Afgørelse om afvist dækning for totalskadet bil efter anmeldt tyveri

Sagen omhandler en klage fra en forsikringstager mod FDM Forsikring - Tryg vedrørende afvisning af dækning for en totalskadet bil, som angiveligt blev stjålet.

Sagens baggrund og forløb

Klageren havde tegnet en bilforsikring, der trådte i kraft den 21. januar 2021. Den 22. marts 2021 anmeldte klageren tyveri af bilen fra en parkeringsplads foran et lejet sommerhus. Ifølge anmeldelsen blev bilen fundet forulykket og totalskadet omkring 400 meter fra gerningsstedet. På tidspunktet for tyveriet var bilen udlånt til klagerens barn, som angiveligt var i besiddelse af en af bilens nøgler samt en telefon med en app, der kunne starte bilen uden nøgle. Både nøgle og telefon blev ifølge klageren stjålet, mens barnet sov.

Selskabets afvisning og klagerens påstande

FDM Forsikring - Tryg afviste dækning den 20. april 2021, med den begrundelse at det anmeldte hændelsesforløb ikke blev fundet sandsynligt, og at politiets rapportmateriale indikerede, at klagerens barn var fører af bilen på uheldstidspunktet. Selskabet fastholdt afvisningen den 21. maj 2021 og igen den 15. marts 2022, idet de henviste til "divergerende forklaringer" og GPS-data, der viste, at bilen var på vej tilbage mod gerningsstedet, inden den forulykkede.

Klagerens advokat klagede over selskabets afgørelse og anførte, at barnet ikke var fører af bilen. Det blev fremhævet, at politiet den 15. december 2021 opgav påtalen mod barnet på baggrund af supplerende forklaringer fra vidner, der angav, at barnet befandt sig sovende i hytten på uheldstidspunktet. Klageren ønskede, at selskabet anerkendte tyveriet og den efterfølgende totalskade som forsikringsdækket.

Selskabets fornyede vurdering

Selskabet fastholdt sin opfattelse af, at klageren ikke havde bevist, at der var tale om en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed. De henviste til, at klageren ikke havde tillid til det anmeldte tyveri af bilen. Selskabet påpegede, at barnet havde ændret forklaringer flere gange om hændelsesforløbet og telefonens placering. De bemærkede, at en uvildig vidne havde set en person iført tøj, der matchede barnets, forlade bilen kort efter ulykken, og at bilens GPS var indstillet til sommerhusets adresse. Desuden fandt selskabet det påfaldende, at bilen var registreret i barnets navn, at barnet havde ladeabonnement og ladebrik, og at barnet var i besiddelse af begge bilens nøgler på skadedatoen, hvilket forekom bemærkelsesværdigt, hvis bilen kun var lånt. Selskabet anførte også, at opkaldshistorikken på barnets telefon var i direkte modstrid med barnets forklaring om, at telefonen var stjålet, da opkald blev foretaget efter ulykkestidspunktet. Selskabet understregede, at bevisbyrden i straffesager er forskellig fra bevisbyrden i private forsikringssager, og at politiets frafald af sigtelsen mod barnet derfor ikke ændrede selskabets vurdering af dækningsspørgsmålet.

Efter en grundig gennemgang af sagen finder Ankenævnet for Forsikring, at der ikke er grundlag for at kritisere selskabets afgørelse om at afvise dækning. Klageren har ikke løftet bevisbyrden for, at bilens skade skyldes en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed.

Nævnet har lagt vægt på flere forhold:

• Vidneudsagn og GPS-data: Anmelderens beskrivelse af en person, der forlod bilen efter uheldet, stemmer overens med barnets påklædning. Desuden var bilens GPS indstillet til det lejede sommerhus' adresse, da bilen forulykkede.
• Politiets behandling af sagen: Politiet behandlede hændelsen som et færdselsuheld, ikke et tyveri. Barnet ønskede ikke at anmelde sagen som brugstyveri.
• Modstridende forklaringer: Barnet afgav skiftende forklaringer til politiet vedrørende, hvordan barnet blev bekendt med tyveriet, hvordan barnet kom til ulykkesstedet, og hvor telefonen befandt sig, da bilen angiveligt blev stjålet. Politirapporten angiver desuden, at barnet ifølge egen forklaring havde drukket hele aftenen og var meget fuld.
• Telefonens placering og opkaldshistorik: Barnet oplyste at have fundet sin telefon i bilen, da vejhjælpen bad barnet slukke havariblinket. Opkaldshistorikken på barnets telefon viser registrerede opkald den 19. marts 2021 kl. 23.50, og den 20. marts 2021 kl. 00.04, 00.10, 00.54 og 01.03. Disse opkald må i så fald være foretaget af gerningsmanden, som dermed skulle have haft kendskab til telefonens kode.
• Bevisbyrde: Den omstændighed, at politiet har opgivet sigtelsen mod barnet for overtrædelse af Færdselsloven § 3 og Færdselsloven § 9 i forbindelse med hændelsen, kan ikke føre til et andet resultat i denne forsikringssag. Dette skyldes, at bevisbyrden i straffesager er en ganske anden end bevisbyrden i private forsikringssager. I straffesager skal skyld bevises "uden for enhver rimelig tvivl", jf. principperne i Retsplejeloven, herunder Retsplejeloven § 752, stk. 1. I forsikringssager er beviskravet anderledes, og klageren skal godtgøre, at der foreligger en dækningsberettiget begivenhed.

Som følge heraf får klageren ikke medhold.