Afslag på retshjælpsdækning til forelæggelse for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Denne sag omhandler en tvist vedrørende retshjælpsdækning til en retssag om yderligere erstatning for personskade, herunder tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab, efter en ulykke den 30. november 2018. Den centrale uenighed drejer sig om dækning af udgifter til en vejledende udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES).

Sagens baggrund

Klageren pådrog sig et hyperflektionstraume i venstre knæ efter at være gledet på et ny-olieret gulv. Modpartens ansvarsforsikringsselskab anerkendte erstatningsansvaret og udbetalte godtgørelse for svie og smerte, varigt mén og en del af tabt arbejdsfortjeneste. Selskabet afviste dog yderligere erstatning for erhvervsevnetab, da de vurderede, at klagerens erhvervsevnetab ikke oversteg 15 procent, som krævet efter Erstatningsansvarsloven § 5-7. De tilbød en skønsmæssig udbetaling på 100.000 kr. for driftstab og informerede klageren om muligheden for at indhente en vejledende udtalelse fra AES til en pris af 24.690 kr.

Parternes påstande og argumenter

Klageren opgjorde i juli 2020 et foreløbigt krav på tabt arbejdsfortjeneste og i oktober 2021 yderligere krav på tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab. Klageren anmodede sit retshjælpsforsikringsselskab, Codan Forsikring, om dækning til et sagsanlæg mod skadevolderen. Codan afviste oprindeligt retshjælp med den begrundelse, at sagen ikke var indbragt for AES i 2020. Efter sagens indbringelse for Ankenævnet har Codan dog anerkendt at dække omkostningerne til at udtage stævning og retsafgift for at afbryde forældelsen, men fastholder, at udgiften til AES-udtalelsen skal afholdes af klageren selv.

Klagerens advokat argumenterer for, at indhentelsen af en vejledende udtalelse fra AES er et "naturligt og nødvendigt processuelt skridt" i sagen, og at der derfor ikke er grundlag for at begrænse retshjælpsdækningen. Modpartens ansvarsforsikringsselskab har fastholdt, at klagerens krav var forældet pr. 19. oktober 2021, jf. Forældelsesloven § 21, stk. 5, idet forhandlingerne var afsluttet. Klageren bestrider forældelsen og anfører, at forældelse tidligst indtræder tre år efter skadens indtræden, jf. Forældelsesloven § 3, stk. 1.

Kravsopgørelse

Klagerens samlede krav mod modpartens ansvarsforsikringsselskab er opgjort som følger:

Klageren tager forbehold for at forhøje påstanden, og opfordrer sagsøgte til at meddele, om de er enige i erstatningsopgørelsen.

Klageren får ikke medhold i sin klage. Klagegebyret tilbagebetales dog, da selskabet i forbindelse med sagens behandling for nævnet delvist har imødekommet klagerens krav.

Ankenævnet har lagt vægt på, at selskabet har anerkendt at yde retshjælpsdækning til de omkostninger, der er forbundet med at udtage stævning mod ansvarsforsikringsselskabet, herunder udgifter til retsafgift, til afbrydelse af forældelsen. Dette er i overensstemmelse med forsikringsbetingelsernes punkt 3, der dækker tvister i privatlivet, og punkt 3.1, der definerer en tvist som en konkret, aktuel konflikt, som parterne ikke selv har kunnet løse, og som kan behandles af en domstol eller ved voldgift.

Nævnet finder ikke grundlag for at pålægge selskabet at dække forelæggelsesgebyret for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES). Dette skyldes, at det følger af Erstatningsansvarsloven § 10, at både skadelidte og skadevolder har mulighed for at indhente en udtalelse fra AES om fastsættelse af méngrad og erhvervsevnetab. Efter Erstatningsansvarsloven § 2 ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, indtil skadelidte kan arbejde igen, og erstatning for erhvervsevnetab, hvis det antages, at skadelidte vil lide et erhvervsevnetab på 15 % eller derover.

Nævnet har i tidligere kendelser (f.eks. 73034, 73159, 90562, 92659 og 96344) udtalt, at der ikke foreligger en konkret og aktuel tvist på et tidspunkt, hvor en skadelidt har mulighed for at indhente en udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Selvom nævnet i kendelser som 91780, 92679 og 97061 har fundet, at der forelå en tvist, selvom sagen ikke var forelagt AES, var dette i tilfælde, hvor ansvarsforsikringsselskabet på forhånd havde tilkendegivet, at en AES-udtalelse ikke ville ændre deres vurdering, eller hvor de ikke var indforstået med at suspendere forældelsen med henblik på en forelæggelse for AES. I denne sag har selskabet anerkendt at dække omkostninger til afbrydelse af forældelse og vil vurdere sagen yderligere, når AES-udtalelsen foreligger.

Størrelsen af omkostningerne forbundet med at indhente en udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan ikke føre til et andet resultat. Nævnet henviser til sin afgørelse i sag 97409. Når udtalelsen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring foreligger, skal selskabet genoptage sagsbehandlingen med henblik på at vurdere, om der er rimelig grund til retssagens videre førelse.