist kravet.

Da selskabet tog forbehold for forældelse forud for sin genbesigtigelse af kælderen i 2016, finder nævnet, at klagerens eventuelle krav på forsikringsdækning er forældet forud for sagens indbringelse for nævnet den 1. juli 2017.