Afgørelse om afslag på dækning for kuldebro, fugt i tagrum og borebiller i ejerskifteforsikringssag

Sagen omhandler en klage over Dansk Boligforsikring A/S' afslag på dækning under en ejerskifteforsikring for skader relateret til kuldebroer, fugt i tagrum og borebiller i en ejendom.

Sagens faktiske omstændigheder

Ejendommen, der er opført i 1947 som værkstedsbygning, blev ombygget til enfamiliehus i 1986-1987. Klageren overtog ejendommen den 22. juli 2019 på baggrund af en tilstandsrapport fra 4. april 2019. Tilstandsrapporten nævnte revnede/krakelerede vægfliser i badeværelsets bruseniche (K3) og skjolder på indervægge i værelse og stue (K1) med note om risiko for opfugtning. Sælger oplyste, at ejendommen var totalt ombygget/renoveret i 1986, og at let mug/fugt på ydervæg mod syd/øst var udbedret i 2014 og skyldtes kondensering på kold bygningsdel.

Klagerens påstande og centrale argumenter

Klageren opdagede i november-december 2020 fugt og skimmel langs ydervæggene i stuen og soveværelset samt på gulvet. I januar 2021 blev der konstateret betydelig fugt og vand i tagrummet, og der blev anmeldt borebiller i tagkonstruktionen. Klageren ønsker udbedring af disse skader.

• Kuldebroer og kondensdannelse: Klageren anfører, at fugt- og skimmelproblemerne skyldes en kuldebro i indervæggene, forårsaget af en fejlkonstruktion fra renoveringen i 1986, hvor gulvet blev sænket i forhold til fundamentets overkant. Dette var ikke en byggeteknisk godkendt løsning og burde have været klassificeret som K3 i tilstandsrapporten, som kun angav "skjolder" som K1. Klageren mener, at dette udgør en dækningsberettiget skade eller nærliggende risiko for skade, da det væsentligt nedsætter ejendommens værdi eller brugbarhed. Klageren argumenterer for, at ejendommen bør sammenlignes med bygninger fra 1986 på grund af den omfattende ombygning, og at den burde opfylde kravene i Bygningsreglementet fra 1985.
• Fugt i tagrum: Klageren hævder, at fugten og kondensen i tagrummet skyldes utilstrækkelig ventilation, idet taghætterne ikke er ført igennem undertaget, og isoleringen ligger tæt op ad undertaget. Dette forhold var ikke beskrevet i tilstandsrapporten.
• Borebiller: Klageren mener, at borebilleangrebet var aktivt ved overtagelsen, og at det, hvis ubehandlet, udgør en nærliggende risiko for skade på tagkonstruktionen.

Forsikringsselskabets (DBF) påstande og centrale argumenter

DBF har afvist dækning med henvisning til, at forholdene ikke opfylder skadebegrebet i forsikringsbetingelsernes pkt. 3.1 og 3.5.

• Kuldebroer og kondensdannelse: DBF anfører, at kuldebroer og mangelfuld isolering ved sokkel og ydermure er almindelige i huse fra 1947. Selskabet hævder, at der ikke er konstateret massive skimmelforekomster, der væsentligt nedsætter ejendommens værdi eller brugbarhed. De påpeger, at tilstandsrapporten nævnte "skjolder", og sælgeren havde oplyst om tidligere, udbedrede fugtproblemer.
• Fugt i tagrum: DBF har ved egne besigtigelser ikke konstateret fugtskader eller tegn på skadelig opfugtning af tagkonstruktionen. De anerkender kondens og rim, men anser det for normalt. Selskabet fastholder, at klageren ikke har bevist, at ventilationsforholdene udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade ved overtagelsen.
• Borebiller: DBF vurderer borebilleangrebet som mildt og uden umiddelbar risiko for konstruktionssvigt. De anfører, at borebiller er almindelige i ældre trækonstruktioner, og at bekæmpelse heraf ikke betragtes som særligt omfattende vedligehold i henhold til forsikringsbetingelsernes pkt. 3.1. Selskabet mener, at klageren ikke har bevist, at angrebet udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade ved overtagelsen.

Klageren får ikke medhold.

Kuldebro ved ydervægge mod gulv

Nævnet finder, at klageren ikke har bevist, at forholdene ved ydervæggene på overtagelsestidspunktet udgjorde en dækningsberettiget skade eller nærliggende risiko for skade i henhold til forsikringsbetingelserne. Nævnet lægger vægt på, at den bygningssagkyndige i tilstandsrapporten konstaterede skjolder på indvendige ydervægge, hvilket er tegn på fugt. Sælgeroplysningerne bekræftede en kuldebro, der havde medført kondens og mug/skimmel. Nævnet bemærker, at skimmelsvamp ikke nedbryder bygningsdele, og der er ikke konstateret skader af konstruktiv betydning. Klageren har ikke bevist et massivt skimmelangreb, der væsentligt nedsatte brugbarheden af beboelsesrummene. Forholdet anses ikke for "klart forkert beskrevet" i tilstandsrapporten, jf. forsikringsbetingelsernes pkt. 4.1. Nævnet kritiserer derfor ikke selskabets afvisning af dækning og tager ikke stilling til sammenligningsgrundlaget (1947 vs. 1986).

Fugt i tagrummet

Nævnet finder, at klageren ikke har bevist, at forholdene ved ventilationen af tagrummet på overtagelsestidspunktet udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade i henhold til forsikringsbetingelserne. Nævnet lægger vægt på, at taget er fra 1986, og at der i 2021 og 2023 ikke er konstateret skader i form af råd eller svamp i tagkonstruktionen. Nævnet kritiserer derfor ikke selskabets afvisning af dækning.

Borebilleangreb i spær

Nævnet finder, at klageren ikke har bevist, at det anmeldte forhold om borebiller i trækonstruktionen på overtagelsestidspunktet udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i henhold til forsikringsbetingelserne. Nævnet lægger vægt på selskabets oplysning om, at angrebet er forholdsvist mildt og uden umiddelbar risiko for konstruktionssvigt. Det fremgår heller ikke af klagerens fremlagte rapporter, at trækonstruktionens bæreevne skulle være svækket som følge af angrebet. Nævnet kritiserer derfor ikke selskabets afvisning af dækning.