Afvisning af dækning for tagrender og delvis medhold i sag om kloaklugt under byggeskadeforsikring

Denne sag omhandler en tvist mellem en klager og Gar-Bo Försäkring AB vedrørende dækning under en byggeskadeforsikring for fejl og mangler ved en ejendom opført i 2020. Sagen drejer sig primært om utætte tagrender og lugtgener fra kloaksystemet.

Klagerens påstande

Tagrender

Klageren anfører, at tagrenderne er utætte ved samlinger og drypper, og at den manglende hældning medfører, at vandet står stille i ugevis, hvilket forhindrer normal afvanding. Dette kan ifølge klagerens byggesagkyndige og håndværker forårsage nedbrydning og frostsprængninger på facader samt opfugtning af kældervægge og sokler. Klageren har midlertidigt udbedret fem kritiske lodninger og kritiserer selskabets taksator for kun at have besigtiget den udbedrede samling fra afstand og ikke alle tagrender oppefra.

Kloaklugt

Klageren oplever kloaklugt og boblende lyde fra afløb i stueetagen og badekar, hvilket opfattes som et væsentligt problem, der nedsætter bygningens brugbarhed. Lugten forsvinder kortvarigt ved tilførsel af vand, men vender hurtigt tilbage. Klagerens byggesagkyndige mistænker manglende udluftning til kloakken som årsag til problemet og mener, at selskabet bør undersøge årsagen, før dækning afvises.

Selskabets påstande

Tagrender

Selskabet har afvist dækning med henvisning til forsikringsbetingelserne og Bekendtgørelse om byggeskadeforsikring. Selskabet anfører, at taksator ikke har påvist en nærliggende risiko for vandskade eller skade på facaden, da der ikke er konstateret tegn på overfladepåvirkning to år efter ejendommens aflevering. Selskabet henviser til, at udbedringen af lodningerne skete inden anmeldelse, og at arbejdet ikke var uopsætteligt af sikkerhedsmæssige grunde eller for at afværge en byggeskade, jf. Bekendtgørelse om byggeskadeforsikring § 11. Desuden fremgår det af eksempellisten i bekendtgørelsen, at tagrender med forkert fald, der afvander normalt, ikke er dækningsberettigede.

Kloaklugt

Selskabet fastholder, at der ikke er påvist en entydig årsag til lugtgenerne. De periodevise lyd- og lugtgener vurderes ikke i sig selv at udgøre et fysisk forhold, der nedsætter bygningens brugbarhed eller udgør en nærliggende risiko. Selskabet påpeger, at klageren har bevisbyrden for, at et forhold er dækket af forsikringen.

Dokumentation

Byggesagkyndig rapport (7/1 2022)

Klagerens byggerådgivningsfirma konkluderede, at zinktagrenderne generelt ikke er opsat fagligt korrekt med forkert hældning og mangelfulde lodninger, hvilket fører til stående vand og potentiel skade på facaden. Rapporten bekræftede også udbredt kloaklugt og "hoppende" vandspejl i afløb, hvilket indikerer manglende udluftning til kloakken.

VVS-faktura (14/12 2021)

En faktura fra et vvs- og blikkenslagerfirma på 2.567,56 DKK for genmontering af zinkløskant og lodning af fem utætte samlinger på tagrenderne. Fakturaen bemærker, at lodningerne var sprunget op, og at problemet forventes at være tilbagevendende på grund af utilstrækkeligt overlæg og mangelfuld forpatinering af zink.

Taksatorrapporter (31/1 2022, 10/2 2022, 23/3 2022)

Selskabets taksatorer konstaterede ingen utætte tagrender ved besigtigelse, da skaden var udbedret. De fandt ingen tegn på skade eller overfladepåvirkning på facaderne. Vedrørende kloaklugt blev der ikke konstateret lugt eller bobler fra afløbene under besigtigelsen, og der blev ikke fundet fejl i afløbene. Taksatorerne mente, at lugtgener kunne skyldes fordampning af vand i vandlåse på grund af gulvvarme.

Den forsikrede ejendom er opført i 2020, og der er tegnet byggeskadeforsikring. Klageren anmeldte den 17/1 2022, at tagrender var utætte og udført teknisk ukorrekt, og at der var kloaklugt i ejendommen. Selskabet har afvist dækning under henvisning til, at der ikke er påvist forhold, der opfylder definitionen på en dækningsberettigende byggeskade.

Tagrender

Nævnet bemærker indledningsvist, at det efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler klageren at bevise, at der foreligger forhold, som udgør en dækningsberettigende byggeskade.

Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at der er forhold ved tagrenderne, som udgør en byggeskade eller nærliggende risiko for byggeskade i forsikringsbetingelsernes forstand. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at der af listen over "eksempler på byggeskader, der ikke er dækningsberettigende" i bilag 1 i Bekendtgørelse om byggeskadeforsikring blandt andet er anført, at "Tagrender, der har forkert fald, men under normale forhold afvander til nedløbet", og at klageren ikke har bevist, at faldet på tagrenderne er af en sådan karakter, at de under normale forhold ikke afvander til nedløbet. Det, at der af de fremlagte fotos ses mindre vand i tagrenderne, kan ikke føre til andet resultat.

Nævnet har også lagt vægt på, at klageren ikke har bevist, at udbedringen af de utætte lodninger overstiger selvrisikobeløbet. Endelig er der ikke påvist følgeskader, herunder opfugtning af ejendommens facader som følge af forholdet. Det, som klageren i øvrigt har anført, kan ikke føre til andet resultat.

Kloaklugt

Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at klageren har antageliggjort, at kloaklugten kan skyldes fysiske forhold ved ejendommen, der på afgørende måde nedsætter brugbarheden af bygningen efter dens formål, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 7.

Nævnet finder på denne baggrund, at selskabet skal bekoste udgifterne til, at selskabet og klageren i fællesskab indhenter en uvildig sagkyndig undersøgelse, der kan undersøge, hvad der er årsagen til dårlig kloaklugt og beskrive, hvad der eventuelt skal gøres for at udbedre forholdene. Selskabet skal herefter inddrage informationerne ved den videre sagsbehandling.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at ejendommen er fra 2020, og at det af rapport af 7/1 2022 indhentet af klageren fremgår, at der ved besigtigelsen var en udbredt kloaklugt i både stueetage og på 1. sal, og at vandspejlet "hoppede", når der blev fyldt vand i afløbet. Ifølge klagerens byggerådgiver indikerede dette, at der ikke er udført udluftning til kloak, hvilket er kritisk i forhold til at kunne opholde sig i huset. Nævnet har også lagt vægt på det af klageren fremlagte videoklip af gulvafløb, hvorfra der høres en boblende lyd.

Konklusion

Selskabet, Gar-Bo Försäkring AB v/Caplloyd A/S – Forsikringsagentur, skal bekoste udgifterne til, at selskabet og klageren i fællesskab indhenter en uvildig sagkyndig undersøgelse, der kan undersøge årsagen til dårlig kloaklugt og beskrive, hvad der eventuelt skal gøres for at udbedre forholdene. Selskabet skal herefter inddrage informationerne ved den videre sagsbehandling. I øvrigt får klageren ikke medhold. Klagegebyret tilbagebetales.