Afvisning af dækning for skimmelskade på skunkvægge under ejerskifteforsikring

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Domus Forsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring for skimmeldannelse i en ejendom opført i 1969 og ombygget i 1974. Klageren overtog ejendommen den 1. februar 2019.

Sagens baggrund og forløb

Klageren anmeldte i november 2019 en kraftig skimmeldannelse i soveværelset på 1. sal. Selskabet dækkede udbedring af en kuldebro i skunken samt demontering og retablering af gipsvæggen i dette område.

Den 5. februar 2021 anmeldte klageren yderligere skimmeldannelse på alle vægge ud mod skunken på 1. sal, bortset fra det tidligere udbedrede område i soveværelset. Selskabet afviste at yde dækning for denne nye anmeldelse.

Parternes hovedpåstande og argumenter

Klagerens argumenter:

• Den tidligere dækning i 2019 for en lignende skade bør udgøre et fortilfælde, der forpligter selskabet til at dække de identiske forhold anmeldt i 2021.
• Skimmeldannelsen var til stede ved overtagelsen af ejendommen, hvilket blev tydeligt efter nedtagning af fastmonteret inventar.
• Ejendommen afviger fra den standard, der forventes af huse af samme alder, især da der ikke bør dannes skimmel på skunkvægge, selv med møbler op ad væggen, efter den tidligere udbedring.
• Klageren mener at have opfyldt sin bevisbyrde ved at dokumentere skimmeldannelsen og dens omfang.

Selskabets argumenter:

• Skimmeldannelse som følge af kuldebroer er almindelig i ejendomme fra 1969 og udgør ikke en skade i ejerskifteforsikringens forstand, jf. forsikringsbetingelsernes pkt. 4B.
• Klageren har ikke løftet bevisbyrden for, at der var tale om et massivt skimmelangreb af et omfang, der nedsatte bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt på overtagelsestidspunktet, jf. forsikringsbetingelsernes pkt. 4A.
• Klagerens anvendelse af rummene, herunder placering af møbler direkte op ad skunkvæggene, har direkte medvirket til kondensproblemer og skimmelsvamp.
• Den tidligere dækning i 2019 var en fejlagtig afgørelse fra selskabets side og skaber ikke præcedens for fremtidige, lignende skader.

Relevante forhold og dokumentation

Sagen omfatter en tilstandsrapport fra 28. august 2018, en taksatorrapport fra 24. februar 2021 og en ingeniørrapport fra OBH Rådgivende Ingeniører af 6. august 2021. Ingeniørrapporten konkluderede, at der på besigtigelsestidspunktet ikke var problematiske fugtforhold eller biologisk aktivitet, og at skunk- og gavlvægge på 1. sal ikke afviger fra andre tilsvarende ejendomme af samme alder og konstruktionsprincip. Rapporten anbefalede at undgå møblering direkte op ad væggene og at øge luftskiftet.

Selskabet henviste til Ankenævnets praksis i tidligere kendelser (92070, 95747, 95823, 74900), der understøtter, at kuldebroer i ældre ejendomme ikke nødvendigvis udgør en dækningsberettiget skade, og at fejlagtig dækning ikke forpligter selskabet fremadrettet.

Klageren får ikke medhold.

Ankenævnets begrundelse

Ankenævnet har efter en gennemgang af sagen fundet, at klageren ikke har bevist, at bygningen ikke er opført efter gældende regler og normer på tidspunkterne for opførelsen og ombygningen.

Nævnet lægger til grund, at kuldebroer i huse fra 1969 og 1974 ikke er usædvanlige på grund af datidens konstruktions- og isoleringsmetoder. Klageren har ikke bevist, at kuldebroerne nedsætter bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende intakte bygninger af samme alder i almindelig god vedligeholdelsesstand. Nævnet finder herefter, at klageren ikke har bevist, at forholdet udgør en skade i ejerskifteforsikringens forstand.

Efter nævnets praksis kan der blive tale om at pålægge selskabet at betale for afrensning af skimmelsvampeangreb i medfør af forsikringens basisdækning, hvis der på overtagelsestidspunktet er tale om et massivt angreb, der påvirker brugbarheden af først og fremmest beboelsesdelen nævneværdigt. Nævnet finder, at klageren ikke har påvist et massivt angreb af skimmelsvamp på tidspunktet for hans overtagelse af ejendommen. Nævnet har blandt andet lagt vægt på de indsendte fotos.

Klageren har tegnet ejerskifteforsikring med udvidet dækning for blandt andet ulovlige bygningsindretninger. Nævnet finder, at klageren ikke har godtgjort ulovlige forhold på udførelsestidspunktet, som myndighederne i givet fald ikke vil dispensere fra. Dette henviser til Byggeloven og Bygningsreglementet.

At selskabet har dækket udbedring af en kuldebro og skimmelsvamp i soveværelset i 2019, kan ikke føre til et andet resultat, da en fejlagtig dækning ikke skaber præcedens.