Sag om vandskade og dækningsomfang: [Klager] mod Alm. Brand Forsikring A/S

Klageren, en ejer af en lejlighed i en ejerforening med bygningsforsikring hos Alm. Brand Forsikring A/S (Indklagede), har indbragt en sag for Ankenævnet for Forsikring vedrørende dækningsomfanget af en vandskade og en skjult rørskade.

Sagens faktiske omstændigheder

I 2021 udførte Klager en større renovering af badeværelset, herunder installation af microcement og nye VVS-installationer. På dette tidspunkt var der ingen indikationer på rørskade. Den 19. august 2022 opdagede Klagerens underbo en vandskade, som Klager anmeldte til Indklagede. Indledende undersøgelser, herunder trykprøvning og kamerainspektion af afløbet, kunne ikke umiddelbart identificere årsagen til skaden. Senere, under destruktivt opsporingsarbejde, blev et brud på et afløbsrør under betongulvet konstateret.

Indklagede anerkendte skaden hos underboen, men afviste i første omgang fuld dækning for Klagerens egen ejendom, idet de mente, at skader på Klagerens badeværelse (f.eks. løs gulvrist og beskadiget gulvbelægning) skyldtes eksisterende fejl og mangler, som ikke var dækningsberettigede. Selskabet anerkendte dog senere at dække omkostningerne til ophugning af gulvet, udbedring af rørskaden, udskiftning af afløbet og reetablering af gulvet.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren fremsatte tre hovedpåstande:

1. Indklagede skal anerkende dækning for udgifter til opsporing og udbedring udført af selskabets netværkshåndværker VVS-firma 1, med fradrag af 10.000 kr. for ændret rørføring.
2. Indklagede skal anerkende dækning for udgifter til genhusning i den periode, hvor opsporings- og udbedringsarbejdet pågik.
3. Indklagede skal anerkende forpligtelsen til at betale for Klagerens rimelige juridiske bistand.

Klageren argumenterede for, at det beskrevne hændelsesforløb var ubestridt, og at der var en væsentlig forskel mellem de faktiske udgifter og den tilbudte erstatningssum. Klageren fastholdt, at Indklagede ikke havde fremlagt dokumentation for, at skaden kunne være opsporet ved kamerainspektion, og at ingen af de konsulterede VVS-firmaer havde anbefalet denne metode. Klageren mente, at det udførte arbejde var nødvendigt for at udbedre skaden og minimere følgeskader, og at det ikke udgjorde en totalrenovering, men snarere en genopretning af badeværelset til dets stand før skaden. Genhusning var nødvendig, da badeværelset var uanvendeligt under arbejdet. Endelig mente Klageren, at juridisk bistand var påkrævet grundet Indklagedes uberettigede afvisning af fuld dækning.

Indklagedes argumenter

Indklagede fastholdt, at Klageren selv havde valgt at totalrenovere badeværelset på et tidspunkt, hvor der allerede var oplysninger om utætheder og fejl ved gulvet og afløbet. Selskabet argumenterede for, at bygningsdele med eksisterende defekter ikke var dækningsberettigede skader, og at forsikringen ikke dækker forudsigelige eller planlagte udgifter, da forsikringstageren ikke må opnå vinding på forsikringen, jf. Forsikringsaftaleloven § 39. Selskabet havde erstattet omkostningerne til ophugning af gulvet, udbedring af rørskaden, udskiftning af afløbet og reetablering af gulvet, selvom der var konstateret fejl og mangler ved gulvet, som skulle udbedres for Klagerens egen regning. Vedrørende genhusning anerkendte selskabet dækning for en begrænset periode (12 dage) svarende til den dækningsberettigede reparationsperiode, men ikke for den længere periode, Klageren brugte på en totalrenovering. Selskabet afviste at dække advokatomkostninger, da de mente, at deres afgørelse var korrekt.

Ankenævnet for Forsikring afgjorde, at Klageren ikke får medhold i sine påstande.

Begrundelse for afgørelsen:

Ankenævnet fandt ikke grundlag for at pålægge Alm. Brand Forsikring A/S at yde yderligere erstatning for opsporing og udbedring af rørskaden ud over det beløb, selskabet allerede havde tilbudt. Nævnet lagde vægt på, at selskabet havde tilbudt dækning i henhold til VVS-firma 1's overslag på reparation, som udgjorde 37.552,50 kr. før fradrag af selvrisiko. Det fremgik af både VVS-firma 1's og VVS-firma 2's tilbud, at arbejdet omhandlede en "renovering af badeværelse" eller at "kunden laver badeværelset om i forbindelse med skaden og laver nyt badeværelse". Dette indikerer, at arbejdet havde et bredere omfang end blot udbedring af den dækningsberettigede skade, og Ankenævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse om dækningsomfanget.

Med hensyn til genhusningsomkostninger fandt Nævnet, at Klageren ikke havde bevist et krav på dækning ud over det beløb, selskabet allerede havde tilbudt (16.700 kr. for 12 dage). Selskabet havde tidligere anmodet om dokumentation for Klagerens udgifter, og udgifter, der ikke var afholdt, kunne ikke refunderes. Nævnet bemærkede, at selskabets opgjorte erstatning var det maksimale, der kunne udbetales.

Vedrørende kravet om dækning af rimelig juridisk bistand fandt Nævnet, under henvisning til sagens forløb og udfald, intet grundlag for at pålægge selskabet at dække disse omkostninger. Det, som Klageren i øvrigt havde anført, kunne ikke føre til et andet resultat.