Afvisning af dækning for indbrudstyveri af Rolex-ur: Bevisbyrde og tvivl om hændelsesforløb

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Tryg Forsikring A/S vedrørende dækning af et indbrudstyveri af et Rolex-ur til en værdi af ca. 400.000 kr. Indbruddet fandt sted den 6. januar 2021 i klagerens ejendom, mens klageren var udenbys.

Sagens baggrund og forløb

Klageren anmeldte indbruddet til både politiet og Tryg Forsikring samme dag. Ifølge klageren var der tydelige tegn på indbrud i form af en smadret rude i hoveddøren og badeværelset. Klageren oplyste, at husets alarm var slået fra grundet mange fejlmeldinger. Politiet konstaterede ligeledes tegn på indbrud ved ankomst til stedet.

Klageren udleverede en videosekvens fra sin udendørs videoovervågning til politiet og selskabet, som viste en gerningsmand gå ind i huset og komme ud igen inden for cirka 4-5 sekunder. Klageren forklarede, at han ikke havde gennemgået hele videoovervågningen, da han troede, at politiet havde de nødvendige oplysninger. Da videoovervågningen løbende overspilles, kunne det fulde materiale fra den pågældende nat ikke genskabes senere.

Tryg Forsikring afviste dækning den 1. februar 2021 med henvisning til, at klageren ikke havde bevist, at der var indtruffet en forsikringsdækket begivenhed. Selskabet anmeldte desuden sagen til politiet for påstået bedrageri, jf. Straffelovens § 279 og Straffelovens § 286, stk. 2. Politiet henlage dog sagen den 26. april 2022, da man ikke fandt bevis for et strafbart forhold.

Parternes hovedpåstande og argumenter

Klagerens påstande: Klageren nedlagde påstand om, at Tryg Forsikring skulle anerkende, at indbruddet den 6. januar 2021 var forsikringsdækket. Klageren argumenterede for, at indbruddet var reelt, og at gerningsmændene sandsynligvis havde været i ejendommen flere gange, eller var vendt tilbage efter den korte videosekvens. Klageren mente, at selskabets afslag var baseret på en vildfarelse, da selskabet ikke havde bedt om det fulde videomateriale, og at selskabets sagsbehandling var kritisabel, idet mistanke om forsikringssvindel ikke blev kommunikeret tidligt.

Selskabets påstande: Tryg Forsikring fastholdt afvisningen af dækning. Selskabet anførte, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at uret var stjålet ved den anmeldte hændelse. Selskabet lagde vægt på, at gerningspersonen ud fra den udleverede videosekvens kun befandt sig i huset i cirka 4 sekunder, hvilket selskabet og politiet vurderede som utilstrækkelig tid til at stjæle uret fra 1. sal. Selskabet henviste til, at klageren ifølge Forsikringsaftaleloven § 18 har bevisbyrden for, at en forsikringsbegivenhed har fundet sted. Selskabet undrede sig desuden over, at klageren ikke selv undersøgte hele videoovervågningen, og at uret stod fremme, selvom alarmen var slået fra, samt at uret tidligere havde været til salg.

Sagens tidslinje

Klageren får ikke medhold i sin klage. Ankenævnet for Forsikring finder ikke grundlag for at kritisere selskabets afvisning af dækning. Nævnet lægger vægt på, at klageren ikke har bevist, at Rolex-uret blev stjålet ved en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed.

Ankenævnet bemærker, at det efter almindelige forsikringsretlige principper er klageren, der skal bevise rigtigheden og størrelsen af sit krav, herunder at der er indtrådt en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed. Dette princip er centralt for forsikringsretlige sager, hvor bevisbyrden for en skades indtræden påhviler forsikringstageren.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på videooptagelsen fra klagerens overvågningskamera af den 6. januar 2021. Denne optagelse viser, at den ene af de to gerningsmænd, efter at have brudt indgangsdøren op, gik ind i huset og kom ud igen med noget i venstre hånd efter cirka 4 sekunder. Både klageren og selskabet er enige om, at de to personer ikke på de cirka 4 sekunder har kunnet nå op på 1. salen, hvor uret ifølge klageren var anbragt på gerningstidspunktet. Dette indikerer, at uret sandsynligvis ikke blev stjålet under den hændelse, der er dokumenteret på videoen.

Det stiller klageren i en bevismæssig vanskelig situation, at han – på trods af, at han var af den opfattelse, at uret ikke kan være blevet stjålet på 4 sekunder – ikke har fundet anledning til i forbindelse med sin gennemgang af videooptagelserne at gennemgå den resterende del af videoovervågningen, som løbende bliver overspillet og dermed slettet. Politirapporten bekræfter, at klageren blev bedt om at "kigge efter, om der var andet relevant på videoovervågningen", hvilket klageren altså ikke gjorde. Manglen på yderligere videomateriale, der kunne belyse et længere ophold af gerningsmændene, svækker klagerens sag.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at det af politiets afhøringsrapport fremgår, at klageren havde forsøgt at sælge uret på salgssider ad to omgange. Dette forhold kan rejse tvivl om urets status og klagerens motiver i sagen.