Afvisning af dækning for vandskade efter sprængte radiatorer: Spørgsmål om frostsprængning vs. trykstigning i fjernvarmeanlæg

Sagen omhandler en tvist mellem forsikringstagerne og Tryg Forsikring A/S vedrørende dækning af en vandskade forårsaget af sprængte radiatorer i en udlejningsejendom.

Sagens faktiske omstændigheder

Den 25. marts 2021 anmeldte forsikringstagerne en vandskade, der ifølge dem opstod den 17. februar 2021. To radiatorer på 1. sal var sprunget, hvilket medførte, at varmt fjernvarmevand væltede ned igennem hele huset til kælderen. En nabo havde kontaktet forsyningsselskabet, som pumpede vand ud af kælderen. Forsikringstagerne anfører, at forsyningsselskabet havde problemer med utætheder i fjernvarmeanlægget i området og derfor havde tilsat grøn farve og øget trykket på anlægget for at lokalisere utæthederne. De mener, at støbejernsradiatorerne ikke kunne tåle det ekstra høje tryk og derfor sprang.

Ejendommen er en udlejningsejendom med to lejligheder, som på skadetidspunktet stod tomme, hvilket har medført et stort huslejetab. Forsikringstagerne har oplevet kommunikationsproblemer med selskabet, idet de har sendt forbrugsdokumentation, som selskabet angiveligt ikke har modtaget, og de har ikke fået en afgørelse på sagen i lang tid. De anfører desuden, at Tryg har slettet deres forsikring, herunder brandforsikringen.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Forsikringstagerne ønsker en afgørelse af sagen og erstatning for skaden. De fastholder, at der var varme på ejendommen, men at vandet var lukket for.

Tryg Forsikring A/S afviser at anerkende skaden som dækningsberettiget under husforsikringen. Selskabets taksator vurderede, at årsagen til udstrømningen var en frostsprængning af radiatorerne, der var placeret i et utilstrækkeligt opvarmet rum. Dette understøttes af DMI-oplysninger om en længere periode med konstant frost og nattetemperaturer ned til -15 grader. Taksatorrapporten nævner også, at vinduet i køkkenet var med etlags glas, og at to ruder manglede, hvilket skabte direkte adgang til det fri. Selskabet har anmodet om dokumentation for varmeforbruget de seneste tre år eller en samtykkeerklæring for selv at indhente oplysningerne. Selskabet fastholder, at hvis klagerne ikke fremsender de ønskede oplysninger, vil det have processuel skadevirkning, og det vil lægges til grund, at lokalerne ikke var tilstrækkeligt opvarmede. Selskabet henviser til forsikringsbetingelsernes punkt 5.2.1, som undtager frostsprængning i utilstrækkeligt opvarmede lokaler, medmindre skaden skyldes tilfældigt svigtende varmeforsyning.

Relevante forhold og dokumentation

Selskabet har anmodet om dokumentation for varmeforbruget, som klagerne har fremsendt for perioden 2017-2020. Klagerne har forklaret, at faldet i varmeforbrug fra 2019 til 2020 skyldes, at lejligheden i stueetagen med tilhørende kælder ikke har været udlejet siden september 2019, og at der kun har været én beboer på 1. sal, som ikke har været hjemme i en stor del af tiden. Selskabet har også fremlagt DMI-oplysninger om temperaturer og vindforhold omkring skadestidspunktet, der viser en længere frostperiode. Der er fremlagt fotos af ejendommen, der viser de manglende ruder i vinduespartiet.

Nævnet finder, at klagerne ikke har bevist, at årsagen til vandskaden skyldes, at fjernvarmeselskabet havde øget trykket på fjernvarmeanlægget. Som sagen foreligger oplyst, finder nævnet, at det må lægges til grund, at der er tale om frostsprængning af radiator som følge af utilstrækkeligt opvarmet lokale. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at det fremgår af oplysningerne fra DMI, at der op til skaden var en længere periode med frost, og at det var en nabo, som konstaterede udstrømningen.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at selskabets taksator har vurderet årsagen til at være en frostsprængning af radiatoren i køkkenet på 1. sal grundet utilstrækkeligt opvarmet lokale. Ved besigtigelsen konstaterede taksator, at vinduet i køkkenet var med etlags glas, at 2 af ruderne manglede – således, at der var åben direkte ud til det fri – og at begge lejemål stod tomme, således at huset var ubeboet.

Nævnet bemærker, at det – ud fra klagernes fremlagte oplysninger om varmeforbruget i 2017-2020 – ikke er muligt at fastlægge varmeforbruget i perioden op til skadens indtræden.

Efter dansk rets almindelige bevisbyrderegler er det den, der rejser et krav mod andre, der skal dokumentere, at kravet er berettiget samt sandsynliggøre størrelsen og rigtigheden af sit krav. I relation til krav mod forsikringsselskaber er denne regel lovfæstet i Forsikringsaftaleloven § 22. Samme bestemmelse medfører endvidere, at klager skal fremsende de oplysninger, som selskabet anmoder om.

Det, som klagerne i øvrigt har anført, kan ikke føre til andet resultat.

Som følge heraf bestemmes: Klagerne får ikke medhold.