Afslag på dækning efter indbrudstyveri grundet manglende dokumentation

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Forsikrings-Aktieselskabet Alka vedrørende et dækningsafslag efter et anmeldt indbrudstyveri. Sagen blev indbragt for Ankenævnet for Forsikring.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren anmeldte den 24. juli 2017 et indbrud i sin lejlighed, som angiveligt fandt sted den 21. juli 2017, mens han var på ferie. En nabo opdagede, at døren var sparket ind. Politiet blev kontaktet den 22. juli 2017, og en rapport blev udarbejdet. Klageren opgjorde senere de bortkomne og beskadigede genstande til 268.475,17 kr., herunder designermøbler (Arne Jacobsen, PH lamper, Verner Panton), elektronik og 30.000 kr. i kontanter fra et pengeskab.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Klagerens påstande og argumenter

Klageren gjorde gældende, at der var sket en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed i form af et indbrudstyveri. Han henviste til, at døren var sparket ind, og at vidner havde hørt brag og set gerningsmænd. Klageren anførte, at selskabets indsigelser om manglende dokumentation og uoverensstemmelser i forklaringer var irrelevante for spørgsmålet om, hvorvidt indbruddet havde fundet sted. Han forklarede, at de anmeldte designermøbler var købt brugt, og at certifikater og slutsedler lå i det stjålne pengeskab. Fotos var fremsendt som screenshots af praktiske årsager, og det kunne ikke forventes, at en almindelig forbruger kendte til metadata. Klageren fastholdt, at selskabet blandede spørgsmålene om erstatningspligt og erstatningsopgørelse sammen. Klageren krævede desuden dækning af rimelige og nødvendige udgifter til advokatbistand i henhold til Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3.

Selskabets påstande og argumenter

Alka Forsikring afviste dækning med henvisning til, at den anmeldte forsikringsbegivenhed ikke var tilstrækkeligt dokumenteret og/eller sandsynliggjort. Selskabet fremhævede følgende divergenser og mangler:

• Vidneforklaringer: De oprindelige vidneforklaringer til politiet angav, at der blev helt stille efter de høje brag, og at det ene vidne så to personer løbe fra stedet med en let pose. Dette harmonerede dårligt med en gennemrodning af lejligheden og bortfjernelse af mange store genstande. Selskabet tillagde de senere ændrede vidneforklaringer, som kom efter kontakt fra klageren og hans advokat, ingen betydning, da de første forklaringer blev anset for mest troværdige.
• Dokumentation: Selskabet efterlyste gentagne gange originale fotos med metadata for at verificere billedernes ægthed og optagelsestidspunkt. Klageren fremsendte kun screenshots, og oplyste senere, at hans telefon var gået i stykker, og at metadata var forsvundet ved overførsel til en mappe. Der manglede kvitteringer, overdragelseserklæringer eller kontaktoplysninger på sælgere for de dyre designermøbler og lamper, som angiveligt var købt kontant eller brugt. Selskabet anførte, at bevisbyrden for kravets rigtighed og størrelse påhviler klageren i henhold til Forsikringsaftaleloven § 22 og forsikringsbetingelsernes afsnit 22.8, som kræver dokumentation eller sandsynliggørelse af ejerskab, alder og genanskaffelsespris.
• Indbruddets omfang: Politifotos viste, at hoveddøren stod på tværs i entreen og delvis blokerede passage, hvilket gjorde det usandsynligt, at mange store møbler og lamper kunne være fjernet. Selskabet bemærkede også, at størstedelen af de anmeldte effekter ikke var anmeldt til politiet, trods selskabets anmodning.

Relevante forhold og dokumentation

Sagen inkluderede politirapporter, korrespondance mellem parterne, klagerens kosterliste, fremsendte fotos (screenshots), samt forsikringsbetingelserne IA - 01, herunder afsnit 22.8 om dokumentationskrav. Selskabet havde også foretaget undersøgelser vedrørende klagerens rejse og teleoplysninger, som ikke gav anledning til bemærkninger.

Nævnet har truffet sin afgørelse på skriftligt grundlag og finder ikke grundlag for at kritisere selskabets afvisning af at udbetale erstatning for det anmeldte indbrud. Klageren får ikke medhold.

Begrundelse:

Det følger af almindelige forsikringsretlige principper, at den, der rejser et krav, skal bevise kravets rigtighed og størrelse. Dette er også fastslået i Forsikringsaftaleloven § 22, som pålægger den forsikrede bevisbyrden for, at en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed har fundet sted, og for kravets omfang.

Nævnet har i sin samlede vurdering lagt vægt på følgende:

• Vidneudsagn: Vidneudsagnet fra klagerens overbo, som observerede, at de formodede gerningsmænd var på vej væk fra lejligheden kort efter, at vidnet havde hørt døren blive sparket ind, er ikke foreneligt med, at der skulle være sket et reelt indbrudstyveri. Et sådant tyveri ville have involveret en gennemrodning af lejligheden og bortfjernelse af en relativt omfattende mængde indbo og beklædningsgenstande.
• Politiets fotos: De af politiet optagne fotos viser, at lejlighedens hoveddør stod på tværs i entreen og delvis blokerede passage. Dette gør det vanskeligt at fæste lid til, at der skulle være stjålet adskillige møbler og større lamper samt andre genstande fra lejligheden.
• Manglende dokumentation og inkonsistente forklaringer: Klagerens forklaringer og øvrige oplysninger om de stjålne effekter fremstår for en dels vedkommende ikke konsistente og troværdige. Dette gælder især manglen på originale fotos med metadata, trods gentagne anmodninger, samt manglen på kvitteringer eller overdragelseserklæringer for de anmeldte designermøbler og lamper, som klager angiveligt havde købt kontant eller brugt. Klagerens forklaring om, at kvitteringerne lå i et stjålet pengeskab, og at fotos var screenshots, har ikke været tilstrækkelig til at sandsynliggøre kravet.

På denne baggrund har klageren ikke løftet den ham påhvilende bevisbyrde for, at han har været udsat for en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed.