Landsskatteretten: Momsfradrag nedsat pga. interessefællesskab og finansieringsydelse ved beplantning af kommanditselskab

Sagen omhandler et kommanditselskabs momsfradrag for beplantnings- og vedligeholdelsesværdier, som G1 A/S havde faktureret. Told- og Skattestyrelsen havde nedsat disse værdier med henvisning til økonomisk interessefællesskab mellem leverandør og aftager, samt at de fakturerede priser var væsentligt højere end normalt. Dette medførte en nedsættelse af kommanditselskabets momsfradrag.

Kommanditselskaberne var etableret med det formål at erhverve fast ejendom og tilplante denne med juletræer/fredskov. Prospektmaterialet angav, at investorerne betalte en overpris på beplantningen (ca. 3-5 gange markedsprisen) som vederlag for sikkerhed og kreditgivning, da betalingen skete via et afdragsfrit pantebrev, der forrentedes med 10% p.a. G1 A/S var komplementar i kommanditselskabet og hæftede solidarisk for selskabets gæld. Der var tætte forbindelser mellem G1 A/S og H2 ApS, som udbød projekterne.

En syns- og skønsforretning for et tilsvarende projekt (K/S H5) vurderede markedsprisen for beplantning og vedligeholdelse betydeligt lavere end de fakturerede beløb. Skønsmændene anslog, at kursen på det udstedte pantebrev ville ligge inden for intervallet 20-50, med et gennemsnit på kurs 35, primært på grund af pantebrevets karakter af stående lån og de omfattende risikofaktorer. Syns- og skønsrapporten påpegede også, at en 95% salgbarhedsgaranti for planterne efter 7 år var højst usædvanlig og sandsynligvis umulig at opfylde.

Told- og Skatteregionen begrundede nedsættelsen af momsfradraget med, at der forelå økonomisk interessefællesskab mellem G1 A/S og kommanditselskabet, jf. dagældende Momsloven § 9, stk. 1 og Momsloven § 8, stk. 2. Regionen mente, at de fakturerede priser var urealistisk høje, hvilket havde medført for store momsfradrag. Regionen henviste til praksis fra Statsskatteloven § 4 og Statsskatteloven § 6 om korrektion af unormale forretningsvilkår ved interessefællesskab.

Klageren gjorde principalt gældende, at der ikke var hjemmel i momsloven til at ændre de aftalte værdier, og subsidiært, at der ikke forelå et interessefællesskab, der kunne begrunde en afvigelse fra de civilretlige aftaler. Klageren fremhævede de omfattende ydelser og garantier, som G1 A/S havde påtaget sig, samt at betalingen via et afdragsfrit pantebrev med høj forrentning var en del af den aftalte prisstruktur, ikke en særskilt finansiel ydelse. Klageren bestred også, at der var tale om misbrug af momssystemet.

Skattemyndighederne fastholdt, at der var tale om et klart misbrugstilfælde, og at beskatningsgrundlaget skulle fastsættes til den faktiske modværdi, dvs. kursværdien af pantebrevet. Alternativt argumenterede de for, at leverancen bestod af to ydelser: en momspligtig beplantningsydelse og et momsfritaget finansieringstillæg, jf. Momsloven § 13, stk. 1, nr. 11, litra a. De henviste til EF-domstolens dom i sag C-349/96 - Card Protection Plan Ltd. om opdeling af samlede priser for uafhængige ydelser.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Told- og Skattestyrelsens afgørelse om nedsættelse af kommanditselskabets momsfradrag. Retten lagde til grund, at kommanditselskabet havde udøvet økonomisk virksomhed i henhold til Momsloven § 3.

Retten fastslog, at afgiftsgrundlaget ved levering af varer og ydelser er vederlaget, jf. Momsloven § 27, stk. 1 og 6. momsdirektivs artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a. Fradragsretten for moms er begrænset til momspligtige transaktioner, jf. Momsloven § 37, stk. 1 og EF-domstolens dom i sag C-342/87 - Genius Holding BV.

Landsskatteretten fandt, at den kreditgivning, som pantebrevet var udtryk for, ikke kunne anses som en almindelig leverandørkredit. Derfor skulle modværdien for den leverede ydelse fastsættes til pantebrevets kursværdi på transaktionstidspunktet, ikke dets nominelle værdi. Det af myndighederne opgjorte momsberegningsgrundlag lå inden for den kursværdi, som pantebrevet kunne fastsættes til ifølge syns- og skønsrapporten.

Retten vurderede endvidere, at faktureringen omfattede både en momspligtig beplantnings- og vedligeholdelsesydelse og en momsfritaget finansieringsydelse. Disse blev anset for selvstændige hovedydelser, jf. EF-domstolens dom i sag C-399/96 - Card Protection Plan og EF-domstolens dom i sag C-291/03 - My Travel plc. Kun den del af vederlaget, der vedrørte den momspligtige ydelse, skulle indgå i momsberegningsgrundlaget. Retten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte myndighedernes skønsmæssige opgørelse af momsberegningsgrundlaget.

Kommanditselskabet havde ikke fradragsret i videre omfang end det beløb, der skulle have indgået i leverandørens momsgrundlag. Den påklagede afgørelse blev derfor stadfæstet.

Landsskatteretten traf endvidere afgørelse om, at der ikke gives fuld omkostningsdækning til de afholdte udgifter til supplerende syns- og skønsforretning, jf. Skatteforvaltningsloven § 52, stk. 3.