Afslag på indbodækning efter indbrud grundet manglende dokumentation for ejerskab og kravets omfang

Sagen omhandler en klage fra en forsikringstager mod Forsikrings-Aktieselskabet Alka, der har afvist dækning for et indbrud og tyveri af designmøbler. Klageren anmeldte den 24. februar 2020 et indbrud, der angiveligt fandt sted mellem den 22. februar 2020 kl. 18.00 og den 23. februar 2020 kl. 10.00 i familiens hus. Klageren opgjorde kravet til ca. 330.000 kr. for stjålne designermøbler og værktøj.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren og hendes familie forlod bopælen den 22. februar 2020 ca. kl. 17.00 for at besøge familiemedlemmer. Klagerens ægtefælle kørte kort efter tilbage for at hente et stillads, men bemærkede intet usædvanligt. Familien overnattede hos familiemedlemmerne. Indbruddet blev opdaget af ægtefællen den 23. februar 2020 ca. kl. 10.00. Politiet blev tilkaldt, foretog besigtigelse og afhøring, og indbruddet blev anmeldt telefonisk. Politiet meddelte den 26. februar 2020, at efterforskningen blev standset grundet mangel på spor eller beviser.

De stjålne genstande omfattede en række designmøbler, herunder Piet Hein Ellipse spisebord, Wegnerstole, Arne Jacobsen stander- og bordlamper, Royal Pendel, Myrestole, PK61 sofabord, PK22 lænestole, Bankers Clock, Akai sampler, Bloom skål og Bosch-værktøj. Mange af møblerne befandt sig i kælderen, som var under renovering.

Parternes hovedpåstande og argumenter

Klagerens påstand: Selskabet skal anerkende erstatningspligt i henhold til forsikringsbetingelserne.

Klagerens argumenter:

• Indboet er dækket af forsikringen, og indbruddet er politianmeldt og behandlet som et indbrud.
• Det er ikke usædvanligt, at ikke alle stjålne genstande kunne identificeres ved politiets første fremmøde.
• Naboer holdt fest, hvilket kan forklare, at de ikke bemærkede noget usædvanligt.
• Familien køber, istandsætter og videresælger designmøbler, så det er ikke bemærkelsesværdigt, at nogle af de stjålne genstande havde været til salg på DBA kort før indbruddet.
• Kvitteringer for møblerne lå i en sort mappe i en flyttekasse i kælderen, som formodes stjålet under indbruddet på grund af igangværende renovering.

Selskabets påstand: Alka afviser dækning.

Selskabets argumenter:

• Klageren har ikke sandsynliggjort, at en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed har fundet sted, eller tilstrækkeligt dokumenteret ejerskab og værdi af de stjålne genstande. Dette er i overensstemmelse med Forsikringsaftaleloven § 22, der pålægger den, der rejser et krav, at bevise/sandsynliggøre rigtigheden af kravet.
• Der er fundet bekymrende og usandsynlige omstændigheder, herunder modstridende forklaringer om familiens færden, møblernes anskaffelse og salgsannoncerne på DBA.
• Teleoplysninger stemmer ikke overens med de oplyste tidspunkter for færden.
• Manglende original dokumentation for køb af møblerne. Forsikringsbetingelsernes afsnit 22.8 angiver, at dokumentation ofte er original kvittering, og at fotos alene ikke er tilstrækkelig dokumentation.
• Det er usandsynligt, at tyvene ville stjæle en mappe med kvitteringer, men ikke et smykkeskrin, der lå i samme flyttekasser.
• De mange stjålne designermøbler fra kælderen ville kræve lang tid og en varebil at fjerne, hvilket ingen naboer bemærkede.

Klageren får ikke medhold i sin klage. Ankenævnet finder, at der på det foreliggende grundlag ikke er grundlag for at kritisere selskabets afgørelse om, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for kravets rigtighed for så vidt angår art, omfang, ejerskab og lødighed af de anmeldte stjålne genstande.

Nævnet har lagt vægt på flere forhold:

• Manglende dokumentation: Klageren har ikke fremvist kvitteringer eller anden dokumentation for købet af de anmeldte genstande og har ikke nærmere kunnet oplyse detaljer om, hvornår de anmeldte genstande er købt.
• Uoverensstemmelse i oplysninger: Der er betydelig uoverensstemmelse mellem de genstande, som klageren oplyste stjålet til politiet, og det krav, som klageren efterfølgende rettede mod selskabet. For eksempel fremgår det af politirapporten, at der kun blev stjålet én Wegenerstol, mens klageren efterfølgende krævede dækning for ni Wegenerstole. Det må selv ved en hurtig gennemgang af ejendommen være forholdsvist nemt at konstatere, om der mangler 1 eller 9 Wegenerstole.
• Fotos: De fremlagte fotos indeholder ikke metadata, og fotos kan i sig selv ikke dokumentere ejerskab, ægthed og værdi.
• Salgsannoncer: Klageren havde kort før indbruddet sat en stor del af de anmeldte designermøbler til salg, og der fremgik ikke adresse af salgsannoncen. Dette modstrider klagerens forklaring om, at møblerne skulle bruges i huset efter endt renovering.
• Usandsynligt scenarie: Det er usandsynligt, at gerningsmændene skulle bruge lang tid på at bære de mange designermøbler ud fra kælderen til en varebil, uden at naboer bemærkede noget, især da indbruddet angiveligt skete om aftenen/natten. Det er også usandsynligt, at tyvene skulle finde og stjæle en mappe med kvitteringer i en flyttekasse i kælderen, men ikke et smykkeskrin, der også lå i kasserne.
• Teleoplysninger: Teleoplysninger for klagerens ægtefælle modsiger det oplyste gerningstidspunkt for indbruddet.

Disse forhold betyder, at klageren ikke har opfyldt sin bevisbyrde i henhold til Forsikringsaftaleloven § 22, som pålægger den, der rejser et krav, at bevise kravets rigtighed. Forsikringsbetingelsernes afsnit 22.8 understøtter ligeledes kravet om dokumentation for ejerskab og værdi, hvor fotos alene ikke er tilstrækkelig dokumentation.