Alka Forsikring: Ansvar for DFIM-dagbøder efter manglende underretning om genoptaget bilforsikring

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Forsikrings-Aktieselskabet Alka vedrørende påløbne dagbøder fra DFIM (Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring) efter ophør af en bilforsikring grundet manglende præmiebetaling.

Sagens baggrund og forløb

Klagerens bilforsikring hos Alka blev ophævet den 22. juli 2022 på grund af manglende betaling efter tredje rykker. Klageren kontaktede Alka samme dag og blev oplyst om, at han skulle kontakte DFIM for at afklare eventuelle dagbøder. Hvis der ikke var dagbøder, kunne forsikringen genoptages (kun som ansvarsforsikring) ved en straksoverførsel af det skyldige beløb på 2.269 kr. Klageren kontaktede DFIM, som oplyste, at der endnu ikke var oprettet en sag. Klageren informerede Alka herom og understregede vigtigheden af, at Alka meddelte DFIM, at forsikringen var i orden, hvilket Alka lovede at gøre. Klageren foretog herefter straksoverførslen af 2.269 kr. og regnede med, at sagen var afsluttet.

Den 11. august 2022 modtog klageren et nyt brev fra Alka om, at forsikringen var ophørt. Klageren kontaktede Alka igen og blev bedt om at indbetale yderligere 1.390,35 kr., hvilket han også gjorde via straksoverførsel. Den 12. august 2022 kontaktede klageren DFIM igen og fik oplyst, at der nu var påløbet dagbøder på over 5.000 kr., som senere steg til 6.750 kr. Klageren betalte dette beløb til DFIM den 16. august 2022.

Parternes påstande og argumenter

Klagerens påstand: Klageren ønsker, at Alka betaler de påløbne dagbøder på 6.750 kr. til DFIM. Han argumenterer for, at Alka er ansvarlig, da selskabet den 22. juli 2022 lovede at kontakte DFIM for at slette sagen, og at han ikke blev oplyst om yderligere restance udover de 2.269 kr. Han mener, at Alka's manglende handling førte til dagbøderne, og at han i god tro handlede efter Alka's anvisninger.

Alka's påstand: Alka afviser at være ansvarlig for de påløbne dagbøder. Selskabet anfører, at forsikringen ophørte den 12. juni 2022 grundet manglende betaling, og at DFIM blev adviseret om ophøret. Alka fastholder, at de har fulgt Forsikringsaftaleloven § 12 og Forsikringsaftaleloven § 13 vedrørende præmiebetaling og rykkerprocedurer. De påpeger, at konsekvenserne af manglende betaling, herunder DFIM's opkrævning af dagsgebyrer, tydeligt blev forklaret i rykkerbreve og ophørsmeddelelser. Alka hævder, at en indbetaling efter forsikringens ophør ikke kan genoprette forsikringen, og at en ny forsikring ikke kan tegnes, før både restance til selskabet og gebyrer til DFIM er fuldt betalt. Selskabet bestrider at have lovet at kontakte DFIM for at slette sagen og anfører, at det er klagerens ansvar at kontakte DFIM i en aktuel sag om pålagte gebyrer. De oplyser, at den første indbetaling på 2.269 kr. blev fordelt på klagerens andre aktive forsikringer, da bilforsikringen allerede var ophørt, og at der fortsat var restance på bilforsikringen, som først blev betalt den 12. august 2022. Alka henviser til Færdselsloven § 105 og Færdselsloven § 106 om lovpligtig ansvarsforsikring og DFIM's ret til at opkræve dagsgebyrer for uforsikrede køretøjer.

Nævnet har fundet, at selskabet burde have kontaktet klageren, da han ikke ringede tilbage. Som følge af sin manglende opfølgning er selskabet ansvarlig for, at DFIM oprettede en sag, og at der påløb dagsgebyrer. Nævnet har lagt vægt på, at selskabet fik besked fra klageren den 22. juli 2022 om, at DFIM endnu ikke havde oprettet en sag, og at selskabet modtog betaling af den skyldige præmie samme dag via straksoverførsel. Selskabet var dermed forpligtet til at tegne en ny lovpligtig ansvarsforsikring for klagerens bil, jf. § 1, stk. 1, i Bekendtgørelse om ansvarsforsikring for motorkøretøjer m.v.. Nævnet har videre lagt til grund, at klageren betalte med henvisning til sit kundenummer efter anvisning fra selskabets medarbejder, og at det var selskabet, der valgte at indsætte indbetalingen den 22. juli 2022 på klagerens andre forsikringer, hvor der skyldtes præmie, og ikke på den ophørte bilforsikring. Nævnet har også lagt vægt på, at selskabet som den professionelle part burde have taget vare på, at klageren fik tegnet en ny ansvarsforsikring. Selskabet skal handle redeligt og loyalt over for sine kunder, og når kunden er i åbenlys risiko for at betale gebyrer til DFIM og udviser seriøse bestræbelser på at få reetableret sin ansvarsforsikring, skal selskabet varetage klagerens interesser og medvirke til at sikre, at DFIM ikke opretter en sag med dagsgebyrer. Dette har selskabet ikke gjort i denne sag. Nævnet finder på den baggrund, at selskabet skal give DFIM besked om, at det var en fejl, at selskabet ikke tilbagekaldte sagen hos DFIM. I det omfang dagsgebyrerne ikke refunderes af DFIM, skal selskabet på erstatningsretligt grundlag erstatte klageren dagsgebyrerne ved klagerens dokumentation for de afholdte udgifter. I begge tilfælde skal selskabet forrente beløbet efter Renteloven § 3, stk. 2. Klagegebyret tilbagebetales.