Frifindelse i sag om erhvervsmæssig personbefordring – fortolkning af kravet om "nærmere tilknytning" i lov om buskørsel

Sagen omhandler en anke fra Tiltalte vedrørende en dom for overtrædelse af lov om buskørsel. Kernen i sagen er fortolkningen af begrebet "erhvervsmæssig personbefordring" og den dertilhørende undtagelse for kørsel, der ikke udføres erhvervsmæssigt, specifikt i relation til "nærmere tilknytning" mellem fører og passagerer.

Sagens Baggrund

Anklage og Tidligere Instanser

Tiltalte blev i Retten i Sæby den 2. oktober 2006 og Vestre Landsret den 11. december 2006 dømt for at have udført erhvervsmæssig personbefordring uden tilladelse. Tiltalte ankede dommen til Højesteret med påstand om frifindelse, mens Anklagemyndigheden påstod skærpelse af dommen.

Lovgrundlag og Definitioner

Sagen drejer sig om fortolkningen af Lov om buskørsel § 1, stk. 1, som kræver tilladelse til kørsel med motorkøretøjer indrettet til befordring af flere end 9 personer. Loven indeholder dog en undtagelse i Lov om buskørsel § 1, stk. 3 (tidligere stk. 4), der fritager ikke-erhvervsmæssig kørsel fra dette krav. Ifølge denne bestemmelse anses kørsel for ikke-erhvervsmæssig, hvis den udføres med personer, der har en "nærmere tilknytning" til den person, virksomhed eller sammenslutning, der udfører kørslen, og kørslen ikke udføres mod vederlag eller som primært formål.

Lovens forarbejder fra 1978 og 1999 blev gennemgået. I 1999 blev afgrænsningen mellem erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig buskørsel flyttet fra en bekendtgørelse til selve loven for at skabe større klarhed. Bemærkningerne til lovforslaget fra 1999 angiver, at "nærmere tilknytning" omfatter befordring af den nærmeste familie, men ikke f.eks. naboer, venner og bekendte.

Et brev fra Dansk Sprognævn af 27. marts 2006, der blev fremlagt i sagen, udtalte, at udtrykket "nærmere tilknytning" i almensproget er et vagt, men bredere begreb end "nær tilknytning" og kan omfatte flere personer end egentlige slægtninge, herunder nære kolleger og venner. Dette understregede den juridiske fortolkning af begrebet som sagens centrale omdrejningspunkt.

Højesterets Begrundelse

Fortolkning af "Nærmere Tilknytning"

Højesteret bemærkede, at formålet med at indføre afgrænsningen direkte i loven i 1999 var at gøre det klart, hvad der forstås ved erhvervsmæssig buskørsel. Retten fandt, at selvom lovforslagets bemærkninger nævner "nærmeste familie" som eksempel på "nærmere tilknytning", kan begrebet sprogligt og begrebsmæssigt ikke begrænses hertil. Da en sådan begrænsning ikke fremgår af selve lovteksten, men kun af bemærkningerne, lagde Højesteret vægt på lovtekstens ordlyd.

Højesterets Afgørelse

Højesteret fandt, at afgrænsningen mellem erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig buskørsel, som blev indsat direkte i Lov om buskørsel § 1, stk. 3 (tidligere stk. 4), havde til formål at skabe klarhed over lovens anvendelsesområde.

Retten vurderede, at begrebet "nærmere tilknytning" – som er afgørende for, om kørsel er ikke-erhvervsmæssig og dermed tilladelsesfri – sprogligt og begrebsmæssigt ikke kan begrænses til kun at omfatte "nærmeste familie". Denne begrænsning fremgår ikke direkte af lovteksten, men kun af lovforslagets bemærkninger.

Da lovteksten ikke eksplicit begrænser "nærmere tilknytning" til den nærmeste familie, fastslog Højesteret, at Tiltalte ved at have befordret tre nære venner ikke havde udført erhvervsmæssig personbefordring i strid med Lov om buskørsel § 1, stk. 1.

Afgørelse:

Tiltalte blev frifundet for forhold 1 og som følge heraf også for forholdene 2 og 3.

Statskassen blev pålagt at betale sagens omkostninger for byret, landsret og Højesteret.