Afslag på dækning for fugtskade trods udvidet ejerskifteforsikring: Manglende vådrumsmembran og fortolkning af bygningsreglement

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Domus Forsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring med udvidet dækning. Ejendommen, opført i 1986, blev overtaget af klageren den 28. maj 2017 på baggrund af en tilstandsrapport fra den 27. februar 2017.

Sagens faktiske omstændigheder

Tilstandsrapporten noterede to forhold vedrørende vådrum:

• K1 (mindre alvorlig skade): Mangelfuld vedhæftning af gulvbelægning i bryggers og begge badeværelser, uden for direkte vandbelastede områder, vurderet uden betydning for gulvets funktion.
• K3 (kritisk skade): Mangelfuld vedhæftning af gulvbelægning i begge brusenicher, i vådzonen, med risiko for fugtgennemtrængning til andre konstruktioner og dermed følgeskader.

Den 25. februar 2021 anmeldte klageren en fugtskade, opdaget i forbindelse med udskiftning af gulv, hvor der blev konstateret fugt ved fodlister og i gulvkonstruktionen i brusenichen. Klageren mente, at der ikke var lagt vådrumsmembran under en renovering af badeværelserne omkring 2010.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Klagerens påstande og argumenter: Klageren påstod, at der var tale om en skjult skade, som burde være dækket af ejerskifteforsikringen. Klageren argumenterede for, at renoveringen af badeværelset i perioden 2008-2016 var så omfattende (flytning af brusekabine, nye rør, gulvvarme, gulvstøbning, elinstallationer, vægge), at den skulle betragtes som en "væsentlig ombygning" eller "væsentlig forandring" i henhold til Byggeloven § 2, stk. 1, litra b. Dette ville medføre, at renoveringen skulle opfylde det bygningsreglement, der var gældende på renoveringstidspunktet, herunder Bygningsreglement 2008 afsnit 4.6 og Bygningsreglement 2010 § 1.3.1, stk. 1 og Bygningsreglement 2010 § 1.6, stk. 1, nr. 1, som henviser til SBI-anvisninger, der kræver vådrumsmembran i vådzoner. Klageren mente derfor, at den manglende vådrumsmembran udgjorde en ulovlig bygningsindretning, som var dækningsberettiget under den udvidede forsikringsdækning.

Selskabets påstande og argumenter: Selskabet afviste dækning med henvisning til, at skaden var en følgeskade af det K3-forhold, der allerede var anmærket i tilstandsrapporten, og derfor ikke var en skjult skade. Selskabet fastholdt, at der hverken ved opførelsen i 1986 eller ved renoveringen i 2008 var krav om etablering af vådrumssikring, da renoveringen ikke udgjorde en "væsentlig ændring" i byggelovens forstand. Selskabet anførte, at Bygningsreglement 2008 afsnit 4.6, stk. 5, kun stiller et generelt funktionskrav om tæthed, og at et specifikt krav om vådrumsmembran kun gælder for konstruktioner med træ eller organiske materialer, hvilket ikke var tilfældet her, da badeværelsets konstruktioner var uorganiske. Selskabet henviste desuden til tidligere ankenævnskendelser, der fastslår, at manglende vådrumsmembran i sig selv ikke udgør en dækningsberettiget skade. Endelig argumenterede selskabet for, at klageren ikke havde dokumenteret, at skaden var til stede ved overtagelsen af ejendommen, da den først blev anmeldt 3 år og 9 måneder efter overtagelsen.

Klageren får ikke medhold i sin klage. Ankenævnet for Forsikring finder, at klageren ikke har bevist, at der på tidspunktet for overtagelsen af ejendommen var forhold ved badeværelserne, der udgjorde en dækningsberettigende skade eller nærliggende risiko for skade, når der bortses fra de forhold, der allerede var nævnt i tilstandsrapporten. Specifikt var der i tilstandsrapporten anført en K3-anmærkning om "gulvbelægning er i områder med mangelfuld vedhæftning i begge brusenicher... Risiko for fugtgennemtrængning til andre konstruktioner og dermed følgeskader". Nævnet bemærker, at manglende vådrumsmembran i sig selv ikke anses for en dækningsberettigende skade under ejerskifteforsikringens basisdækning, jf. nævnets praksis.

Vedrørende den udvidede dækning for ulovlige bygningsindretninger, lægger nævnet til grund, at badeværelse 1 og 2 er ombygget i perioden 2008 til 2016. Renoveringen af badeværelse 1 blev anset for at være "væsentlige ombygninger/forandringer af bygningskonstruktioner" (herunder flyttet brusekabine, etablering af ny vådzone, opførelse af nye vægge, trækning af nye rør, gulvvarme og ny gulvstøbning). Dette betyder, at renoveringen skulle opfylde det bygningsreglement, der var gældende på ændringstidspunktet.

Nævnet fastslår, at Bygningsreglement 2008 afsnit 4.6, stk. 5, alene stiller et generelt funktionskrav om tæthed til gulve og vægge. Dette krav kan opfyldes på flere måder, og et egentligt krav om et vandtætningssystem som en vådrumsmembran gælder kun ved skeletvægge og gulv- og vægkonstruktioner, der indeholder træ eller andre organiske materialer, jf. Bygningsreglement 2008 afsnit 4.6, stk. 5, nr. 6. Da konstruktionerne i badeværelset er uorganiske, stiller bygningsreglementet ikke krav om anvendelse af vådrumsmembran, men alene et generelt tæthedskrav. Det forhold, at der ikke er anvendt vådrumsmembran, berettiger derfor ikke i sig selv til dækning i henhold til ulovlighedsdækningen.

Nævnet finder, at badeværelsets flisebelægning og fuger opfylder bygningsreglementets tæthedskrav. Den faktiske gennemtrængning af vand/fugt skyldes, at belægningen ikke længere er tæt, hvilket var anmærket i tilstandsrapporten (K3) og derfor ikke berettiger til dækning. Ulovlighedsdækningen omfatter desuden kun lovliggørelse og ikke eventuelle følgeskader efter en ulovlighed. Følgeskaderne i det tilstødende værelse er derfor ikke dækningsberettigede.

For badeværelse 2 finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at det er udført i strid med bygningsreglementet på udførelsestidspunktet, eller at renoveringen har haft en karakter og et omfang, som bevirker, at forholdets ulovlighed skal bedømmes efter det bygningsreglement, der var gældende på ændringstidspunktet. Der er derfor ikke grundlag for at pålægge selskabet at yde dækning i forhold til badeværelse 2.