Tvist om forældelse af krav om genoptagelse af ulykkessag efter forværring af fodskade
Dato
16. november 2022
Principiel sag
Nej
Forsikringstype
Ulykke
Afgørelse
Selskab medhold
Firma navn
Tryg Forsikring
Dokument
Sagen omhandler en tvist om forældelse af et krav om genoptagelse af en ulykkessag. Klageren kom til skade med sin højre fod i 2007 og modtog i 2008 en godtgørelse for 5 % varigt mén. Mange år senere anmodede hun om at få sagen genoptaget med henvisning til forværrede gener.
Sagsforløb
| Dato | Hændelse |
|---|---|
| 17. januar 2007 | Klageren kommer til skade med sin højre fod (brud på flere tæer). |
| 26. februar 2008 | Selskabet udbetaler godtgørelse svarende til 5 % varigt mén. |
| 13. januar 2017 | Klageren kontakter selskabet første gang med ønske om genoptagelse. Selskabet beder om nye lægelige oplysninger. |
| 7. oktober 2020 | Klageren kontakter igen selskabet telefonisk med ønske om genoptagelse. |
| 21. januar 2021 | Klageren indsender nye lægelige oplysninger og en redegørelse for sit forløb. |
| 15. februar 2021 | Selskabet afviser genoptagelse med henvisning til manglende årsagssammenhæng. |
| 28. februar 2022 | Klageren sender en formel klage til selskabets kvalitetsafdeling. |
| 29. marts 2022 | Kvalitetsafdelingen fastholder afvisningen, men nu med henvisning til at kravet er forældet. |
Parternes påstande
Klagerens påstande
Klageren mener, at hendes méngrad er højere end de oprindeligt fastsatte 5 %, da hun har oplevet tiltagende smerter, overbelastningsskader (hælspore), og har fået udgifter til behandling, medicin, sko og såler. Hun anfører, at hun ikke var klar over klagefristerne.
Selskabets påstande
Selskabet afviser kravet med henvisning til, at det er forældet. Selskabet argumenterer for, at forældelsesfristen på 3 år senest skal regnes fra en røntgenundersøgelse den 20. juli 2016, hvor klageren fik konstateret følger efter frakturen. Dermed var kravet forældet den 20. juli 2019.
Alternativt argumenterer selskabet for, at dets afvisning den 15. februar 2021 udløste en 1-årig tillægsfrist, som udløb den 15. februar 2022, hvilket var før klageren henvendte sig til kvalitetsafdelingen.
Klageren får ikke medhold.
Ankenævnet fastslår, at et krav på forsikringsdækning forældes efter reglerne i forældelsesloven. Det følger af forsikringsaftalelovens § 29, stk. 1, og forældelseslovens § 2 og § 3, at et krav forældes 3 år efter det tidligste tidspunkt, hvor klageren kunne fremsætte kravet. Dette tidspunkt er, når skaden har vist sig på en sådan måde, at klageren har haft en rimelig anledning til at fremsætte kravet til selskabet.
Nævnet finder, at den 3-årige forældelsesfrist senest begyndte at løbe fra den 20. juli 2016, hvor klageren fik sin fod røntgenundersøgt. På dette tidspunkt blev det konstateret, at der var følger efter de oprindelige brud, og klageren måtte derfor være bekendt med, at der kunne være en sammenhæng med ulykken fra 2007. Klagerens krav var således forældet efter denne regel, da sagen blev indbragt for nævnet den 17. august 2022.
Derudover følger det af forsikringsaftalelovens § 29, stk. 5, 2. pkt., at hvis en skade er anmeldt inden forældelsesfristens udløb, indtræder forældelse tidligst 1 år efter, at selskabet har meddelt en afvisning. Nævnet finder, at denne 1-årige tillægsfrist senest løb fra selskabets afgørelse den 15. februar 2021. Klagerens krav var derfor også forældet efter denne bestemmelse, da sagen blev indbragt for nævnet.
Da klagerens krav er forældet, kan de øvrige anbringender ikke føre til et andet resultat.
Lignende afgørelser
