Afvisning af dækning for sætningsskader på hus

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Topdanmark Forsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring for omfattende sætningsskader i en ejendom opført i 1971.

Sagens baggrund og klagerens påstande

Forsikringstageren overtog ejendommen i februar 2021 og havde tegnet en ejerskifteforsikring med basisdækning. Tilstandsrapporten, udført før købet, bemærkede, at "Gulve i stue og gang er flere steder ude af vater" og karakteriserede dette som en 'grå' (kosmetisk) skade. Efter indflytning opdagede forsikringstageren, at skaderne var langt mere omfattende, idet hele huset hældede voldsomt (ca. 12 cm fald over den korte led), hvilket gjorde det umuligt at møblere og hænge billeder i vater.

Forsikringstageren kontaktede Topdanmark, som i første omgang afviste dækning. Efterfølgende blev en byggesagkyndig og en geotekniker konsulteret. Den byggesagkyndige bekræftede, at skaderne var langt mere omfattende end beskrevet i tilstandsrapporten. Geoteknikerens rapport bekræftede, at sætningen i huset stadig var aktiv, og at der var risiko for yderligere krybesætninger, hvilket nødvendiggjorde efterfundering med pæle. Disciplinær- og Klagenævnet for Beskikkede Bygningssagkyndige fandt dog ikke den byggesagkyndige erstatningsansvarlig for de beskrevne forhold.

Klageren krævede fuld dækning for opretning af indvendige gulve, vægge, lofter, reparation af udvendigt murværk og efterfundering med pæle. Derudover krævede klageren dækning af udgifter til genhusning og til den geotekniske undersøgelse på 16.250 kr. Klageren anførte, at de samlede udbedringsudgifter oversteg ejerskifteforsikringens maksbeløb på 1.300.500 kr., og at skaderne var "klart forkert beskrevet" i tilstandsrapporten, hvilket burde berettige til dækning.

Selskabets påstande og argumenter

Topdanmark anerkendte og dækkede opretning af gulvene i to små værelser, en revne i garagevæggen og den indvendige side af væggen mod syd. Selskabet dækkede også udgiften til den første byggesagkyndiges rapport (4.250 kr.) og tilbød kulancemæssigt 25.000 kr. til opretning af køkkenbordpladen. Selskabet fastholdt dog, at de øvrige skader ikke var dækningsberettigede.

Topdanmark afviste dækning for opretning af gulve i stue og gang, da disse var anmærket i tilstandsrapporten som "ude af vater", hvilket ifølge forsikringsbetingelsernes punkt 16 A undtager dem fra dækning. Selskabet afviste også dækning for øvrige vægge, gulve og lofter, da de ikke ansås for at have nedsat værdi eller brugbarhed i dækningsberettigende omfang, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 15 C. Selskabet henviste til Bekendtgørelse nr. 705 af 18/07/2000 vedrørende tilstandsrapporter og argumenterede for, at den byggesagkyndiges ansvar ikke bortfalder ved forsikringsdækning, jf. Erstatningsansvarsloven § 19, stk. 2.

Selskabet afviste efterfundering, da de mente, at fremtidige krybesætninger var minimale og ikke udgjorde en "nærliggende risiko for skade", jf. forsikringsbetingelsernes punkt 15 C. Kravet om genhusning blev afvist, da de anerkendte skader ikke gjorde huset ubeboeligt, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 18 C. Udgiften til den geotekniske rapport på 16.250 kr. blev afvist, da den ikke vedrørte et dækningsberettiget forhold og ikke var aftalt på forhånd, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 18 B. Selskabet afviste desuden klagerens argument om "totalskade", da dette ikke er et begreb, der anvendes i ejerskifteforsikringer, og at der er en maksimal erstatningssum, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 17 C. Selskabet henviste til, at "loven om dækning bilag 1 stk. 2C" ikke dækker økonomiske tab, men alene nedsat byggeteknisk værdi og brugbarhed.

Nævnet fandt, at der bestod en betydelig usikkerhed i bedømmelsen af sagens oplysninger. Sagen vedrørte mange og komplekse byggetekniske forhold, herunder efterfundering og opretning af hele ejendommen som følge af konstaterede skævheder i gulve, vægge og lofter. Sagens bilagsmateriale var omfattende, og der var uenighed blandt de sagkyndige, rekvireret af henholdsvis klageren og selskabet, om skadernes art og omfang. Nævnet henset også til, at det på det foreliggende grundlag måtte anses for usikkert at fastsætte, hvilken udgift der var påkrævet for at afdække eventuelle dækningsberettigende forhold. På grund af disse kompleksiteter og uenigheder fandt nævnet, at sagen ikke var egnet til afgørelse på skriftligt grundlag. Tvisten måtte derfor afgøres ved domstolene, hvor der er mulighed for parts- og vidneforklaringer samt syn og skøn. Dette er i overensstemmelse med Ankenævnet for Forsikring's vedtægter § 4, stk. 3, nr. 3. Klagegebyret tilbagebetales til klageren.