Klage over investeringstab på Danica Balance-pension med garanti

Denne sag omhandler en klage fra en forsikringstager mod Danica Pension vedrørende et betydeligt investeringstab på hans pensionsordning efter aktivering af en garanti og påstået mangelfuld information.

Sagens baggrund og forløb

Klageren var ansat hos en arbejdsgiver fra juni 2011 til juli 2017 og havde i den forbindelse en obligatorisk pensionsordning hos Danica Pension. Pensionsordningen inkluderede en garanti, der skulle sikre medarbejderne mod udhuling af pensionen. Ved fratrædelsen i 2017 havde klageren et møde med en pensionsrådgiver fra Danica Pension, som angiveligt rådede ham til at beholde garantien med oplysning om, at den kunne fravælges 10 år før pensionstidspunktet, hvilket klageren forstod som 2023.

I november 2021 modtog klageren et brev fra Danica Pension i e-Boks med titlen 'Tilknytning af garanti på din Danica Balance-pension'. Klageren reagerede ikke på brevet, da han ikke var opmærksom på den fulde betydning, herunder at garantien ville medføre en væsentlig forringelse af pensionen grundet en forventet mangel på afkast. Ifølge klageren var Danica Pension fuldt ud bevidst om dette tab og havde et incitament til at opkræve forhøjede gebyrer.

I marts 2022 blev klageren informeret af Danske Bank om, at hans pension var anbragt i obligationer, hvilket var i modstrid med hans forståelse af aftalen fra 2017. Dette førte til et betydeligt investeringstab, som klageren anslog til 195.327 DKK primo maj 2022, og et samlet tab på 264.025 DKK efter overførsel til et andet pensionsselskab i juni 2022. Klageren anmodede i maj 2022 om ophævelse af garantien og overførsel af opsparingen for at begrænse yderligere tab.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren påstod, at Danica Pension har informeret utilstrækkeligt om betydningen af aktivering af garantien og undladt at følge op på brevet fra november 2021. Han mente, at selskabet var bevidst om, at garantien ville medføre et væsentligt økonomisk tab for ham, og at selskabet havde et økonomisk incitament til at undlade tilstrækkelig information for at opkræve højere gebyrer. Subsidiært klagede klageren over, at Danica Pension ikke havde aftrappet hans pensionsrisiko trinvist, men i ét hug, hvilket væsentligt reducerede værdien af hans pensionsordning. Klageren ønskede økonomisk kompensation, så han blev stillet, som om garantien ikke var blevet aktiveret.

Selskabets påstande og argumenter

Danica Pension bestred klagerens påstande og henviste til, at lignende sager tidligere var blevet afvist af Ankenævnet. Selskabet anførte, at klageren i nærværende sag modtog en klar og entydig opfordring til at genoverveje garantien i brevet af 1. november 2021. Selskabet bestred, at rådgiveren i 2017 skulle have oplyst, at garantien først ville blive aktiveret i 2023, og at der ikke var dokumentation herfor. Selskabet fastholdt, at det havde vejledt klageren fyldestgørende om garantien i dækningsoversigter, investeringsbetingelser og orienteringsbrevet af 1. november 2021. Selskabet forklarede, at det faldende renteniveau nødvendiggjorde investering i sikre obligationer, hvilket medførte lavt eller negativt afkast. Selskabet mente, at klageren selv havde et ansvar for at følge med i udviklingen af sin pension og kunne til- og fravælge garantien.

Ankenævnet for Forsikring har afgjort, at klageren ikke får medhold i sin klage mod Danica Pension.

Nævnet lagde vægt på, at klageren den 1. juni 2011 blev omfattet af en pensionsordning med en tilknyttet garanti, som var aftalt til at træde i kraft den 1. januar 2022 – 10 år før det aftalte tidspunkt for investeringsudløb for opsparingen. Garantiens formål var at sikre klageren mod et samlet, negativt investeringsafkast i den 10-årige garantiperiode.

Det fremgik af klagerens dækningsoversigter af 1. juni 2011 og 1. november 2017, at garantiens virkemåde og starttidspunkt den 1. januar 2022 var beskrevet. I investeringsbetingelserne var det anført, at selskabet kunne reducere aktieandelen i investeringerne, hvis det skønnede det nødvendigt for at opfylde garantien. Selskabet havde således hjemmel til at ændre klagerens investeringer, som det skete pr. 1. januar 2022. Det er ikke godtgjort, at selskabet har håndteret klagerens pensionsordning i strid med aftalegrundlaget.

Nævnet bemærkede endvidere, at selskabet den 1. november 2021 oplyste, at garantiperioden som aftalt ville begynde den 1. januar 2022, og at klageren havde mulighed for at fravælge garantien. Brevet forklarede, at selskabet med det aktuelle renteniveau udelukkende ville investere i stats- og realkreditobligationer i garantiperioden, og at klageren i garantiperioden derfor ville opleve ingen eller negativ forrentning. Ved at fravælge garantien ville klageren have mulighed for positivt afkast, men ikke være garanteret et bestemt beløb på sin pensionsordning, når han gik på pension.

Det er ikke godtgjort, at pensionsrådgiveren i 2017 gav klageren forkerte, faktuelle oplysninger, eller at rådgiveren undlod at omtale væsentlige forhold, som rådgiveren burde have nævnt. Klageren har ikke bevist, at selskabets information om garantien har været behæftet med sådanne fejl og mangler, der kan begrunde, at selskabet ifalder erstatningsansvar over for klageren. Det, som klageren i øvrigt har anført, kan ikke føre til et andet resultat.