Command Palette

Search for a command to run...

Afgørelse om indbrudstyveri og bevisbyrde for stjålne smykker

Dato

28. juni 2023

Principiel sag

Nej

Forsikringstype

Familie

Afgørelse

Paragraf 4

Firma navn

Alka Forsikring

Dokument

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Forsikrings-Aktieselskabet Alka vedrørende dækning efter et anmeldt indbrud og de dertilhørende dokumentationskrav.

Sagens baggrund

Klageren anmeldte den 4. november 2019 et indbrud, der angiveligt fandt sted den 1. november 2019 på klagerens bopæl. Ved indbruddet blev der stjålet arvesmykker fra et pengeskab/brandskab, Moncler jakker og støvler, jakkesæt, parfumer og 30.000 kr. i kontanter. Politiet efterforskede sagen og henlagde den, da de ikke fandt grundlag for yderligere tiltale mod klageren.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren kræver fuld dækning for sit krav og fastholder, at indbrudstyveriet er en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed, som selskabet i 2019 anerkendte. Klageren anfører, at politiet har frafaldet enhver sigtelse, og at det ifølge politiet var rimeligt at antage, at klageren havde et krav mod selskabet. Klageren har fremlagt omfattende dokumentation, herunder kvitteringer og fotografier af klageren og klagerens mor, der bærer smykkerne. Klageren mener, at selskabets krav om yderligere oplysninger krænker privatlivet og er i strid med god skik for finansielle virksomheder, jf. Lov om finansiel virksomhed § 43, stk. 1. Klagerens repræsentant henviser til, at selskabet ikke har løftet den skærpede bevisbyrde for forsikringssvindel, som de har pålagt klageren. De påpeger, at selskabet har henvist til Straffeloven § 279 (bedrageri) og Straffeloven § 267 (injurie) i deres afvisning, men ikke har kunnet dokumentere deres påstande. Klageren fastholder, at sagen alene drejer sig om dokumentationskravet, da indbruddet er anerkendt.

Selskabets påstande og argumenter

Alka Forsikring har afvist dækning med henvisning til, at klageren ikke i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at der foreligger en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed eller dokumentation for kravets rigtighed, ejerskab, omfang eller lødighed. Selskabet påpeger en række atypiske omstændigheder, der har skærpet dokumentationskravet:

  • Pengeskab: Klageren har ikke kunnet dokumentere købet af pengeskabet, hvor smykkerne blev opbevaret, og har afvist at fremlægge kontoudtog, selvom al dokumentation angiveligt er slettet.
  • Smykkefotos: Fotos af tre fingerringe, som klageren har fremsendt, er dateret to dage efter indbruddet. Klagerens forklaring om, at billederne var affotograferede papirbilleder fra farens computer, stemmer ikke overens med metadata og billedudsnit.
  • Arvesmykker: Flere af de anmeldte smykker er identiske med smykker, der blev anmeldt stjålet ved et indbrud hos klagerens forældre i 2011 og angiveligt ikke genanskaffet. Klagerens søskende har desuden anmeldt et indbrud i et andet selskab, hvor en identisk hjerteformet ring med brillanter blev anmeldt stjålet, på trods af at søskende tidligere havde oplyst ikke at eje en sådan ring.
  • Tøjkvitteringer: Kvitteringer for Moncler jakke og habitter er ikke i klagerens eller kærestens navne, på trods af klagerens påstand om selv at have betalt for dem.

Selskabet henviser til forsikringsbetingelsernes afsnit 22.8, der kræver dokumentation i form af original kvittering/certifikat for smykker, og at fotos alene ikke er tilstrækkelig dokumentation. Selskabet mener, at klageren ikke har løftet sin bevisbyrde for kravets rigtighed, som påhviler den sikrede i henhold til Forsikringsaftaleloven § 22. Selskabet afviser, at Retsplejelovens bevisbyrderegler finder anvendelse i forsikringsforhold, og fastholder, at klageren ikke har sandsynliggjort en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed.

Ankenævnet for Forsikring kan ikke afgøre sagen. Begrundelsen er, at sagen kræver en bevisførelse, der ikke kan ske for nævnet. Dette indebærer blandt andet afgivelse af partsforklaringer og afhøring af vidner, samt en mere indgående bevisførelse af klagerens enkelte krav. En sådan bevisførelse falder uden for Ankenævnets kompetence og skal i givet fald ske ved domstolene. Det følger herefter af Ankenævnets vedtægter § 4, stk. 3, nr. 3, at nævnet må afvise at afgøre sagen. Klagegebyret tilbagebetales som følge heraf.

Lignende afgørelser