Afslag på dækning for tyveri af bil grundet uoverensstemmelse mellem nøgleudlæsning og forklaring

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Gjensidige Forsikring vedrørende en afvist forsikringsdækning for en angiveligt stjålet bil. Forsikringstageren anmeldte sin bil stjålet den 18. november 2021, efter at hendes barn havde parkeret den aftenen før.

Sagens faktiske omstændigheder

Klagerens bil, en [bilmærke og model] fra 2005, blev anmeldt stjålet den 18. november 2021 fra en adresse, hvor klagerens barn havde parkeret den aftenen forinden. Klageren oplyste, at bilen var aflåst, og at der ikke tidligere var mistet nøgler. Klageren indleverede begge bilnøgler til selskabet i forbindelse med anmeldelsen.

Selskabet foretog en udlæsning af nøgledata fra de indleverede nøgler. Denne udlæsning viste, at nøgle A sidst var anvendt den 2. februar 2017 ved 138.256 km, og nøgle B sidst var anvendt den 19. oktober 2021 ved 200.739 km. Disse datoer stemte ikke overens med klagerens og barnets forklaring om, at bilen senest var anvendt aftenen den 17. november 2021.

Bilen var udstyret med en fabriksmonteret startspærre. Selskabet bemærkede, at der ikke var fundet spor efter tyveri som glasskår eller slæbespor, og at det var usandsynligt, at bilen var blevet slæbt væk i et tæt bebygget område uden at blive bemærket. Bilens alder og værdi blev også anset for at gøre den mindre attraktiv for professionelle tyve, der ville omgå en startspærre.

Parternes påstande og argumenter

Klagerens påstand: Klageren kræver dækning for biltyveriet.

Klagerens argumenter: Klageren anførte, at et værksted havde oplyst, at der kunne være fejl ved nøgleudlæsningen, og at det ikke er umuligt at udføre tyveri i et tæt bebygget område. Klagerens barn, der er professionel inden for biler, fastholdt, at dato og klokkeslæt i bilen var korrekt indstillet, og at bilen var brugt den 17. november 2021. En udskiftning af batteriet i nøglen blev foreslået som en mulig forklaring på nøgledataenes afvigelse.

Selskabets påstand: Selskabet afviste dækning med henvisning til, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at der var indtrådt en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed.

Selskabets argumenter: Selskabet lagde vægt på, at nøgledataene direkte modsagde klagerens forklaring om bilens seneste brug. De henviste til, at bilen med sin startspærre normalt kun kan køres med den rette nøgle, og at omgåelse kræver specialudstyr. Selskabet fremhævede også fraværet af tyverispor og bilens karakteristika (ældre model, høj kilometerstand, lav værdi) som faktorer, der gjorde et professionelt tyveri usandsynligt. Selskabet henviste til forsikringsbetingelsernes punkt 22.8, der udelukker dækning for skader forvoldt ved grov uagtsomhed, jf. Forsikringsaftaleloven § 18, og generelle forsikringsretlige principper om bevisbyrde.

Nævnet finder ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse, og klageren får derfor ikke medhold i sin klage.

Nævnet lagde vægt på følgende forhold i sin afgørelse:

• Nøgledataenes uoverensstemmelse: Nøgleudlæsningen viste, at bilens nøgler sidst var anvendt henholdsvis den 2. februar 2017 og den 19. oktober 2021. Dette stemmer ikke overens med klagerens og barnets forklaring om, at bilen senest blev anvendt aftenen den 17. november 2021, umiddelbart før det anmeldte tyveri.
• Startspærre og tyverispor: Bilen er udstyret med en fabriksmonteret startspærre, hvilket i betydelig grad vanskeliggør tyveri og som minimum forudsætter anvendelse af specialudstyr. Der var ingen spor efter tyveri, såsom glasskår eller slæbespor, hvilket yderligere svækker sandsynligheden for et tyveri.
• Besiddelse af nøgler: Klageren var i besiddelse af begge bilnøgler, hvilket er et centralt element i vurderingen af tyverisager.
• Bilens alder og kilometerstand: Nævnet bemærkede, at der var tale om en ældre bil med høj kilometerstand, hvilket kan påvirke vurderingen af tyveririsiko og -metode.

Samlet set vurderede nævnet, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at der var indtrådt en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed i form af et tyveri, der var omfattet af kaskoforsikringen. Klagerens øvrige anbringender, herunder mulige fejl ved nøgleudlæsning eller muligheden for tyveri i tæt bebygget område, kunne ikke føre til et andet resultat.