Sag om afvist dækning for nedbøjet bjælke over vinduesparti ifølge ejerskifteforsikring

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Alm. Brand Forsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring for en nedbøjet bjælke over et vinduesparti.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren overtog ejendommen, opført i 1962, den 12. august 2021. Kort efter overtagelsen blev det konstateret, at loftet/bjælken over et vinduesparti 'hængte'. Dette forhold var ikke noteret i tilstandsrapporten som en K3-fejl, men var angivet som 'Grå' (mindre alvorlige skader) med bemærkningen om, at tagfladerne var partielt med mindre lunker og skævheder, især mod syd over stuevinduerne, og at sælger oplyste, at nedbøjningen skyldtes sætning i forbindelse med tidligere udskiftning af stuevinduerne.

En rådgivende ingeniør vurderede, at et vinduesskift i 2009 ikke havde taget højde for konstruktionsændringer, og anbefalede forstærkning af vinduespartiet. Den byggesagkyndige, der udarbejdede tilstandsrapporten, mente, at det ville have været en K3-fejl, hvis forholdet havde været synligt. Det blev konstateret, at bjælken var bøjet 15 cm på midten, og at der var indbygget træklodser som understøtning, tilpasset efter bjælkens nedbøjning.

Parternes hovedpåstande og argumenter

Klagerens påstand: Klageren anmeldte den 18. august 2021 underdimensionering ved vinduerne og ønskede, at forsikringen dækkede omkostningerne til en stabiliserende konstruktion over vinduespartiet samt omkostninger forbundet hermed. Klageren anførte, at bjælken stadig bevægede sig, og at den byggesagkyndige havde vurderet, at det ville have været en K3-fejl, hvis det havde været synligt.

Selskabets påstand: Alm. Brand Forsikring A/S afviste dækning. Selskabet anførte, at klageren ikke havde sandsynliggjort, at nedbøjningen af bjælken nedsatte bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende intakte bygninger af samme alder. Selskabet argumenterede for, at konstruktionen havde fungeret i en længere årrække (angiveligt 22 år), og at der derfor ikke var en nærliggende risiko for skade. Desuden opfyldte forholdet ikke skadesbegrebet i forsikringsbetingelserne, og da det var nævnt i tilstandsrapporten, var det undtaget dækning, idet det ikke var "klart forkert beskrevet". Selskabet bemærkede også, at klageren efter overtagelsen havde renoveret 1. salen og hævet taget, hvilket havde påført ekstra last på overlæggeren, men dette blev anset for irrelevant for dækningsvurderingen.

Klageren får ikke medhold i sin klage. Ankenævnet finder, at klageren ikke har bevist, at nedbøjningen af bjælken over vinduespartiet på overtagelsestidspunktet udgjorde en skade eller en nærliggende risiko for skade i forsikringsbetingelsernes forstand, når der bortses fra oplysningerne i tilstandsrapporten. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse.

Nævnet har lagt vægt på, at der ses tilpasninger over vinduespartiet i form af understøtning ved hver vinduessøjle, og at nedbøjningen må antages at være sket ved udskiftningen af vinduespartiet i 2009 eller 1999. Konstruktionen har således holdt i en længere årrække. Der er ikke sket følgeskade på stuevinduet eller andre steder på ejendommen, når der ses bort fra forhold anmærket i tilstandsrapporten.

Nedbøjningen over stuevinduerne er anmærket i tilstandsrapporten med vurderingen 'Grå' (mindre alvorlige skader), og klageren har ikke bevist, at forholdet i tilstandsrapporten er "klart forkert beskrevet". Ifølge forsikringsbetingelsernes punkt 2.3.1 dækker forsikringen ikke forhold, som er nævnt i tilstandsrapporten, medmindre forholdet er klart forkert beskrevet. Et forhold anses for klart forkert beskrevet, hvis beskrivelsen er misvisende eller klart ufyldestgørende, således at en køber ikke på grundlag af den pågældende rapport har haft mulighed for at tage forholdets reelle karakter, omfang eller betydning i betragtning.

Det følger af almindelige, forsikringsretlige principper, at det påhviler forsikringstageren at bevise, at der foreligger en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed. Klagerens øvrige anbringender kan ikke føre til et andet resultat.