Momsgrundlag for beplantning betalt med pantebrev skulle fastsættes til kursværdi

Sagen omhandlede et kommanditselskab (K/S), der var en del af et juletræsinvesteringsprojekt. Selskabet havde fået leveret beplantnings- og vedligeholdelsesydelser fra G1 ApS, som var en del af samme koncernstruktur som projektudbyderen. Betalingen for ydelserne skete i form af et afdragsfrit pantebrev på et væsentligt højere beløb end den reelle markedspris for ydelserne.

Kommanditselskabet fratrak moms af den fulde fakturerede værdi. Told- og Skattemyndighederne nedsatte imidlertid momsfradraget med henvisning til, at der forelå et økonomisk interessefællesskab mellem K/S'et og leverandøren, jf. momslovens § 29, stk. 1. Myndighederne fastsatte momsgrundlaget skønsmæssigt til en kalkuleret salgspris, der svarede til markedsprisen for ydelserne, jf. momslovens § 28, stk. 2.

Klageren argumenterede for, at den høje pris var berettiget på grund af den lange finansieringsperiode og de stillede garantier. De mente ikke, at der var grundlag for at anvende reglerne om interessefællesskab, og at momsen var neutral, da leverandøren havde afregnet den fulde moms.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Told- og Skattestyrelsens afgørelse og fandt, at kommanditselskabets momsfradrag skulle nedsættes.

Retten lagde til grund, at vederlaget for ydelserne blev betalt med et afdragsfrit pantebrev. En sådan kreditgivning kunne ikke anses for en almindelig leverandørkredit. I overensstemmelse med 6. momsdirektiv artikel 11, pkt. A, stk. 1, litra a, skulle der fastsættes en modværdi for den leverede ydelse. Retten fandt, at vederlaget, som leverandøren modtog i form af pantebrevet, højst kunne udgøre den kursværdi, pantebrevet kunne antages at have haft på transaktionstidspunktet. Myndighedernes skønsmæssigt fastsatte momsgrundlag lå inden for den kursværdi, som kunne udledes af en syns- og skønsrapport i en lignende sag.

Landsskatteretten fandt desuden, at den samlede leverance skulle opdeles i to selvstændige hovedydelser:

• En momspligtig beplantnings- og vedligeholdelsesydelse.
• En momsfritaget finansieringsydelse.

Dette er i tråd med EU-domstolens praksis (bl.a. C-399/96 - Card Protection Plan), hvor en transaktion bestående af flere elementer skal vurderes samlet for at finde den karakteriserende ydelse. Da der var tale om både en momspligtig og en momsfritaget ydelse, skulle kun den del af vederlaget, der vedrørte den momspligtige ydelse, indgå i afgiftsgrundlaget efter momslovens § 27, stk. 1.

Retten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte myndighedernes skønsmæssige opgørelse af værdien af den momspligtige del. Kommanditselskabets fradragsret for købsmoms efter momslovens § 37, stk. 1 kunne ikke overstige den moms, der korrekt skulle have været beregnet af leverandøren. Derfor blev den påklagede afgørelse stadfæstet.