Forældelse af følgeskade efter ulykkesforsikring

En forsikringstager, der i 1975 var udsat for en cykelulykke med tandskader, har en ulykkesforsikring hos Codan Forsikring A/S. Selskabet dækkede de oprindelige tandbehandlingsudgifter.

I 1990 knækkede en tandkrone, hvilket blev anmeldt som en følgeskade. Østre Landsret afsagde i 1994 dom, der pålagde Codan at dække denne følgeskade. Retten fastslog, at kravet først forfaldt, da følgeskaden indtrådte, og den dagældende 5-årige forældelsesfrist i forsikringsaftaleloven § 29 begyndte først at løbe fra dette tidspunkt.

I 2016-2017 anmeldte forsikringstageren endnu en knækket tandkrone som følgeskade. Forsikringstageren ønsker, at Codan fortsat er forpligtet til at dække fremtidige følgeskader, så længe forsikringen er i kraft. Alternativt, hvis forsikringen opsiges, ønsker forsikringstageren en opgørelse af kravet baseret på restlevetidstabeller og sagkyndig prognose for følgeskader.

Codan afviser at dække den seneste følgeskade med henvisning til forældelse. Selskabet anfører, at forsikringsaftaleloven § 29 blev ændret i 2008 i forbindelse med indførelsen af den nugældende forældelseslov. Ifølge de nye regler gælder en absolut forældelsesfrist på 30 år for personskadekrav, regnet fra den skadevoldende handlings ophør, dvs. ulykken i 1975. Codan argumenterer, at kravet derfor var forældet senest den 1. januar 2011 i henhold til forældelseslovens overgangsbestemmelser.

Forsikringstagerens advokat fastholder, at sagens kerne er den fortsatte aftale mellem parterne, og at forældelsesspørgsmålet først bliver relevant ved en eventuel opsigelse af forsikringen. De påpeger, at forsikringstageren ikke har modtaget opfordring til at fremsætte krav om resterstatning i forhold til levetidstabeller, og at forsikringstageren har været i god tro om fortsat dækning for følgeskader.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i sin klage.

Begrundelse for afgørelsen

(-) Ankenævnet fastslår, at klagerens krav er en "fordring på erstatning eller godtgørelse i anledning af personskade". Dette medfører, at forældelse senest indtræder 30 år efter den skadevoldende handlings ophør, som i dette tilfælde er ulykkestidspunktet den 15. september 1975.

(-) Denne konklusion bygger på forsikringsaftaleloven § 29, stk. 1 i sammenhæng med forældelsesloven § 3, stk. 3, nr. 1.

(-) Den nugældende forældelseslov finder anvendelse på fordringer, der er stiftet før lovens ikrafttræden den 1. januar 2008, forudsat at de ikke allerede var forældede efter de tidligere gældende regler. Dette følger af forældelsesloven § 30, stk. 1.

(-) Den særlige 10-års regel i forsikringsaftaleloven § 29, stk. 3 finder ikke anvendelse, da forsikringsbegivenheden er skadens årsag (ulykkestilfældet) og ikke skadens indtræden eller konstatering.

(-) På baggrund heraf var klagerens anmeldte krav om yderligere dækning for tandbehandling, anmeldt i 2016-2017, forældet.

(-) Østre Landsrets dom af 25. februar 1994, som tidligere gav klageren medhold i en lignende sag, kan ikke føre til et andet resultat. Landsrettens afgørelse blev truffet i henhold til dagældende forældelsesregler, som siden er blevet ændret.