Afgørelse om dækning for manglende vådrumsmembran i renoveret badeværelse

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Domus Forsikring A/S (via Frida Forsikring Agentur A/S) vedrørende dækning under en udvidet ejerskifteforsikring. Tvisten drejer sig om, hvorvidt manglende vådrumssikring i et badeværelse, der blev totalrenoveret i 2016 af den tidligere ejer, udgør en ulovlig bygningsindretning i strid med gældende byggelovgivning.

Klageren overtog ejendommen, der er opført i 1973, den 1. juli 2020. Den 1. april 2021 anmeldte klageren, at badeværelset var udført uden vådrumsmembran og korrekt vandtæthed, hvilket blev opdaget under en mindre renovering af badeværelsesmøblet.

Sagen har tidligere været behandlet af Ankenævnet for Forsikring (sagsnr. 97797), hvor klageren ikke fik medhold. Nævnet fandt dengang, at der ikke var bevist en dækningsberettigende skade under basisdækningen. For den udvidede dækning blev det fastslået, at renoveringen i 2016 var væsentlig, og derfor skulle Bygningsreglementet (BR-15) anvendes. Nævnet fandt dog ikke, at klageren havde bevist, at badeværelsets konstruktioner var i strid med BR-15.

Sagen blev genoptaget på klagerens anmodning, specifikt vedrørende spørgsmålet om dækning under den udvidede forsikring. Klageren fastholder, at den omfattende renovering, der inkluderede fjernelse af badekar og bidet, etablering af nyt toilet og bruseniche, samt nye installationer og gulvvarme, krævede overholdelse af BR-15's krav om vandtæthed. Klageren argumenterer for, at flisebelægning og letbetonvægge ikke i sig selv er vandtætte, og at SBI-anvisning 252 bør anvendes som fortolkning af "god praksis" under BR-15. Klageren har fremlagt fotos og en udtalelse fra kommunen, der bekræfter, at BR-15 var gældende, og at kommunen ikke ville give dispensation for manglende vådrumssikring.

Selskabet fastholder, at renoveringen ikke var tilstrækkelig væsentlig til at udløse krav om overholdelse af BR-15, og at Bygningsreglementet fra 1972 (BR-72) derfor var gældende. Selskabet anfører desuden, at BR-15 kun kræver vådrumsmembran ved organiske materialer eller skeletvægge, hvilket ikke er tilfældet her, da konstruktionerne er uorganiske. Selskabet fremhæver, at SBI-anvisning 252 er en vejledning og ikke et lovkrav, og at forsikringsbetingelserne eksplicit undtager manglende overholdelse af vejledninger fra dækning, medmindre det er et lovkrav. Selskabet har desuden anført, at der ikke er konstateret faktiske skader eller forhøjet fugt ved besigtigelsen, og at klageren ikke har dokumenteret et økonomisk tab eller givet fuldmagt til at søge dispensation.

Klageren får ikke medhold

Ankenævnet fastholder sin tidligere vurdering af, at den i 2016 udførte renovering af badeværelset var af en karakter, der medførte væsentlige ombygninger eller forandringer af bygningskonstruktioner. Dette betyder, at renoveringen skulle være udført i overensstemmelse med det Bygningsreglement, der var gældende på renoveringstidspunktet, nemlig BR-15.

Nævnet bemærker, at Bygningsreglementet § 4.5, stk. 5 alene stiller et generelt funktionskrav om tæthed til gulve og vægge i vådrum. Dette tæthedskrav kan opfyldes på flere måder, herunder ved en egnet overflade eller belægning. Et specifikt krav om et vandtætningssystem, såsom en vådrumsmembran, gælder kun for skeletvægge og gulv- og vægkonstruktioner, der indeholder træ eller andre organiske materialer, jf. Bygningsreglementet § 4.5, stk. 5, nr. 6.

• Efter sagens oplysninger lægger nævnet til grund, at badeværelsets konstruktioner er uorganiske. På denne baggrund finder nævnet, at Bygningsreglementet ikke stiller krav om anvendelse af vådrumsmembran, men alene et generelt tæthedskrav. Manglende vådrumsmembran berettiger derfor ikke i sig selv til dækning under ulovlighedsdækningen.

• Nævnet understreger, at SBI-anvisning 252 om vådrum har karakter af en vejledning, der beskriver, hvordan kravene i BR-15 kan opfyldes. Den omstændighed, at en konstruktion ikke er udført i overensstemmelse med SBI-anvisning 252, fører ikke i sig selv til, at der er tale om en dækningsberettigende ulovlig bygningsindretning, jf. forsikringens udvidede dækning. Dette er også præciseret i forsikringsbetingelserne, som angiver, at manglende overholdelse af vejledninger ikke er en ulovlig bygningsindretning, medmindre det er et krav i den gældende byggelovgivning.

• Klageren har ikke bevist, at badeværelset konkret er utæt, eller at der sker vandudtrængen til omkringliggende konstruktioner. Der er ikke konstateret usædvanlige opfugtninger i gulve, vægge eller omkringliggende konstruktioner, og det er ikke godtgjort, at badeværelsets faktiske funktion er nedsat på grund af mangelfuld vandtæthed.

• Der foreligger ingen sagkyndige erklæringer, der vurderer, at badeværelsets gulve og vægge er udført med manglende tæthed i strid med BR-15. Nævnet kan ikke ud fra det fremlagte fotomateriale fastslå, at badeværelsets konstruktioner er ulovlige i henhold til BR-15.

Samlet set finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at badeværelsets konstruktioner ikke overholder funktionskravene i Bygningsreglementet § 4.5, stk. 5. Derfor kan selskabets afvisning af dækning ikke kritiseres.

Afgørelsen træder i stedet for kendelse 97797, for så vidt angår bedømmelsen af, om det påklagede forhold er dækningsberettigende i henhold til forsikringens udvidede dækning.