Afgørelse om afvisning af lønsikring efter konkurs og initialkarens

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Topdanmark Forsikring A/S vedrørende dækning under en lønsikringsaftale i forbindelse med arbejdsgiverens konkurs og forsikringens karensperiode.

Sagens baggrund og forløb

Klageren tegnede en lønsikring hos Topdanmark Forsikring A/S, som trådte i kraft den 1. september 2022. Forsikringen indeholdt en initialkarensperiode på seks måneder, der udløb den 1. marts 2023.

Klagerens arbejdsgiver blev erklæret konkurs den 1. februar 2023. Klageren blev orienteret om konkursen den 2. februar 2023 og blev hjemsendt, men skulle stå til rådighed med en dags varsel. Kuratoriet anmodede Lønmodtagernes Garantifond om forlængelser af fristen for at tage stilling til ansættelsesforholdet, hvilket blev oplyst klageren den 15. februar 2023 og igen den 28. februar 2023. Disse forlængelser skulle give kuratoriet tid til at finde en køber til virksomheden.

Den 10. marts 2023 meddelte kuratoriet, at det ikke var muligt at finde en køber, og klageren blev opsagt med kortest muligt varsel, hvilket resulterede i en fratrædelsesdato den 24. marts 2023. Klageren anmeldte sin ledighed til selskabet den 12. april 2023.

Parternes påstande og argumenter

Klagerens påstand: Klageren ønsker lønsikring fra den 24. marts 2023. Han argumenterer for, at denne dato er den reelle skæringsdato for hans arbejdsløshed, da den ligger efter udløbet af karensperioden. Klageren bestrider Topdanmarks påstand om, at han allerede i februar 2023 vidste eller burde vide, at han ville blive arbejdsløs. Han fremhæver, at kuratoriet bad ham om at stå til rådighed frem til opsigelsen den 10. marts 2023, og at det ikke var åbenbart eller forudsigeligt, om virksomheden ville blive rekonstrueret eller solgt før denne dato. Klageren var optimistisk med hensyn til virksomhedens videreførelse, og andre instanser som Lønmodtagernes Garantifond, fagforening, A-kasse og Jobcenter anerkender den 24. marts 2023 som skæringsdato.

Selskabets påstand: Topdanmark Forsikring A/S har afvist at udbetale lønsikringsydelser. Selskabet henviser til forsikringsbetingelsernes Punkt 4, stk. 6, litra d, og Punkt 15, stk. 2, som angiver, at der ikke er dækning, hvis forsikringstageren inden for initialkarensperioden får mundtlig eller skriftlig besked om, at vedkommende med overvejende sandsynlighed bliver arbejdsløs. Selskabet anfører, at klageren blev bekendt med arbejdsgiverens konkursbehandling den 1. februar 2023 og senest den 28. februar 2023, hvilket var inden for karensperioden, der udløb den 1. marts 2023. Selskabet mener, at konkursbehandlingen medførte en overvejende sandsynlighed for, at klageren ville blive arbejdsløs, uanset den senere opsigelsesdato.

Selskabet, Topdanmark Forsikring A/S, skal anerkende, at klageren har ret til dækning ved ufrivillig arbejdsløshed. Selskabet skal genoptage sagen og udbetale lønsikringsydelser i overensstemmelse med aftalegrundlaget. Allerede forfaldne ydelser forrentes efter Forsikringsaftaleloven § 24.

Ankenævnet har ved sin vurdering lagt vægt på, at der i februar 2023 ikke forelå en overvejende sandsynlighed for, at klageren ville blive arbejdsløs som følge af arbejdsgiverens konkurs. Dette skyldes, at kuratoriet den 2. februar 2023 og 15. februar 2023 oplyste, at de undersøgte muligheden for hel eller delvis overdragelse af virksomheden, herunder klagerens ansættelsesforhold. Den 28. februar 2023 blev det yderligere oplyst, at konkursboet fortsat arbejdede intensivt på at overdrage virksomheden. Konkursboets 14-dages frist til at tage stilling til klagerens ansættelsesaftale blev desuden forlænget flere gange. Disse forhold indikerer, at der på daværende tidspunkt var en risiko for opsigelse, men ikke en overvejende sandsynlighed for arbejdsløshed. Klagegebyret tilbagebetales.