AP Pension: Klage over manglende overholdelse af aftalevilkår og mangelfulde oplysninger om pensionsordning

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og AP Pension vedrørende håndteringen af en pensionsordning, der oprindeligt var hos Skandia og senere blev overtaget af AP Pension i maj 2021 som følge af en fusion. Forsikringstageren har siden februar 2018 haft præmiefritagelse som følge af erhvervsevnetab, hvilket har medført, at ordningen blev opdelt i to policer: én til præmiefritagelsen og én til fortsatte indbetalinger fra arbejdsgiver.

Klagerens påstande og argumenter

Klagerens repræsentant har anført, at selskabet siden 2018 har misligholdt sine forpligtelser ved ikke at fremlægge troværdige, tilgængelige og korrekte regnskabsmæssige tal for indbetalinger og saldi på pensionsordningen. Dette har forhindret klageren i at afstemme beløb og sikre sig, at indbetalinger og præmiefritagelse er korrekt registreret.

Klageren har især fremhævet følgende punkter:

• Manglende årlige oversigter: Selskabet har siden 2017 undladt at udsende årlige dækningsoversigter, som er kontraktuelt påkrævet. Klageren mener, at online adgang til netpension ikke kan erstatte disse oversigter, da den ikke indeholder samme detaljer eller et endeligt årsregnskab.
• Regnskabsmæssige uregelmæssigheder: Klageren påstår, at selskabet overtræder almindelige regnskabsmæssige principper, og at regnskaberne ikke fremstår troværdige. Dette inkluderer:
  • Skjulte posteringer: Selskabet foretager skjulte posteringer, hvilket forhindrer afstemning af saldi. Et eksempel er tilbageførsel af omkostningsbeløb med renter.
  • Forkert periodisering: Pensionsbidrag modtaget i december bogføres først i januar, hvilket klageren anser for ukorrekt.
  • Afkastopgørelser: Selskabet sammenblander realiseret og urealiseret afkast og foretager løbende korrektioner, hvilket gør det umuligt for en pensionskunde at foretage en afstemning.
  • "Ikke investeret beløb": En uforklarlig postering i depotregnskabet, der angiver "ikke investeret beløb for indeværende år".
• Systemmæssige problemer: Klageren kritiserer, at Skandia i 2018 tog et ufærdigt system i brug, og at AP Pension overtog kunderne uden en systemmæssig løsning, der kunne håndtere de eksisterende vilkår. Dette har medført, at klageren har brugt urimeligt lang tid og mange ressourcer på at få klarhed over regnskabstallene.
• Økonomiske differencer: Klageren har oprindeligt påstået en manko på ca. 12.000 kr. i pensionssaldoen og har kritiseret træk af vederlag som en procentdel af opsparingen (111 kr. og 29 kr.) på de migrerede policer.

Selskabets (AP Pensions) påstande og argumenter

AP Pension har anført, at de tekniske udfordringer i forbindelse med migreringen af pensionsordningen fra Skandia er blevet rettet op i december 2021. Selskabet har manuelt udarbejdet depotoversigter for klagerens to policer frem til udgangen af 2021 og har redegjort for posteringerne.

Selskabet har desuden fremført følgende argumenter:

• Tekniske årsager til ekstra police: Oprettelsen af en ekstra police var en teknisk nødvendighed for at administrere både præmiefritagelse og løbende indbetalinger i det nye system, uden at det ændrede kundens rettigheder.
• Saldoafstemning: Selskabet har forklaret, at de påståede differencer på ca. 12.000 kr. skyldes klagerens beregningsmetode, som ikke korrekt medregnede arbejdsmarkedsbidrag (AMB) og andre faktorer.
• Vederlag: Selskabet har erkendt, at der på grund af migreringen fejlagtigt blev trukket vederlag som en procentdel af opsparingen på visse policer. Disse beløb (111 kr. og 29 kr.) er blevet tilbageført til klagerens depoter med renter i marts 2022.
• Online adgang som information: Selskabet mener, at den nuværende online adgang via "Min Pension" giver klageren et tilstrækkeligt overblik over pensionsordningen, selvom den ikke er identisk med Skandias tidligere årsopgørelser. De henviser til, at pensionsordningen er et markedsrenteprodukt, hvis værdi svinger dagligt med kurserne.
• Periodisering og manuelle korrektioner: Selskabet har forklaret, at indbetalinger modtaget i december bogføres i januar, men med korrekt skatteår. Manuelle korrektioner er foretaget for at kompensere for tabt afkast under migreringen, hvilket midlertidigt kan give en dobbeltvisning i onlineoversigten.
• "Ikke investeret beløb": Denne postering er midlertidig og afspejler beløb, der er i proces med at blive investeret, og forsvinder, når investeringen er gennemført.
• Uændrede forsikringsdækninger: Selskabet bekræfter, at forsikringsdækningerne er opretholdt uændret efter overgangen.

Klageren får ikke medhold i sin klage. Ankenævnet for Forsikring har efter en grundig gennemgang af sagen fundet, at klageren ikke har godtgjort, at der er beregningsmæssige fejl i selskabets aktuelle opgørelser af opsparingen på klagerens pensionsordning. Nævnet har derfor ikke grundlag for at pålægge selskabet at foretage nye beregninger eller korrektioner på klagerens ordning.

Nævnet har lagt vægt på, at selskabet ved en aktuar har udarbejdet manuelle depotoversigter for klagerens to policer frem til udgangen af 2021, og at selskabet har redegjort for posteringerne på oversigterne. Selskabet har oplyst, at arbejdet med at rette op på tekniske udeståender omkring systemmæssig håndtering af præmiefritagelse var afsluttet i december 2021.

Det er ikke nævnets opgave at påse, om selskabet overholder almindelig god regnskabspraksis, og nævnet har derfor ikke anledning til at fremkomme med bemærkninger i relation til klagerens overordnede anbringender omkring selskabets depotregnskabsprincipper.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at klageren ikke har bevist, at selskabets information om pensionsordningens opsparing og forsikringsdækninger har været af en sådan karakter, at selskabet efter dansk rets almindelige erstatningsregler kan ifalde erstatningsansvar over for klageren.

Endelig bemærker nævnet, at det følger af Bekendtgørelse om information om livsforsikringsaftaler § 5, stk. 3, at et forsikringsselskab kan opfylde sin forpligtelse til at give forsikringstageren årlige oplysninger om visse bestemte forhold ved en livsforsikring ved at give forsikringstageren adgang til oplysningerne på en password-beskyttet hjemmeside tilegnet den enkelte kunde. Dette understøtter selskabets praksis med online adgang.

Det, som klageren i øvrigt har anført, kan ikke føre til et andet resultat.