Afslag på dækning af tandskade efter forældelse - Topdanmark Forsikring A/S

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Topdanmark Forsikring A/S vedrørende dækning af tandbehandling efter en skade opstået i 1973.

Sagens baggrund

Klageren var i oktober 1973 involveret i et trafikuheld, der resulterede i en tandskade. Skaden har gennem årene krævet gentagne behandlinger, som Topdanmark har dækket. Den seneste dækning fandt sted i 2009. I august 2021 opstod der igen behov for behandling, og klageren anmodede Topdanmark om at genoptage sagen og dække udgifterne.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren ønsker, at Topdanmark genoptager sagen og dækker den aktuelle tandbehandling. Klageren anfører, at forældelsesfristen på 30 år, jf. Forsikringsaftaleloven § 29, skal regnes fra den seneste behandling i 2009, da dette var den sidste fordring efter skaden. Klageren henviser desuden til et brev fra Topdanmark fra juni 1984, som klageren fortolker som en bekræftelse på, at selskabet ville dække fremtidig tandbehandling. Klageren bestrider også selskabets betegnelse af skaden som en 'børnetandskade', idet skaden var på en blivende tand.

Selskabets påstande og argumenter

Topdanmark har afvist dækning med henvisning til, at klagerens krav er forældet. Selskabet anfører, at forældelsesfristen på 30 år, jf. Forældelsesloven § 3, stk. 3, nr. 1, skal regnes fra skadedatoen i oktober 1973. Da der er gået mere end 30 år siden skadens opståen, er kravet forældet. Selskabet oplyser, at tidligere dækninger, herunder den i 2009, er ydet ud over forsikringsvilkårene og ikke forpligter selskabet til yderligere dækning. Selskabet fastholder, at der ikke er grundlag for at ændre deres afgørelse.

Relevant dokumentation

Klageren får ikke medhold i sin klage.

Ankenævnets begrundelse

Nævnet bemærker, at klagerens krav er en "fordring på erstatning eller godtgørelse i anledning af personskade". Det følger af Forsikringsaftaleloven § 29, stk. 1, jf. Forældelsesloven § 3, stk. 3, nr. 1, at forældelse indtræder senest 30 år efter den skadevoldende handlings ophør.

Ændringen af Forsikringsaftaleloven § 29 – der trådte i kraft den 1. januar 2008 – finder anvendelse også på tidligere stiftede fordringer, som ikke inden ikrafttrædelsestidspunktet var forældet efter de tidligere gældende regler, jf. Forældelsesloven § 30, stk. 1.

På den baggrund finder nævnet, at der ikke er grundlag for at kritisere, at selskabet har afvist dækning med henvisning til, at klagerens krav er forældet. Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at ulykken skete i oktober 1973, og at klageren i august 2021 henvendte sig til selskabet vedrørende yderligere tandbehandling, hvilket er mere end 30 år efter det anmeldte ulykkestilfælde.

Nævnet har også lagt vægt på, at selskabets brev fra juni 1984 ikke kan forstås således, at selskabet har påtaget sig at dække i en længere periode, end selskabet efter de til enhver tid gældende forældelsesregler er forpligtet til. De tidligere ydede dækninger ændrer ikke på forældelsesfristens udgangspunkt.

Det, som klageren i øvrigt har anført, kan ikke føre til et andet resultat.