Afgørelse om dækning af asbestskade i loftrum under ejerskifteforsikring

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Gjensidige Forsikring vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring for asbestslam i et loftrum.

Sagens baggrund

Klageren købte huset i februar 2015 med overtagelse i juli 2015. Huset, opført i 1970 med eternittag, havde fået tagafrensning og maling af den tidligere ejer. Loftrummet var indrettet med gangbro og hylder til opbevaring. I 2022 opdagede klageren grå striber af asbestslam i loftrummet, der lignede det, der blev vist i et tv-program om asbestslam fra eternittage. En lokal tømrer bekræftede, at det sandsynligvis var asbestslam fra den mekaniske afrensning af tagbelægningen.

Klageren anmeldte skaden til Gjensidige Forsikring, som afviste dækning med den begrundelse, at loftrummet ikke var et beboelsesrum, og at der ikke var ført bevis for asbestfibre i beboelsesdelen. Klageren hyrede herefter en bygningskonstruktør, som udtog fire prøver fra loftrummet, der alle viste høje niveauer af asbestfibre. Bygningskonstruktøren konkluderede, at der var asbestslam i hele loftrummet, og udarbejdede en handlingsplan for sanering, da der var risiko for spredning af asbestfibre til bryggerset og resten af huset ved adgang til loftet.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren påstod, at ejerskifteforsikringen skulle dække udgifterne til bygningskonstruktørens rapport og sanering af loftrummet, i alt 108.212 kr. Klageren argumenterede for, at asbestslammet forhindrede normal brug af loftrummet til inspektion, vedligehold og opbevaring, og at det udgjorde en sundhedsfare for familien på grund af potentiel spredning af asbestfibre til beboelsesdelen. Klageren henviste til tidligere kendelser fra Ankenævnet for Forsikring (AK89218 og AK88519), hvor asbestslam var anerkendt som en dækningsberettiget skade, når det umuliggjorde brug af loftrummet på grund af sundhedsfare. Klageren anførte desuden, at de konstaterede synlige og kraftige plamager af asbestholdigt materiale ikke var normale eller forventelige for et hus af denne alder og karakter. Klageren henviste også til udtalelser fra Sikkerhedsstyrelsen, der angiver, at ejerskifteforsikringen dækker skjulte skader som asbestslam i loftrummet.

Selskabets påstande og argumenter

Gjensidige Forsikring afviste dækning med henvisning til, at afrensningsskum i sig selv ikke var udtryk for en dækningsberettiget skade. Selskabet mente, at indeklimaet i beboelsen ikke var påvirket af asbestfibre, og at forholdene i tagrummet ikke afveg fra, hvad der var forventeligt for et tagrum af denne alder og karakter. Selskabet fastholdt, at klageren skulle dokumentere, at der forelå en dækningsberettiget skade i henhold til forsikringsbetingelsernes punkt 18.3. Selskabet argumenterede for, at loftrummet ikke var tiltænkt som opholds- eller opbevaringsrum, men alene til inspektion. De anførte, at tilstedeværelsen af asbestfibre/støv var sædvanlig og forventelig i et tagrum med asbestholdige tagplader, da fibrene frigives ved bevægelse og ælde. Selskabet påpegede, at der ikke var udført luftprøver, og at den blotte forekomst af asbestfibre i fast form ikke udgjorde en sundhedsfare. Selskabet henviste til, at Arbejdsmiljølovgivningen og Arbejdstilsynets regler primært vedrører arbejdsgivere og -tagere, og at privatpersoner må tåle at anvende værnemidler ved kortvarig inspektion. Selskabet henviste også til forsikringsbetingelsernes punkt 19, litra b og k, som undtager dækning for individuelle ønsker om særlig anvendelse af ejendommen.

Ekspertvurderinger

Bygningskonstruktørens rapport af 8/11 2022 konkluderede, at der var en stor mængde asbestfibre på overflader i loftrummet, og anbefalede asbestsanering. Rapporten bemærkede, at der var stor risiko for spredning af asbestfibre til tilbygningen og tagdækningen heraf. En mail af 22/2 2023 fra rådgivningsvirksomheden understregede behovet for værnemidler ved ophold på loftet og risikoen for spredning af fibre til bryggerset ved åbning og lukning af loftlemmen. Rådgiveren vurderede, at de synlige og kraftige plamager af asbestholdigt materiale ikke var normale eller forventelige på loftrummet.

Selskabet, Gjensidige Forsikring, skal anerkende, at asbesten i loftrummet på overtagelsestidspunktet udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Selskabet skal derfor dække udgifterne til udbedring af forholdet i overensstemmelse med handlingsplanen i rapport af 8/11 2022 bortset fra udgifterne til etablering af adgangsvej og ny gangbro. Selskabet skal dække klagerens udgifter til undersøgelsesrapport med 9.250 kr. Beløbet forrentes efter Forsikringsaftaleloven § 24.

Klageren får i øvrigt ikke medhold i de dele af kravet, der vedrører etablering af adgangsvej og ny gangbro.

Nævnets flertals afgørelse og begrundelse

Nævnets flertal fandt, at asbestforekomsterne i loftrummet på overtagelsestidspunktet udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Dette skyldes, at de beskrevne forekomster af asbest i loftrummet over bygningens beboelsesrum nedsætter bygningens værdi og brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende intakte bygninger af samme alder i almindelig god vedligeholdelsesstand. Forholdet vanskeliggør klagerens mulighed for at anvende loftsrummet til opbevaring, at bese og vedligeholde tagkonstruktionen, ligesom der ikke er mulighed for at eftergå isoleringen.

Flertallet lagde vægt på, at rapporten af 8/11 2022 ved besigtigelse af loftrummet konstaterede slam i mange områder fordelt på isoleringsmateriale, tænger og gangbro. To materialeprøver og to geltapetest bekræftede tilstedeværelsen af asbest. På baggrund af visuel besigtigelse og analyseresultater vurderedes det, at der var tale om en stor mængde asbestfibre på overflader i loftrummet, og det anbefaledes, at der foretages asbestsaneringsarbejder for fjernelse af asbestfibre.

Det fremgik desuden af en mail af 22/2 2023 fra rådgivningsvirksomheden, at der skal benyttes nødvendige værnemidler ved ophold på loftet, og at der er stor risiko for spredning af fibre fra loftrummet til bryggerset ved åbning og lukning af loftlemmen. Rådgiveren vurderede, at de konstaterede synlige og kraftige plamager/aflejringer af asbestholdigt materiale ikke er normalt og forventeligt på loftrummet. Fotografier viste tydelige aflejringer af asbestslam, som ikke var forventelige mindre omfattende mængder af asbestfibre fra tagpladernes bevægelser over tid eller lignende.

Nævnets flertal fandt, at selskabet skulle dække klagerens udgifter til undersøgelsesrapporten på 9.250 kr., da rapporten bidrog til at afdække eksistensen og omfanget af dækningsberettigende skader.

Nævnets mindretals udtalelse

Nævnets mindretal bemærkede, at det efter almindelige forsikringsretlige principper er klageren, der skal bevise, at der foreligger forhold, som udgør en dækningsberettigende skade. Mindretallet fandt ikke, at klageren havde bevist, at asbesten i loftsrummet på overtagelsestidspunktet udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Derfor kunne selskabets afgørelse ikke kritiseres.

Mindretallet lagde vægt på, at der ikke var konstateret asbest i beboelsesrum, og at klageren ikke havde bevist en konkret sundhedsrisiko, der nedsatte bygningens værdi og brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende intakte bygninger af samme alder i almindelig god vedligeholdelsesstand. Desuden var der tale om en tagkonstruktion uden undertag, og det måtte forventes, at der ved et asbestholdigt tag kunne være forekomster af asbestfibre/støv i et loftrum. Loftrummet var primært tiltænkt og udført med henblik på lejlighedsvis inspektion. Forsikringen dækker ikke klagerens individuelle ønsker om en særlig anvendelse af ejendommen, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 19.k. På baggrund af sagens karakter og udfald fandt mindretallet ikke grundlag for at pålægge selskabet at dække klagerens udgifter til undersøgelsesrapport.