Afvisning af dækning for gulvskade under ejerskifteforsikring

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Domus Forsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring for skader på et betongulv i et enfamilieshus opført i 1976.

Sagens baggrund

Klageren overtog ejendommen den 29. juni 2021 og anmeldte den 4. november 2021 en skade, hvor det øverste betonlag af gulvet i et børneværelse angiveligt havde løsnet sig. Klageren oplyste, at gulvet vippede, og at vandrør under gulvet afgav mislyde. Desuden var der angiveligt manglende kapillærbrydende lag i gulvet. Klageren ønskede, at forsikringsselskabet skulle betale for udbedring af gulvet, da det udgjorde en væsentlig forringelse af husets værdi og beboernes levevilkår.

Parternes påstande og argumenter

Klagerens påstande:

• Gulvet i børneværelset er løsnet fra muren, vipper, og vandrør under gulvet afgiver mislyde.
• Der er manglende kapillærbrydende lag i gulvet.
• Klagerens murer har udtalt, at gulvene flere steder virker 'bløde', og at den anvendte isolering (glasuld) under betongulvet ikke er korrekt komprimeret til at bære betonen, hvilket er årsagen til problemet.
• Mureren har også antydet, at konstruktionen kan være ulovlig.

Forsikringsselskabets argumenter:

• Selskabet afviste dækning med henvisning til en taksatorrapport, der konkluderede, at revnen i fugen ikke opfyldte skadebegrebet og kunne udbedres for under selvrisikoen. Taksatoren konstaterede ingen skader ved gulvkonstruktionen, og at en vis eftergivenhed i en gulvkonstruktion fra 1970'erne var forventelig og ikke en dækningsberettiget skade.
• Selskabet henviste til forsikringsbetingelsernes punkt 4B, som definerer en bygningsskade som et fysisk forhold, der nedsætter bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende intakte bygninger af samme alder og i almindelig god vedligeholdelsesstand. Selskabet mente ikke, at det anmeldte forhold opfyldte denne definition.
• Vedrørende påstanden om ulovlig bygningsindretning henviste selskabet til forsikringsbetingelsernes punkt 21A, som dækker ulovlige bygningsindretninger i strid med bygningslovgivningen (f.eks. Byggeloven og Bygningsreglement) på opførelses-/udførelsestidspunktet. Selskabet anførte, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at glasuldsisoleringen udgjorde en ulovlig bygningsindretning i 1976.
• Selskabet påpegede, at klageren har bevisbyrden for, at en skade er dækningsberettiget.
• Selskabet henviste til tidligere ankenævnskendelser, der omhandlede lignende problemstillinger med fjedrende eller gyngende gulve, hvor nævnet fandt, at forholdene ikke udgjorde en skade, hvis de var normale for ejendomme af samme alder og ikke nævneværdigt nedsatte værdien eller brugbarheden.

Ankenævnet for Forsikring afviser klagerens krav om dækning under ejerskifteforsikringen. Nævnet finder ikke, at klageren har løftet bevisbyrden for, at de anmeldte forhold vedrørende gulvene udgjorde en skade eller en nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand på overtagelsestidspunktet. Dette er i overensstemmelse med forsikringsbetingelsernes punkt 4B, som definerer en bygningsskade som et fysisk forhold, der nedsætter bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende intakte bygninger af samme alder og i almindelig god vedligeholdelsesstand.

Nævnet har lagt vægt på, at gulvkonstruktionen er fra 1976, og at klageren ikke har bevist, at konstruktionsmæssige forhold ved gulvkonstruktionen adskiller sig nævneværdigt fra tilsvarende ejendomme af samme alder. Det er ikke godtgjort, at konstruktionen medfører en nærliggende risiko for svigt og fremtidig skade.

For så vidt angår den udvidede dækning for ulovlige bygningsindretninger, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 21A, finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at der er tale om en ulovlig bygningsindretning. Selvom klagerens murer har anført, at der ikke er anvendt en korrekt gulvisolering, har mureren ikke nærmere redegjort for, hvilke specifikke regler i Byggeloven eller det til enhver tid gældende Bygningsreglement der skulle være overtrådt på opførelsestidspunktet i 1976. Manglende overholdelse af producentanvisninger eller vejledninger anses ikke i sig selv for en ulovlig bygningsindretning, medmindre det er et krav i medfør af gældende bygningslovgivning.

Ankenævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse.