Gjensidige Forsikring: Annullering af kaskoforsikring efter totalskade grundet urigtige oplysninger om restance og RKI-registrering ved tegning

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Gjensidige Forsikring vedrørende dækning af en totalskadet bil under en kaskoforsikring. Forsikringstageren anmeldte en kaskoskade den 14. november 2021, og bilen blev erklæret totalskadet med en opgjort værdi på 110.000 kr.

Klagerens påstande og argumenter

Klagerens repræsentant anførte oprindeligt, at selskabet først afviste dækning baseret på ejer-/brugerforholdet af bilen, men efter at dette blev modbevist, skiftede selskabet afvisningsårsag til urigtige oplysninger ved indtegningen, hvilket klageren mente var i strid med gældende praksis og regler. Klageren fastholdt, at der var afgivet korrekte oplysninger ved indtegningen, og at selskabet tidligt i forløbet havde afgivet et dækningstilsagn, herunder frit værkstedsvalg.

Klageren bestred, at hun eller husstandsmedlemmer var i restance eller registreret i RKI på indtegningstidspunktet, og anførte, at selskabet ikke havde dokumenteret at have stillet spørgsmål herom ved indtegningen. Klageren henviste til, at selskabet har bevisbyrden for svigagtig handling fra forsikringstagerens side, jf. Forsikringsaftaleloven § 4.

Selskabets påstande og argumenter

Selskabet fastholdt, at klageren ved indtegningen af forsikringen den 15. oktober 2020 via selskabets webshop havde afgivet urigtige risikooplysninger. Dette skyldtes, at klageren ved sin digitale accept erklærede, at hverken hun eller andre husstandsmedlemmer var registreret i Experian A/S (RKI) eller andre debitorregistre, eller var i restance hos et andet forsikringsselskab inden for de seneste tre år. Selskabet dokumenterede, at klageren var i restance hos et andet forsikringsselskab i perioden 12. august 2020 til 15. oktober 2020, og at klagerens barn, som er medlem af husstanden, ligeledes havde fået opsagt sin bilforsikring hos selskabet i 2018 på grund af restance og var registreret i et debitorregister.

Selskabet anførte, at hvis de havde været bekendt med de rette forhold ved indtegningen, ville de ikke have tilbudt klageren ikke-lovpligtig kaskodækning og tilvalgsdækninger. Selskabet henviste til Forsikringsaftaleloven § 6, stk. 1 som grundlag for at annullere de ikke-lovpligtige forsikringer. Selskabet bestred desuden, at taksatoren havde afgivet et ubetinget dækningstilsagn, idet erstatningsopgørelsen var fastsat med forbehold for selskabets erstatningspligt.

Ankenævnets flertal har afgjort, at selskabets annullering af klagerens kaskoforsikring og afslaget på dækning for kaskoskaden med henvisning til Forsikringsaftaleloven § 6, stk. 1 er uberettiget. Selskabet skal genoptage sagsbehandlingen og træffe en ny afgørelse om dækning af den anmeldte skade. En eventuel erstatning skal forrentes efter Forsikringsaftaleloven § 24.

Flertallet fandt, at klageren ved indtegningen af forsikringen afgav urigtige oplysninger om, at hun ikke var registreret i et debitorregister eller i RKI, og at dette må tilregnes klageren som uagtsomt. Dog har flertallet lagt vægt på, at selskabet ikke uden unødigt ophold påberåbte sig sine rettigheder efter Forsikringsaftaleloven § 6, jf. Forsikringsaftaleloven § 8.

Selskabet blev bekendt med klagerens registrering i debitorregisteret den 22. november 2021, men gjorde først gældende i et brev af 29. april 2022, at klageren havde afgivet urigtige oplysninger, og at hendes kaskoforsikring som konsekvens heraf blev annulleret, og kaskoskaden afvist. Denne forsinkelse betyder, at selskabet har fortabt sin ret til at annullere forsikringen og afvise dækning på dette grundlag.

Mindretallet fandt, at der ikke var grundlag for at kritisere selskabets annullering og afvisning, idet selskabet uden ugrundet ophold påberåbte sig, at et af de i Forsikringsaftaleloven §§ 5-7 nævnte forhold forelå. Mindretallet henviste til, at klageren på indtegningstidspunktet var registreret i debitorregisteret og i RKI, og at kreditoplysningsbureauer er særskilt reguleret i databeskyttelseslovens kapitel 5 og efter databeskyttelsesforordningens artikel 14 skal informere den registrerede. Mindretallet bemærkede, at betalingspåkrav var påtegnet af fogedretten. Mindretallet fandt desuden, at selskabets kvittering for anmeldelse af 5. november 2021 ikke kunne anses for et dækningstilsagn, da taksatoren tog forbehold for selskabets erstatningspligt. Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertallet.