Afslag på dækning for olieforurening fra gammel olietank

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Topdanmark Forsikring A/S vedrørende dækning af en olieforurening fra en villaolietank under den obligatoriske forsikring for forureninger.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren overtog ejendommen i 1994, hvor der var en overjordisk olietank fra 1988 med en kapacitet på 1.200 liter. I oktober 2020 blev der konstateret en olieforurening fra tanken, som skyldtes gennemtæring i bunden. Kommunen udstedte efterfølgende et påbud til klageren om at undersøge og oprense forureningen. Det blev konstateret, at tanken var en ståltank uden indvendig korrosionsbeskyttelse eller offeranoder, og at der ikke forelå en tankattest hos kommunen, ligesom tanken ikke var registreret i BBR. Klageren blev senere politianmeldt og idømt en bøde for manglende efterlevelse af påbuddet.

Parternes hovedpåstande og argumenter

Klagerens påstande

Klageren anfører, at han ikke vidste eller burde have vidst, at olietanken ikke længere var i overensstemmelse med Olietankbekendtgørelsen. Han hævder, at tanken opfyldte de offentlige forskrifter, da han overtog ejendommen. Klageren var i god tro, da de tidligere ejere angiveligt havde indleveret en tankattest til kommunen, som dog senere viste sig at være bortkommet. Han fremhæver desuden, at olietanken løbende blev vedligeholdt og serviceret af et privat firma, hvilket understøttede hans tro på tankens lovlighed. Endelig anfører klageren, at tankmærkatet sad for højt oppe på tanken til, at han umiddelbart kunne se det.

Topdanmarks påstande

Topdanmark afviste forsikringsdækning med henvisning til Jordforureningsloven § 49, stk. 2, nr. 2 og forsikringsbetingelsernes punkt 5. Selskabet argumenterer for, at tanken, der var produceret i 1988, burde have været sløjfet senest den 31. december 2018, da den var mere end 30 år gammel og uden korrosionsbeskyttelse. Topdanmark mener, at klageren vidste eller burde have vidst, at installationen var ulovlig. Selskabet henviser til, at der løbende har været oplysningskampagner om sløjfningsterminer for olietanke, og at tankmærkatet på klagerens tank var synligt og læsbart og indeholdt oplysninger om alder og fabrikat. Topdanmark fastholder, at pligten til at sikre tankens lovlighed og udskifte den påhviler alene tankejeren, og at almindelig oliefyrsservice ikke inkluderer et tankeftersyn. Forsikringen dækker omkostninger til opfyldelse af påbud efter Jordforureningsloven § 48, men dækker ikke, når forureningen stammer fra installationer, som sikrede vidste eller burde vide ikke opfylder offentlige forskrifter herom, indeholdt i Olietankbekendtgørelsen.

Nævnet finder, at klageren ikke får medhold i sin klage. Afgørelsen bygger på en vurdering af, at klageren burde have vidst, at olieinstallationen ikke opfyldte de gældende krav i olietankbekendtgørelsen, hvilket medfører, at forsikringsdækningen bortfalder i henhold til forsikringsbetingelsernes punkt 5.

Nævnet har lagt vægt på følgende:

• Tankens alder og sløjfningstermin: Den overjordiske olietank var produceret i 1988. Ifølge Olietankbekendtgørelsen § 44, stk. 1 skal overjordiske ståltanke uden indvendig korrosionsbeskyttelse sløjfes senest 30 år efter fabrikationsåret. Da tanken var uden offeranoder/wire (korrosionsbeskyttelse), skulle den have været sløjfet senest den 31. december 2018. Forureningen blev anmeldt i oktober 2020, altså efter denne frist.

• Synlighed af tankmærkat: Tanken var udstyret med et synligt og læsbart tankmærkat, der tydeligt angav produktionsåret 1988 og tankens kapacitet. Klagerens påstand om, at mærkatet sad for højt oppe til at være umiddelbart synligt, er ikke fundet sandsynlig, da tanken var ca. 136 cm høj, og mærkatet var fastgjort ved påfyldningsstudsen.

• Tankejerens undersøgelsespligt: Det bemærkes, at klageren forholdsvist nemt kunne have orienteret sig om reglerne for sløjfning af gamle olietanke. Information om sløjfningsterminer har været tilgængelig via løbende oplysningskampagner samt på kommunale og Miljøstyrelsens hjemmesider. Ukendskab til lovgivningen kan som udgangspunkt ikke føre til, at klageren kan anses for at være i god tro.

• Manglende tankattest: Den manglende tankattest hos kommunen kan ikke tillægges betydning, da aldersdateringen fremgår direkte af tankmærkatet. Krav om tankattest for overjordiske tanke foreligger desuden primært for tanke produceret efter 2000.

• Vedligeholdelse: Klagerens anbringende om, at olietanken blev løbende vedligeholdt og serviceret af et privat firma, ændrer ikke på, at tanken ikke opfyldte de lovmæssige krav om sløjfning.

Ankenævnet har anvendt følgende oversigt over sløjfningsterminer, som fremgår af olietankbekendtgørelsen:

Da forureningen stammer fra en installation, som klageren vidste eller burde vide ikke opfyldte offentlige forskrifter, bortfalder forsikringsdækningen i henhold til forsikringsbetingelsernes punkt 5.