Afvisning af dækning for revner i tilbygning - Forældelse og bevisbyrde

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Tryg Forsikring A/S vedrørende dækning af revnedannelser i en tilbygning til forsikringstagerens hus.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren anmeldte den 13. januar 2023 revnedannelser i sin tilbygning, idet han mente, at skaden enten skyldtes en tidligere rørskade fra december 2021, som ikke var udbedret korrekt, eller var opstået som følge af stormvejr i vinteren 2022/23. Selskabet konstaterede, at klageren allerede den 7. august 2019 havde anmeldt lignende revnedannelser i samme tilbygning, hvilket dengang blev afvist, da klageren ikke kunne påvise en dækningsberettigende årsag.

Selskabet lod ejendommen besigtige af en håndværkstaksator og en af selskabets egne taksatorer. Taksatorrapporten fra februar 2023 konkluderede, at revnerne ikke var omfattet af forsikringen og ikke skyldtes den anmeldte rørskade. Taksatoren vurderede, at huset og tilbygningen "arbejder", og at bevægelsesrevnerne har udviklet sig over tid. En tømrer konstaterede desuden manglende vindafstivning i tagkonstruktionen, hvilket kunne medvirke til revnedannelserne.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Klagerens påstand: Klageren kræver, at selskabet dækker skaden, idet han fastholder, at revnerne skyldes de kraftige storme i vinteren 2022/23. Han anfører, at ejendommen ligger højt og er udsat for kraftig vind, og at hans murer og tømrer er sikre på, at skaderne skyldes stormene.

Selskabets påstand: Selskabet afviser dækning med henvisning til flere forhold:

• Bevisbyrde: Selskabet påpeger, at klageren ikke har løftet sin bevisbyrde for, at der er tale om en dækningsberettiget skade, f.eks. en stormskade. Ifølge Forsikringsaftaleloven § 22 påhviler bevisbyrden for en dækningsberettigende hændelse forsikringstageren.
• Stormdefinition: Forsikringsbetingelserne definerer storm som vindstyrke/vindstød på mindst 17,2 meter pr. sekund, og selskabet finder det ikke dokumenteret, at revnerne skyldes en sådan storm.
• Anden pludselig skade: Selskabet anfører, at revnerne heller ikke falder ind under dækningen for "anden pludselig skade", som kræver en udefrakommende og øjeblikkelig virkende årsag, hvor årsag og virkning sker samtidig.
• Forældelse: Selskabet argumenterer for, at kravet er forældet. Revnedannelserne blev anmeldt og afvist i august 2019. Ifølge Forsikringsaftaleloven § 29, sammenholdt med Forældelsesloven, indtræder forældelse tre år efter, at forsikringstageren vidste eller burde vide, at der var tale om et forhold, som burde anmeldes. Selskabet mener derfor, at kravet var forældet den 7. august 2022, da klageren genanmeldte revnerne den 12. januar 2023.

Klageren får ikke medhold i sin klage. Ankenævnet finder, at klageren ikke har bevist, at skaden på ejendommen skyldes en storm eller en anden dækningsberettiget forsikringsbegivenhed. Nævnet lægger vægt på selskabets taksators vurdering, som konkluderer, at sætnings- og bevægelsesrevnerne ikke skyldes en stormskade, men at huset og tilbygningen "arbejder", og at revnerne har udviklet sig over tid. Denne vurdering kan nævnet ikke tilsidesætte på baggrund af de fremlagte fotos af de indvendige revner.

For at en skade kan dækkes som stormskade i henhold til forsikringsbetingelsernes punkt 5.2, kræves vindstyrke/vindstød på mindst 17,2 meter pr. sekund. Klageren har bevisbyrden for, at der har været en konkret storm, og at denne storm har forårsaget de anmeldte skader. Klageren har ikke fremlagt sagkyndigerklæring eller lignende til støtte for sin påstand om en stormskade.

Det fremgår desuden af en mail fra selskabet af 8. marts 2023, at tømreren har konstateret manglende vindafstivning i tagkonstruktionen, hvilket kan medvirke til revnedannelser. Dækning for "anden pludselig skade" (betingelsernes punkt 5.2.2) forudsætter en udefrakommende og øjeblikkelig virkende årsag, hvor årsag og virkning sker samtidig. Klageren har ikke bevist, at revnerne skyldes en sådan årsag.

Nævnet bemærker endvidere, at klagerens krav vedrørende revner, som blev anmeldt den 7. august 2019, er forældet forud for den 17. marts 2023, hvor sagen blev indbragt for nævnet. Dette er i overensstemmelse med den 3-årige forældelsesfrist i Forældelsesloven § 3.

Selskabet afviste dækning i brev af 8. august 2019 og oplyste, at forsikringen ikke dækker skader som følge af sætninger, rystelser mv. Selskabets telefonreferat af 14. august 2019 viser, at klageren blev bedt om at påvise årsagen til revnerne, før selskabet ville sende en taksator ud. Det, som klageren i øvrigt har anført, kan ikke føre til et andet resultat.