Klage over regnskab og beregning af pensionsudbetaling

Denne sag omhandler en klage fra en forsikringstager mod Industriens Pensionsforsikring A/S vedrørende påståede regnskabsmæssige fejl og forkert beregning af pensionsudbetalinger i hans arbejdsmarkedspensionsordning.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren blev optaget i pensionsordningen den 1. januar 1993. Ordningen overgik fra gennemsnitsrente til markedsrente den 1. december 2011. Klagerens arbejdsgiver stoppede indbetalinger den 1. oktober 2017, hvorefter klageren blev passivt medlem. I 2013 blev klagerens kapitalpension afgiftsberigtiget og omlagt til en aldersopsparing.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren anførte fire hovedpunkter for sin klage:

• Manglende arbejdsgiverbidrag 2005: Klageren mente, at selskabet manglede at bogføre et arbejdsgiverbidrag på 24.462 kr. i 2005, baseret på hans A-indkomst og pensionsprocent.
• Manglende bonus 2007 og 2008: Klageren påstod, at bonus på 8.467 kr. for 2007 og 13.177 kr. for 2008 manglede på hans årsopgørelser.
• Forkert skat af kapitalpension 2012: Klageren hævdede, at skatten på hans kapitalpension på 43.779 kr. i 2012/2013 skulle have været 16.329 kr. (37,3%), men at årsopgørelsen viste en træk på ca. 24.220 kr.
• Beregning af ratepension: Klageren ønskede en ny beregning af sin ratepension, da han mente, den samlede udbetaling over 10 år var mindre end indestående ved start, og at der manglede amortisationsrentetilskrivning. Han anførte, at en medarbejder havde oplyst, at han ikke havde en ratepension, men en rateforsikring, der kunne udbetales uden renter.

Selskabets argumenter og dokumentation

Industriens Pensionsforsikring A/S afviste klagerens påstande med følgende argumenter:

• Arbejdsgiverbidrag 2005: Selskabet oplyste, at de modtog 39.729,85 kr. i indbetalinger fra arbejdsgiveren i 2005, hvilket fremgik af depotregnskabet. De modtager ikke oplysninger om klagerens løn og kan derfor ikke kontrollere, om indbetalingen svarer til 9,9% af lønnen. Selskabet bemærkede desuden, at krav vedrørende 2005 ville være bortfaldet på grund af absolut forældelse efter 10 år.
• Bonus 2007 og 2008: Selskabet fremlagde oversigter, der viste, at bonus på 8.467,96 kr. for 2007 og 13.177,41 kr. for 2008 var indregnet i de regnskabsmæssige tal og indgik i det samlede depot for de pågældende år. Også disse krav ville være forældede.
• Skat af kapitalpension 2012/2013: Selskabet forklarede, at beløbet på 43.779 kr. i pensionsoverblikket pr. 1/1 2013 var en prognose for udbetalingsbeløbet ved pensionering som 67-årig, og ikke den faktiske opsparingsværdi, der lå til grund for afgiftsberegningen. Den faktiske opsparing, der blev afgiftsberigtiget i april 2013, var 37.235,09 kr. Selskabet kunne ikke genkende beløbet på 24.220 kr. som trukket i skat.
• Ratepension: Selskabet oplyste, at ratepensionen er et forsikringsprodukt, hvor annuitetsprincippet ikke finder anvendelse. De har løbende sendt årsoversigter, der viser afkast mv. på opsparingen til rateforsikringen.
• Pensionsoverblik vs. depotregnskab: Selskabet understregede, at pensionsoverblikket er en punktopstilling med separate beskrivelser, og at værdierne ikke kan lægges sammen eller trækkes fra hinanden, som klageren har gjort. Depotregnskabet er den korrekte talopstilling.

Selskabet fastholdt, at de fremsendte årsoversigter var retvisende.

Ankenævnet for Forsikring afgjorde, at klageren ikke får medhold i sin klage.

Nævnets begrundelse for afgørelsen er som følger:

• Arbejdsgiverbidrag 2005: Nævnet fandt, at klageren ikke havde bevist, at selskabet havde modtaget større indbetalinger fra klagerens arbejdsgiver i 2005, end selskabet allerede havde bogført på pensionsordningen.
• Bonus 2007 og 2008: Nævnet lagde til grund, at de oplyste bonusbeløb for 2007 (8.467,96 kr.) og 2008 (13.177,41 kr.) var medregnet i årsoversigternes øvrige oplysninger om depotets udvikling i de pågældende år. Klageren havde ikke bevist, at han ikke havde fået bogført sin bonus korrekt på pensionsordningen.
• Afgift af kapitalpension 2013: Nævnet bemærkede, at beløbet på 43.779 kr. for kapitalpensionens størrelse i pensionsoverblikket pr. 1. januar 2013 var en prognose for udbetalingsbeløbet ved pensionering som 67-årig. Dette beløb var derfor ikke udtryk for kapitalpensionsopsparingens faktiske værdi, som lå til grund for afgiftsberegningen. Nævnet fandt, at klageren ikke havde bevist, at selskabet havde begået fejl i forbindelse med afgiftsberigtigelsen af kapitalpensionen i 2013.

Samlet set fandt Ankenævnet, at klagerens påstande ikke var tilstrækkeligt underbygget med beviser.